Det var noget af det mest diskuterede på årets generalforsamling, I kontakter ofte forbundet med spørgsmål, og I efterlyser råd i den lukkede facebookgruppe. Vi taler selvfølgelig om pensionsopsparingen. Men hvad skal du vide, og hvad skal du vælge? Det får du svar på her i Scenelivs overskuelige pensionsguide.

Af Kristine Høeg

Måske er du 22 år og tænker, at pension overhovedet ikke vedrører dig? Måske er du 46 år og aldrig rigtigt kommet i gang. Måske er du 63 år og aner ikke, hvad der venter dig, når du skal på pension? Uanset hvem du er, skal du læse denne guide. Bagefter har du helt sikkert fået svar på en del af de vigtigste spørgsmål om den vigtige pensionsopsparing – og vi håber, at dig, der endnu ikke sparer op, bliver motiveret og kommer i gang.

Hvorfor skal du få en pensionsopsparing?
Kort fortalt er størrelsen på din pensionsopsparing med til at bestemme, hvilket liv, du har mulighed for at leve, når du går på pension. Måske vil du gerne tage endnu en uddannelse, måske vil du gerne rejse eller ligefrem bosætte dig i udlandet? Måske håber du at blive ved med at arbejde på deltid? Alt det har betydning for, hvor mange penge du får brug for – og den tid og de penge, du bruger på det nu, kommer bogstaveligt talt mange gange igen, når du bliver ældre. Folkepensionen i sig selv giver nemlig kun begrænsede muligheder, og derfor er din pensionsopsparing med til at sikre, at det er dig, der bestemmer, hvornår du vil stoppe med at arbejde – og ikke din økonomi.

→ Hvad er en pensionsopsparing?
Kort sagt er det en opsparing, du (og eventuelt din arbejdsgiver) sætter penge ind på – det kan være en procentdel af din løn eller et fast beløb. Pengene står for eksempel i et pensionsselskab eller en bank, som investerer pengene, så du årligt får et afkast. Der er altså ikke tale om en fastsat rente, for når pengene bliver investeret i aktier og obligationer, er dit afkast afhængigt af udviklingen på verdensmarkedet. Hvor meget du oplever udsvingene afhænger af den risikoprofil, du har valgt til dine investeringer. Det kommer vi ind på senere.

→ De tre pensionstyper
Der findes tre forskellige opsparingstyper, og det kan være smart at have alle tre. Det giver dig langt større fleksibilitet og flere muligheder for at starte udbetaling, når du har brug for det. Sammen med en rådgiver kan du finde ud af, hvad der skal til, for at du får mest muligt ud af dine penge. Læs om de tre typer i skemaet herunder.

→ Du bestemmer ofte selv, hvor du har din pensionsopsparing
Som du sikkert ved, har Dansk Skuespillerforbund et samarbejde med PFA – men det betyder ikke altid, at du behøver at have din pensionsopsparing hos dem. Hvis du er fastansat på overenskomst, kan det være, at din pensionsopsparing skal stå i et bestemt selskab. Det vil din arbejdsgiver informere om. Men ellers bestemmer du selv, hvor du vil oprette din pensionsopsparing. Her er det vigtigt, at du husker at oplyse dine skiftende arbejdsgivere om din eksisterende opsparing, så de sætter penge ind på den. Ellers risikerer du, at de opretter en ny til dig, der også koster gebyr. Når alt det er sagt, så husk, at du som medlem af DSF får en masse fordele ved at vælge PFA. Dem kan du læse om senere i denne guide.

→ Hvornår skal du begynde at spare op?
Du behøver ikke at gå i gang i det minut, du er færdiguddannet, men husk: Jo tidligere du sparer op, desto længere tid har pengene til at vokse sig store. En fordel ved at begynde tidligt er desuden, at du vænner dig til at spare op. Mange gør også det, at de – hvis de for eksempel får en lønforhøjelse, filmexmidler eller en bonus – øger indbetalingen med noget af lønstigningen eller sætter de ekstra penge ind. Smart, ikke?

→ Så lidt kan du komme i gang med
Som freelancer eller selvstændig uden overenskomst kan du spare op med bare 12.000 kr. om året. Vil du have pensionsforsikringer med, skal du mindst indbetale 24.000 kr. årligt. Den gode nyhed? Du får skattefradrag, så hvis du fx indbetaler 1.000 kr. om måneden, svarer det reelt til kun 600 kr.

→ Hvor meget bør du spare op?
Som tommelfingerregel bør du spare 15 % af din løn op, fordi det vil sikre, at du som pensionist har, hvad der svarer til 80 % af din nuværende nettoløn hver måned. Tjener du mindre end den gennemsnitlige lønmodtager, kan du nøjes med 12 % hver måned. Og har du fx friværdi, investeringer eller anden formue, kan du nøjes med endnu mindre. Det kan en rådgiver hjælpe dig med at regne på.

→ Det kan være penge værd at samle dine pensionsopsparinger
Nogle gange kan du være endt med at have flere pensionsopsparinger – typisk hvis du ikke har oplyst en ny arbejdsgiver om din eksisterende opsparing, eller hvis du har været ansat i udlandet. Men for hver pensionsopsparing betaler du et gebyr, så det kan ofte betale sig at samle dem ét sted.