Produktionsrabat ja tak – men…

Vi er stolte over og glade for, at Danmark nu får en ordning for produktionsrabat, men vi er samtidig helt opmærksomme på de børnesygdomme, som lignende ordninger har haft i Sverige og Norge, skriver Benjamin Boe her i denne uges nyhedsmail.

I mandags kom nyheden om, at der bliver indført en produktionsrabat på film- og tv-produktioner i Danmark. Det er vi rigtig glade for her i skuespillerforbundet, for det er noget, vi i branchen har kæmpet for igennem lang tid. Længe har Danmark og Luxembourg været de eneste lande i EU, der ikke har haft sådan en ordning – hvis formål jo er at trække flere udenlandske produktioner til landet.

Hvad har det nu med danske skuespillere at gøre, spørger du måske.

Som vi ser det, kan rabatten være en medvirkende argument for, at fx Netflix vil lægge en serie- eller filmproduktion her i Danmark – fx Borgen eller Kastanjemanden – fremfor at sætte gang i et projekt i et andet land. Vi satser altså på, at produktionsrabatten kommer til at udgøre et økonomisk aktiv i finansieringen af selve produktionen. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi kan tilbyde de samme vilkår her i Danmark, som de andre europæiske lande gør.

Men selv der, hvor der ikke er tale om et projekt med danske skuespillere, kan det alligevel ende med at komme os til gode. For rabatten vil selvfølgelig også lune økonomisk hos producenterne – og det vil kunne skabe grobund for at nye danske film og serier bliver sat i produktion.

Når det så er sagt, er det i mine øjne vigtigt, at vi holder øje med detaljerne i udmøntningen af ordningen. De ansvarlige er nødt til at tage ved lære af de ‘børnesygdomme’ som de lignende ordninger i fx Sverige og Norge har haft.

I Norge blev rabatkassen støvsuget af store Hollywoodproduktioner, som viste sig ikke at bidrage synderligt til den norske branche – pengene gjorde simpelthen ikke andet end at facilitere en international produktion, uden at det smittede positivt af på de lokale. Og i Sverige bøvlede man med administrative udfordringer, som betød, at det var svært for producenter både at orientere sig og få hjælp. Der er ingen grund til, at vi gentager de samme omveje, og det holder vi naturligvis skarpt øje med!

Men alt det ændrer ikke på, at produktionsrabatten er et stærkt initiativ, der kan udligne konkurrencevilkårene for den danske branche – og på den måde være med til at fastholde det tårnhøje niveau, som dansk film og tv har. Hvilket jo endnu engang blev slået fast, da ‘En af drengene’ i denne uge vand en af de største tv-priser i verden, nemlig en Emmy. Tillykke til dem og os alle sammen. Med både Emmy’en og den nye produktionsrabatordning.

På falderebet vil jeg også lige sende en stor tak til bestyrelsens Birgitte Hjort Sørensen og alle I andre, der har været aktive stemmer i arbejdet med at få rabatordningen landet – godt gået!