Stregen i sandet – for fremtiden og for fortiden

Som I nok alle ved, har Politiken i denne uge en artikel, hvor flere medlemmer deler deres historier om seksuelle overgreb og grænseoverskridende adfærd i deres tid som unge amatørskuespillere hos Mastodonterne i Hillerød. Det er rystende beretninger om et alvorligt svigt – og for mig er de med til at understrege, at vi aldrig må glemme indsatsen mod grænseoverskridende adfærd. For indsatsen rækker både ud i fremtiden og giver plads til, at vi kan se fortiden i øjnene.
På ganske tankevækkende vis udkom artiklen, dagen efter vi præsenterede vores rapport om den undersøgelse, der skal vise os, hvordan det går med at komme grænseoverskridende adfærd og tavshedskultur til livs i vores branche.
Anstødsstenen til indsatsen var den skelsættende rapport fra Aarhus Universitet fra 2019 – et nødvendigt første skridt, der for første gang kortlagde det psykiske arbejdsmiljø i den danske tv-, film- og scenekunstbranche. Det var ikke et kønt billede – men det var ærligt, og det var vigtigt. Det vigtige var var ikke at vise, om adfærden fandtes, men at snakke om, hvad gør vi ved det.

Rapporten blev startskuddet til kampagnen Stregen i sandet. Et tydeligt signal om at vi som branche ikke vil acceptere tavshed, frygt eller utrygge arbejdsforhold længere. Det var ikke en afslutning. Det var en begyndelse.

Nu – fem år senere – har vi fulgt op.

Taget en mellemtid. Lavet et nedslag for at se, hvad vi har gjort rigtigt – og hvad vi stadig kan gøre. Heldigvis er mange ting blevet bedre. Bare det, at vi taler om og tager vores arbejdsmiljø alvorligt gør en kæmpe forskel.
Men giver os også nogle udfordringer. Som organisationer skal vi se i øjnene, at vi skal stole på de initiativer, der findes, men vi skal også have fokus på at håndtere det, der kommer ud af dem. Hvis vi skal have brudt tavshedskulturen, skal folk vide, hvem der har deres ryg. Det er vores store ansvar nu.

Derfor var det fedt i tirsdags til rapportpræsentationen at høre Eva Præstin og Nicolas Bro fortælle om, hvordan de skaber et  fedt arbejdsmiljø på Betty Nansen, og lige så fedt at høre Jonas Frederiksen fra Nimbus Film fortælle om deres arbejde med filmen ‘Fuld af kærlighed’. Den samtale havde vi ikke haft for fem-seks år siden. Og det gør mig stolt.
Som sagt står vi ikke ved målstregen endnu – den her rapport er ikke et flueben. Men vi er længere, end vi var. Stregen i sandet handler om at tage ansvar – som branche, som kollega, som leder. Ingen må nogensinde igen opleve det, vores medlemmer oplevede som teenageskuespillere i Mastodonterne. Ét overgreb er altid et for meget!
Næste skridt er derfor ikke et nyt kampagneslogan. Det er derimod vores individuelle hverdagshandlinger, opfølgning og samtaler – alt det, der kan gøre det lettere at sige fra, dele oplevelser og stå sammen, hvis man møde grænseoverskridende adfærd.