Her får du en flok gode råd fra de to erfarne musicalperformere, så du er bedre rustet til din næste kontraktforhandling.
❶ Sørg for at du kan dit fag
Det burde jo være en selvfølge, men noget af det vigtigste er, at du fagligt er på toppen. Med flere performere end nogensinde er der hård konkurrence, og ifølge Jeff Scherlund og Kim Ace er det faglige niveau et af de steder, de to altid har fokuseret på:
“Jeg tror på, at grunden til, at Kim og jeg er, hvor vi er, og at vi har arbejdet nonstop, er, at vi virkelig er allroundere. En musicalperformer skal netop kunne det hele, så byg videre på det, du lærer under din uddannelse,” siger Jeff Scherlund.
“Ja, det er så vigtigt, at du sørger for at være rigtig god til både sang, skuespil og dans. Og ikke bare god – du skal elske det. Akademiet giver danseundervisning, men du lærer ikke nødvendigvis at elske at danse,” supplerer Kim Ace.
❷ Bred dig ud
I USA har de begrebet ‘side hustle’, på dansk siger vi ‘bijob’ – og ifølge Ace og Scherlund er det vigtigt, at du ikke kun fokuserer på én type job. Det begrænser dig, så du risikerer at gro fast, og samtidig er de små sidejob en mulighed for at tjene ekstra og lære nyt.
“Den største fejl, vi mennesker kan begå, er kun at lave én ting – det gør os ensporet. I stedet skal vi brede os ud og prøve noget nyt. I det hele taget er vi musicalperformere jo omstillingsmennesker, og det skal vi huske. Jeg har altid haft noget ved siden af,” fortæller Jeff Scherlund, og Kim Ace har gjort det samme:
“Vi har altid været gode til at opsøge ekstra job, om det så har været at koreografere eller undervise – vi lejede et dansegulv og tilbød auditionundervisning. Vi har altid forsøgt at være entreprenante, og det giver altså hår på brystet.”
“Det dur ikke kun at spille på en hest, for du kan ikke vide, hvor den skal hen, men det er vigtigt, at du laver det, du synes er sjovt og ikke det, som du tror, andre folk vi have – om det så er at holde foredrag eller skrive bøger, som Kim gør. Husk din passion! Hvert projekt jeg har haft gang i, er jeg gået ind i med en overbevisning om, at ‘nu er det her det sjoveste i verden’. Jeg kan kun anbefale, at du breder din verden ud og hele tiden lærer nye mennesker at kende,” siger Jeff Scherlund.
❸ Hav en plan
Noget af det første, Kim Ace og Jeff Scherlund nævner er en god forhandlingsplan.
“Tiltroen til vores eget værd i forhandlinger er noget, der er kommet med årene. Vi blev jo primært uddannet til at stå i ensemblet, så der var måske en anden ydmyghed dengang. Det gjorde også noget ved mentaliteten, at vi selv havde betalt 100.000 kroner for uddannelsen. Jeg tror ikke nødvendigvis, at jeg altid får den højeste løn – men Jeff har lært mig, at jeg altid skal have en plan klar før forhandlingerne,” siger Kim Ace.
“Producenterne vil ofte lægge ud med at sige, at de som udgangspunkt har afsat så og så meget til ens løn – og her vil jeg altid arbejde med, hvad jeg så kan få i stedet for. Måske kan jeg bidrage på andre måder til produktionen og på den måde få lønnen op. Find noget, du vil være god til og optimer din tid, når du alligevel er der,” foreslår Jeff Scherlund.
“Husk også, at selv om producenter siger, at du ikke må tale om din løn med kollegerne, så er det ikke rigtigt. Det må du altid. Men husk også at være glad for den løn, du ender med at acceptere – også selv om det måske viser sig, at en anden får en højere løn,” råder Kim Ace, og Jeff Scherlund uddyber:
“Ja, for ellers forplanter det sig i dig og smitter af på hele din oplevelse på den forestilling. Tænk hellere, at nu har du lært det – og tag det så med til din næste forhandling.”
