For to år siden var jeg gæst i ‘Fattigrøvsklubben’ på Nørrebro Teater. Temaet var ‘Kunsten at spare op til fremtiden, mens du lever i nuet’ – en kunstart, det skulle vise sig, at jeg ikke rigtig mestrede. En pensions- og investeringsekspert gennemgik mine pensioner og gav gode råd, mens publikum kunne lytte, lære og stille spørgsmål. Aftenen blev en vildt underholdende succes, for min pensionsopsparing var så elendig, at den fik tredje akt af en græsk tragedie til at fremstå som et lystspil. Min plan var primært at have en 14 år yngre ægtefælle, som jeg håbede ville kunne forsørge mig, når jeg rammer pensionsalderen – hvilket ikke er en plan, som pensionseksperten anbefaler.

Den virkelighed der venter mig
Men indrømmet – lige så komisk og underholdende som min håbløse økonomiske fremtid var, lige så hård var den aften også. For den åbnede mine øjne for den virkelighed, jeg kommer til at stå i om ikke så frygtelig mange år. Jeg har aldrig kunnet overskue at forholde mig til pension; det virker dræbende kedeligt og utrolig kompliceret, og jeg har altid tænkt ‘i morgen, i morgen, i morgen’.

Selv om jeg har arbejdet stort set hele mit voksne liv, består mit arbejdsliv af mange arbejdsgivere, masser af honorarjob og job, der kører over mit enkeltmandsfirma. Alt i alt betyder det, at jeg aldrig har lavet faste indbetalinger til min pension, og at mine opsparinger var små portioner, der lå rundtomkring og åd sig selv op i gebyrer. Lyder det bekendt? Sådan er vi rigtig mange, der har det i vores branche, og sådan er der mange af vores pensionsopsparinger, der ser ud. Faktisk viser forbundets egen undersøgelse, at næsten hver anden af os DSF’ere ‘slet ikke’ eller kun i ‘lav grad’ føler, at der er styr på pensionsopsparingen. Jeg er altså ikke alene om at betragte det med pension som en by i Rus … Ukraine.

Kunstner med stort K – eller hvad?
Og hvad så? Er det ikke bare sådan, det er at være en ægte kunstner? Er det ikke også lidt charmerende med kunstnere, der går rundt med hovedet så langt oppe i både sin egen kreativitet og det atypiske arbejdsmarked, at de slet ikke kan tage sig af noget så verdsligt som økonomi? Nej. For vi er jo i virkeligheden pissegode til at økonomistyre. Vi er gode til at sprede vores indkomster ud over et år, så pengene passer. Vi er vildt dygtige til at navigere i den usikkerhed, der følger med mange forskellige arbejdsgivere, ustabile og uforudsigelige årsindtægter og ikke altid at have fast arbejde. Vi kan jo godt.

Så hvorfor har halvdelen af os så ikke styr på pensionen? For mig handlede det om manglende viden og manglende overblik. Jeg talte med en god ven, der altid sætter sin filmexudbetaling ind på pensionen. Hun sagde: ‘Jeg betragter mine rettighedsmidler som min pension, for jeg har jo ingen anden automatik.’ Det havde jeg seriøst aldrig tænkt over. I det hele taget er der rigtig meget, jeg aldrig havde tænkt over.

Så min opfordring til jer, kære kolleger, er: Tænk over det! Er du ung, så start nu! Små beløb kan vokse sig store, når du gør det rigtigt. Er du midt i arbejdslivet, så start nu! Hvis du planlægger, er der mange muligheder. Er du sidst i arbejdslivet, så start NU. Det er aldrig for sent. Fremtiden bestemmer du. Nu!

Fremtiden bestemmer du. Nu!
Tilmed står forbundet klar med konkret hjælp til at komme godt i gang – for vi holder tre medlemsevents, hvor du kan få gode råd og svar på dine pensionsspørgsmål. Og i dette Sceneliv har vi et tema om pension: Kom med tre medlemmer til rådgivningssamtale, læs vores guide om pensionsopsparing fra A til Å, og hør, hvad PFA siger til Peder Holms skarpe spørgsmål om investering og etik.

Kort sagt: Det er nu! Tjek din pension og søg hjælp. Der blæser kolde vinde, og det, vi laver, er vigtigere end nogensinde, men fremtiden kommer hele tiden buldrende – så sørg for at være rustet til den.