Dansk Skuespillerforbunds forperson, Benjamin Boe Rasmussen, er sygemeldt med stress. Han får den rette behandling og den nødvendige tid og ro til at vende tilbage, når han er klar.
I mellemtiden overtager næstforperson Jakob Fauerby rollen som fungerende forperson. Sammen med bestyrelsen og sekretariatet sikrer han, at hverdagen og de igangværende sager fortsætter uforstyrret.
”Arbejdsmiljø er en af de vigtigste grundpiller i et godt arbejdsliv – både for vores medlemmer og internt i sekretariatet. Derfor har vi i denne periode særligt fokus på, at alle trives og kan arbejde videre, samtidig med at Benjamin får den nødvendige tid til at komme stærkt tilbage,” siger Jakob Fauerby.
Henvendelser til forpersonen kan i den kommende tid sendes direkte til Jakob Fauerby på jaf@skuespillerforbundet.dk.