Benjamin Boe: Et forbund, der matcher virkeligheden

På tirsdag udkommer årets første Sceneliv, og det store tema handler om alle jer DSF’ere, der producerer selv. I flere tilfælde betyder det, at I – udover at være skuespillere, dansere eller noget tredje – også er både selvstændige og arbejdsgivere. Branchen har med andre ord forandret sig, og jeres nye virkelighed er selvfølgelig også forbundets nye virkelighed, hvor vi skal sørge for at støtte jer i alle jeres roller. Den situation kommer med både nye krav og nye muligheder.

Nogle af de muligheder har EU som afsender. EU har nemlig afgjort, at selvstændige også har mulighed for at være dækket af en overenskomst, og det er et opgør med den traditionelle måde at begribe arbejdsmarkedet på.

Hos Dansk Skuespillerforbund betyder det, at vi skal omstille os til også at kunne hjælpe de af jer medlemmer, der vælger at blive selvstændige og dermed potentielle arbejdsgivere. Det kan naturligvis medføre nye situationer og dilemmaer, som vi ikke har stået i før.

For hvordan kan fagforeninger effektivt repræsentere både arbejdstagerne og dem, der betaler deres løn – ikke mindst hvis der opstår interessekonflikter? Hvordan kan vi sikre, at alle medlemmer føler sig både hørt og beskyttet? Vi er helt bevidst om, at der kan blive brug for en fintunet linedans, men i mine øjne er både mulighederne og behovet for at være mere inkluderende over for I medlemmers mange kasketter i klart overtal.

Jeg tror ikke på, at vi kan spille en central rolle i opgaven med at skabe et mere inkluderende og retfærdigt arbejdsmarked, hvis ikke også vi som forbund kan rumme både jer som både lønmodtagere og selvstændige.

En af de helt store opgaver vil være at sikre, at de selvstændige kunstneres udfordringer bliver håndteret på lige fod med andre arbejdstageres – dagpengeret, arbejdsvilkår, pension, skat og alt det andet, der aldrig rigtigt passer ind i de rammer, der eksisterer.

Samtidig ser jeg mulighed for, at vi kan udvikle nye tjenester og ydelser, der er skræddersyet til de behov I har som selvstændige – hvilket vil gøre DSF langt mere relevant i et arbejdsmarked, der er under hastig forandring. Det vil også være med til at give vores fagforening mere politisk indflydelse, fordi vi også repræsenterer de selvstændige kunstnere.

I sidste ende handler det om at finde en balance mellem at bevare fagforeningens grundlæggende mission og så tilpasse sig en ny virkelighed. Jo, det kræver både kreativitet og en villighed til at omforme eksisterende strukturer og strategier – og det kommer også til at kræve tålmodighed fra jeres side. For når vi går ind i det her, kommer vi nok også til at begå nogle fejl undervejs. Men som jeg plejer at sige – frygten for at begå fejl må aldrig blive større end behovet for at bevæge sig fremad.