Men ikke desto mindre er det nu mig, der sidder bag computeren og forfatter en nyhedsmail til jer. Normalt ville det være vores forperson, Benjamin Boe Rasmussen, der ville skrive en mail om, hvad der sker i Forbundet, hvad vi arbejder på eller vigtige politiske agendaer, men ikke denne gang. Benjamin er nemlig blevet nødt til at melde sig syg med stress.
Så mens han passer på sig selv og bliver rask, så er det mig, der – sammen med vores dygtige sekretariat og vores engagerede bestyrelse – vil passe på vores forbund og sørge for, at vi kommer godt frem til der, hvor Benjamin igen kan komme på arbejde.
Det har været meget rørende og utrolig bekræftende at opleve den kærlighedsstorm der er kommet Benjamin i møde efter sygemeldingen. Overvældende mange medlemmer har bakket op med kærlige beskeder, og jeg ved, at han – udover at være enormt taknemlig – også er ved at løbe tør for vaser til de mange blomster, medlemmer, samarbejdspartnere og politikere har sendt. Det vidner om hvor stort og dygtigt et arbejde Benjamin har udført.
Kriser koster
Jeg tror ikke, mange chefer i små forbund som vores får blomster og personlige hilsner fra almindelige medlemmer, toppolitikere og forhandlingspartnere i det omfang. Det viser mig, at Benjamin har formået at gøre vores forbund til en rigtig stærk spiller, man tager alvorligt og gerne vil samarbejde med. Vi er synlige, markante og relevante. Det er jeg så utrolig stolt og taknemlig over.
Omvendt er det så også helt tydeligt, at det også har kostet for meget at knokle sig gennem krise på krise og oparbejde et stort og stærkt netværk. Hele tiden at være dén, hele tiden at være tilstede, hele tiden være synlig og parat til kamp.
Jeg er virkelig glad for, at Benjamin lytter til sin krop og tager ansvar for sit helbred, for hvis ikke vores forperson kan det, hvordan kan vi andre så føle, at det er okay, at vi gør det? Hvordan skal vi kunne lytte efter, når presset på os i både vores arbejdsliv og det ofte manglende arbejdsliv bliver for stort?
Vi er jo i brancher, hvor vi også ofte føler, at vi hele tiden skal være synlige, være markante og holde os relevante. Men af en eller anden årsag er der både skam og dårlig samvittighed forbundet med stress, og sådan må det absolut det ikke være! Vi har alle fortjent et arbejdsliv, der balancerer fornuftigt med resten af vores liv. Jeg vil faktisk gå så langt som til at mene, at vi har krav på det.
Hvordan skaber forbundet bæredygtige arbejdsliv?
I bestyrelsen har vi lavet en ny, stærk strategi for forbundets arbejde de næste fem år, og her har vi også fokus på det ordentlige arbejdsliv – eller et ‘bæredygtigt’ arbejdsliv. Arbejdsmiljø, ordentlig løn og arbejdsvilkår er nogle af vores hovedfokusområder, som taler ind i alt det, vi arbejder for og med – fra overenskomster over samarbejder og til det politiske arbejde.
Vi bliver selvfølgelig også nødt til at kigge på os selv og se på, hvad vi kan gøre bedre. For vi vil gerne blive ved med at være synlige, markante og relevante, men vi vil også gerne have en forperson, der kan gå glad og rask hjem til sin familie – med en følelse af at det har været en god dag på arbejdet.
Så kære alle sammen. Pas på jer selv og hinanden. Vores arbejdsliv er vigtigt, men vores helbred er vigtigere – og vores arbejde må ikke gøre os syge. Går du rundt med en følelse af, at tingene ikke helt fungerer på din arbejdsplads, eller at arbejdsmiljøet ikke er godt nok, så kontakt forbundet. Vores dygtige medarbejdere er her for jer.