❹ Tænk på fremtiden
En anden væsentlig ting er arbejdsvilkår. Ikke mindst hvis du har brug for at have tid til overlap på næste opgave, eller hvis der er noget i dit privatliv, du ved, du skal afsætte tid til. Her kommer strategien om langtidsplanlægning ind i billedet, forklarer Jeff Scherlund:
“Mit udgangspunkt er, at vi er sammen om at få produktionen til at fungere, så hav styr på dit liv, inden du forhandler. Ved du, at din mor fylder 60 om et år eller to, så ring til producenten i god tid. Det er altid besværligt, når en performer skal have fri, men det er sværere, hvis du kommer i sidste øjeblik. Men er det lagt ind i planen, så arbejder man jo bare rundt om det. Og gør det så nemt som muligt at sige ja ved at komme med forslag til, hvordan I løser dit fravær.”
To navne gik igen, da vi på Sceneliv efterlyste anbefalinger af erfarne musicalperformere, vi kunne få brugbare tips til kontraktforhandling fra – nemlig Kim Ace og Jeff Schjerlund. De har været en del af branchen i henholdsvis 17 og 14 år, og gennem årene har de formet en strategi, der har givet dem succes i at forhandle løn- og arbejdsvilkår. Her får du deres bedste råd.
Af Kristine Høeg
“Vi har arbejdet nonstop.”
Så kontant beskriver Kim Ace det arbejdsliv, han og partneren, Jeff Schjerlund, indtil videre har haft. Begge er uddannet fra Musicalakademiet i Fredericia (i henholdsvis 2007 og 2010), og begge har stort set haft en fuld kalender lige siden. Med årene er de begyndt at producere selv. I dag er branchen vidt forskellig fra den, de to kom ud i, da de var færdige med deres selvbetalte uddannelse som musicalperformere:
“Dengang var der vel fire reelle arbejdspladser i Danmark, så man må sige, at der er sket sindssygt meget siden da. Der er kommet mange flere producenter til, og der er også meget arbejde at få – men der er selvfølgelig også mange flere performere om buddet. Dengang var vi måske 50 uddannede performere,” fortæller Kim Ace.
“Og det at der er flere forestillinger og producenter betyder også, at mange flere har en forventning om at kunne leve af det. Jeg kan huske, at jeg som nyuddannet fik et år på Det Ny Teater, og det var helt vildt dengang. Men i dag har alle jo nærmest et år der, når de kommer ud,” siger Jeff Scherlund.
Både Jeff Scherlund og Kim Ace oplever, at musicalbranchen i Danmark ‘har toppet’ med professionaliseringen – forstået på den måde, at det går den forkerte vej med de professionelle rammer og ordentlige arbejdsvilkår:
Professionalismen går tilbage
“Da ‘Mamma Mia’ og ‘Chicago’ i sin tid kom til landet, tog producenterne de amerikanske vilkår med. Der var for eksempel swings og understudies, som ikke på samme måde eksisterede her i Danmark på det tidspunkt. Men jeg har lige oplevet to produktioner, hvor der godt nok var swings, men det var folk, der allerede stod på scenen – og så bliver alle hårdt ramt ved sygdom. Jeg ved ikke, hvorfor det nu pludselig går den vej igen, og jeg kan ikke forstå prioriteringen,” fortæller Kim Ace og fortsætter:
“Der er gået noget galt. Min anke med den prioritering er, at det skaber mere stress hos spillerne, og det kan resultere i en dårligere forestilling. Og hvis det går helt galt, kan det ende med en aflysning.
Jeff Scherlund uddyber:
“Ja, for det er vildt belastende for en spiller, hvis du ved, at din sygdom giver dine kolleger ekstra arbejde, for alle vil jo gerne have, det bliver en fed forestilling.”
Men hvordan får du som musicalperformer så skruet et arbejdsliv sammen, som du kan leve af – i en branche, hvor arbejdsvilkårene går den forkerte vej?