Den danske musicalscene har fået flere aktører og flere forestillinger, så i jagten på overskud strammer producenterne arbejdsvilkårene, fortæller skuespillerforbundets direktør, Kim Hansen. Forbundet har opsagt overenskomsten med Det Ny Teater, så hvordan ser fremtiden ud?
Af Kristine Høeg
Første juni i år skete der noget, der ikke ryddede forsider, men som alligevel kan få stor betydning. Her opsagde Dansk Skuespillerforbund overenskomsten med Det Ny Teater – den eneste rene musicaloverenskomst, forbundet har. Målet er klart for forbundsdirektør Kim Hansen, der også er chefforhandler:
“Nu vil vi se, om vi kan lave en aftale. Ideelt set vil vi gerne lave en overenskomst, der kan danne grundlag for en ny standard i musicalbranchen.”
Og en ny standard er tiltrængt. De danske musicalperformere mærker mere og mere den øgede konkurrence på musicalområdet – med flere producenter og flere forestillinger og den evige jagt på sæsonens største publikumssucces.
Forringede arbejdsvilkår sætter spor
“De seneste fem-10 år er der kommet mange aktører til – både private producenter og de store traditionelle teatre gør det nu i musicals. Det er et marked med stort potentiale, fordi det er en populær genre, der sælger billetter,” forklarer Kim Hansen.
Hvad betyder en øget konkurrence for performerne?
“Vilkårene er blevet bedre for de musicalperformere, der udgør toppen – og som producenterne gerne vil have øverst på plakaten. Men det ser anderledes ud for dem i ensemblet og de nye performere – de trækker et hårdt læs, og det er på ingen måde dem, der løber med de høje lønninger.”
Men det handler ikke kun om lønnen – også arbejdsvilkårene er blevet forringet for at opnå større økonomisk succes:
“Hvis man kan spare en eller to ansatte ved at lade de andre performere dække ind som understudies, så gør arbejdsgiverne det. Og det går muligvis fint – indtil der opstår sygdom eller skader. Så skal der ofte en del omrokeringer til, og det er hårdt både fysisk og mentalt for performerne. Vi ved også, at der bliver ændret i forestillingerne indtil sidste øjeblik, og at nogle medlemmer oplever at være understudy på en rolle, de ikke har nået at gennemspille. Vi oplever, at producenterne vil gøre alt for at undgå aflysninger – men det er vores medlemmer, der betaler prisen.”
Også når en forestilling så viser sig at være en succes, kan der ske forringelser i arbejdsvilkårene:
Succeser bliver presset
“Her vil nogle producenter gerne have flere forestillinger presset ind – netop fordi, det er dyrt at producere musicals: Bliver en forestilling en succes, skal der tjenes penge med fx dobbeltforestillinger. Det er fuldt forståeligt, og musicalperformerne får ofte et tillæg, men det er stadig voldsomt hårdt rent fysisk for dem. Og det giver også et pres på de performere, der har job ved siden af – ikke mindst fordi de som freelancere kan være nødt til at have overlap mellem to forestillinger.”
Der er med andre ord nok at tage fat på, når Dansk Skuespillerforbund mødes med Det Ny Teater og de øvrige musicalproducenter:
“Vores drøm er ensartede vilkår på tværs af alle musicalproduktioner. Målet er, at minimumsvilkårene ikke længere er et konkurrenceparameter, men et fair grundlag for rettigheder, arbejdstid og vilkår, som alle har nikket til,” fortæller Kim Hansen, som medgiver at det kan blive svært:
Kan kræve ofre at komme i mål
“De private producenter er ikke organiseret i en fælles arbejdsgiverorganisation, og det betyder, at vi ikke har et samlet sted at forhandle. Vi skal altså forhandle ensartet med forskellige aktører – ligesom på lydbogsområdet.”
Det lyder som noget af en opgave. Hvad er din vurdering af forhandlingerne – kan det lade sig gøre at få lavet en aftale?
“Vi er nødt til at tro på det – men fra forbundets side kommer vi stadig med krav om markante forandringer i den måde, medlemmerne arbejder på. I forhold til Det Ny Teater er det altoverskyggende krav, at prøvetiden skal ned fra otte timer til seks, så performerne kommer ned på en samlet daglig arbejdstid, der svarer til det, der findes i resten af branchen. Det samme gælder fx fuld løn under sygdom og barsel – det er helt almindelige lønmodtagerrettigheder, og de skal selvfølgelig opdateres. Og så stikker det i øjnene, at mindstelønnen er så lav, især fordi vi ved, at rigtig mange musicalperformere netop bliver lønnet med minimumslønnen.”
Kim Hansen forventer seje forhandlinger, men det er også tydeligt, at han virkelig mener, at der skal ske noget, og han understreger, at DSF kun så stærkt, som medlemmerne er:
“Vi kan kun indgå gode overenskomster og skabe varige forandringer, hvis der er fuld opbakning fra medlemmerne. Vi skal være 100 procent sikre på, at det vi siger i forhandlingslokalet, det bakker medlemmerne op om ude i virkeligheden. Det kan kræve ofre at komme i mål – vi så det med konflikten i USA, hvor det nyttede, at skuespillerne blev ved med at stå sammen.”