For 27-årige Helene Stauersbøl Eldov har pension længe været en stressfaktor. Men et møde med PFA gav hende overblik – og en følelse af ro til at tage tingene i det tempo, der passer til hendes livssituation.

Af Kirstine Q. Krefeld

For Helene Stauersbøl Eldov, 27 år, har pension længe stået på hendes mentale to-do-liste, men det har virket uoverskueligt. “Jeg har i flere år vidst, at jeg burde starte en pensionsopsparing, men jeg har simpelthen ikke kunnet overskue det. Jeg er helt grøn, når det kommer til pension,” fortæller hun.
Helene Stauersbøl Eldov har arbejdet i skuespillerfaget siden 2021. Hun bor i en lejelejlighed sammen med sin kæreste, der er musikproducer, og hun har en lille opsparing – men ingen investeringer, pensionsopsparing eller andre økonomiske ordninger.

En nødvendig og uvant samtale
For Helene Stauersbøl Eldov har det med pensionsopsparing på den ene side været noget, hun er blevet opfordret af andre til at overveje, men det har samtidig føltes som noget, der ikke var så vigtigt her og nu, fordi hun stadig er ung.
“Selv om du er ung, og pension kan virke abstrakt og som noget, der er meget langt væk, så kan det være vigtigt at begynde at overveje, hvordan du forestiller dig at leve som pensionist, fordi folkepensionen sjældent er tilstrækkelig alene. Og derfor kan det være relevant at se på, om der er plads til at spare lidt op undervejs,” siger Bianca Wriedt, der er pensionsrådgiver i PFA.
“Pension, sygdom, død og den slags emner er jo ikke noget, vi normalt går og taler om. Det kan føles tungt at skulle sidde og tænke over: Hvad sker der egentlig, hvis jeg dør? Og hvad sker der, hvis jeg bliver syg? Det er jo tanker, de færreste har lyst til at beskæftige sig med. Og derfor bliver jeg nogle gange heller ikke folks bedste ven – for jeg er også hende, der stiller de ubehagelige, men nødvendige spørgsmål, de fleste måske helst vil undgå,” siger rådgiveren.

Mange bække små …
For at anskueliggøre, hvor meget det kan nå at blive til over årene, selv med mindre, månedlige indbetalinger, demonstrerede Bianca Wriedt blandt andet PFA’s pensionsberegner for Helene Stauersbøl Eldov.
“Det var godt at se mere konkret, hvad tingene egentlig koster, og hvilken betydning det kan få for min økonomi i hverdagen både nu og i fremtiden. Hvor meget skal jeg indbetale, og hvordan kan jeg få plads til det? Det blev mere overskueligt for mig,” siger Helene Stauersbøl Eldov.
“Og selvfølgelig skal du heller ikke sætte dig så stramt i forhold til en pensionsopsparing, at du ikke føler, at du kan gøre noget som helst af det, du har lyst til i forhold til at leve dit liv i dag også – det handler om at finde en god balance,” siger Bianca Wriedt.
“Jo før du går i gang, desto bedre på grund af renters-renteeffekten – men det er aldrig for sent. Dog skal du være opmærksom på, at jo længere tid du venter, desto mere skal du i virkeligheden undvære,” forklarer rådgiveren.

Forsikringer som sikkerhedsnet
En stor del af mødet handlede om forsikringer. “Dine forsikringsbehov kan ændre sig over tid – når lønnen stiger, hvis du får børn, eller hvis din livssituation på anden måde ændrer sig. Om der er et behov for erhvervsevneforsikring og livsforsikring, kommer også an på, hvordan din økonomi ser ud. Er det en lille økonomi, er der ikke nødvendigvis brug for de to ting,” forklarer Bianca Wriedt.
Helene fik præsenteret muligheden for, at hun og hendes kæreste kan tegne PFA Helbredssikring, der giver adgang til blandt andet psykolog, fysioterapeut og privathospital. Hun fik også en introduktion til forsikringer ved tab af erhvervsevne.
“Der er selvfølgelig meget, jeg kan pakke mig selv ind i forhold til forsikringer, men lige nu synes jeg, de mest er målrettet folk, der er ældre end mig,” siger Helene Stauersbøl Eldov.

Ro i sindet
Selv om Helene Stauersbøl Eldov ikke har truffet nogen endelig beslutning endnu, gik hun fra mødet med en følelse af lettelse. “Jeg havde måske forventet, at rådgiveren ville prøve at sælge mig en masse, ligesom forsikringsfolk, der maler skræmmebilleder. Men jeg blev positivt overrasket. Hun var meget tydelig og pædagogisk og tog udgangspunkt i, hvor jeg står, i stedet for at tale generelt,” siger hun.
For Helene var det især vigtigt at mærke, at hun kunne stille sine spørgsmål i ro og mag – og få konkrete svar. “Jeg kan mærke, at jeg ikke behøver at handle på det lige nu. Jeg har fået en forståelse for, hvorfor pension er vigtigt, men jeg kan godt vente nogle år, uden at det føles akut. Det giver mig sindsro,” fortæller hun.