Ulf Pilgaard 15.11.1940-28.10.2024

Ulf Pilgaard var ikke kun et fyrtårn, fordi han var lige knap to meter høj. Han var det også, fordi han var en skuespiller, der blyantspidsede sin kunst og komik på revyscenerne til noget, der lignede perfektion. Men han kunne faktisk snart sagt alt andet.

Af Jacob Wendt Jensen

Han har selv sagt, at han gerne vil huskes som ‘en stor komiker med en alvorlig mand indeni’. Og det kan der være noget om. Ulf Pilgaard voksede op i et præstehjem i Skive, og han begyndte da også at læse teologi på universitetet. Men i underbevidstheden rumlede der tanker om, at han måske kunne optræde. Især efter han som teenager, på en rejse til København, havde set Dirch Passer synge ‘Der’ hul midt i spanden’ med Lily Broberg på ABC-Teatret midt i 1950’erne.
Via Studenterscenen og radiosatire i Danmarks Radio blev Ulf Pilgaard i 1968 katapulteret frem som ny makker til Dirch Passer. Samme år var han nemlig både med i Cirkusrevyen og med i tv-satireprogrammet ‘Hov-Hov’, der var nogle af de første satireprogrammer i tv med stor gennemslagskraft.

Revyrekorder
I første omgang spillede Ulf Pilgaard med i Cirkusrevyen indtil 1972, inden han valgte at forsøge sig i Tivoli-revyen under Aage Stentoft. Blandt andet for ikke at tage alt for meget farve af sin mentor, Dirch Passer. Siden kom Ulf Pilgaard tilbage til Cirkusrevyen i 1986, hvor han var på scenen i en ubrudt række helt indtil 2021. I alt blev det til 40 sæsoner på Bakken og en buket med blomster fra Dronning Magrethe hen imod slutningen. Han har med andre ord stået i teltet op mod 5.000 gange.
Udover revy har Ulf Pilgaard også spillet i massevis af morskabsteater, som for eksempel ‘Stamherren’ på ABC-Teatret i 1976 – under ledelse og instruktion af Klaus Pagh. På adskillige af hovedstadens teatre bredte Ulf Pilgaard sig længere væk fra den rene humor i stykker som ‘Lærenemme Rita’ – både med Kirsten Lehfeldt og Søs Egelind i rollen som Rita – men også i ‘Deres sensommer’ i et parløb med Lisbeth Dahl.

Det alvorlige kom også med
Som politikommissæren i Ole Bornedals ‘Nattevagten’ (1994) overraskede han alt og alle ved at være helt og aldeles uhyggelig som psykopatisk morder i filmens sidste spole. Men det var først som en mand, der bytter krop med en dreng i Jørn Faurschous ‘Farligt venskab’ (1995), at han vandt en Bodil.
Allerede tilbage i 1970 havde Pilgaard spillet en fin, mere dramatisk rolle som ung præst i Henrik Stangerups ‘Giv Gud en chance om søndagen’, så hvis man havde været agtpågivende undervejs i karrieren, vidste man godt, han kunne.
Det vil i øvrigt være umuligt at skrive om Ulf Pilgaards liv uden at nævne arbejdsfællesskabet med både Lisbet Dahl og Claus Ryskjær. De tre optrådte i så mange umage kombinationer i Cirkusrevyen gennem tiderne, at man har svært ved at fremhæve enkelte frem for andre. Men så er det, man kommer i tanke om den uheldige, kiksede og kun af de satiriske marionettråde holdt oppe Familien Danmark, der var et tilbagevendende midtpunkt i revyen i anden halvdel af 1980’erne og første halvdel af 1990’erne.

Delte gavmildt ud
Ulf Pilgaard var altid en fornøjelse at interviewe. Han havde en vældig præcis hukommelse og stod ikke tilbage for skarpsindige analyser – og samtidig var han humoristisk uden at være indiskret. Han var nemlig ikke alene gavmild med sit talent på landets revy- og teaterscener. Pilgaard delte også gerne ud af sit liv i interviews og bøger. Først var det i ‘Barndomsvenner’ fra 2006 med skolekammeraten Ole Michelsen og sidenhen ‘Mit liv som Ulf’ og bogen med den humoristiske titel ‘Hellere halvgammel end helt død: En optimistisk fortælling om livet’. For ikke at nævne ‘Livsvidner: Gud lever de endnu?’ med Lisbet Dahl.
Leve endnu gør Ulf Pilgaard desværre ikke længere, men han lever i vores erindring. Som en af en håndfuld af de største mandlige fyrtårne i dansk revy gennem de sidste 100 år. Først var der Osvald Helmuth, så var der Dirch Passer, Preben Kaas og Jørgen Ryg. Og så var der Ulf Pilgaard.