YouSee tager os som gidsler i jagten på profit

Kære venner – vi har netop passeret et trist jubilæum: Det er nemlig lidt mere end et år siden, konflikten mellem Danmarks største tv-distributør, YouSee, og os rettighedshavere begyndte. En konflikt, der begyndte, da YouSee satte et angreb ind og præsenterede os for et helt igennem urimeligt krav om at skære mere end 70 % af  rettighedsbetalingen til alle os, der laver indholdet.

Og det krav kommer tilmed fra den suverænt største leverandør af digital infrastruktur i Danmark. Ifølge YouSee selv har de flere end 4 millioner husstande og 1,8 millioner virksomheder i kundekartoteket.

Tomme stole ved forhandlingsbordet
Det hele har været et uskønt forløb – præget af absurde udmeldinger og en mildt sagt alternativ omgang med fakta. Og senest blev vi mødt af tomme stole ved forhandlingsbordet.

For mens vi kæmpede for en hurtig og holdbar løsning for begge parter, hvor vi lagde afgørelsen over til det Ophavsretslicensnævn, der normalt træffer den slags beslutninger her i Danmark – ja, så trak YouSee sig pludselig ud af forhandlingerne. Helt uden varsel.

Samtidig er et nyt og meget skræmmende kapitel i dansk mediehistorie begyndt.

I fredags købte Macquarie de sidste 50 % af TDC og deres underselskaber, herunder YouSee, og dermed kan vi vinke farvel til den sidste rest af dansk ejerskab – og farvel til lokalt ansvar.

For mens YouSees mange danske kunder oplever, at det bliver dyrere og dyrere at få tv-signal ind i stuen, kan vi konstatere, at de mange penge ikke går til betaling for indholdsskabernes EU-lovfæstede rettigheder. Tværtimod bliver de danske kroner vekslet til australske dollar og ryger lige ned i forlommen på Macquarie, den australske vampyr-kænguru, der står bag YouSee.

Et blodtørstigt opgør med den danske model
Det er ikke bare ublu profitjagt og ulden forretningsetik – det er et blodtørstigt opgør med den model, der historisk har udgjort fundamentet under vores danske medie- og kulturøkosystem.

Mens jeg skriver det her, er jeg på optagelse til en ny dansk spillefilm. Skal jeg virkelig acceptere, at mine rettigheder bliver udhulet, hvis filmen ender på YouSees platform? For det bliver virkeligheden, hvis vi ikke siger fra.

For i en tid, hvor dansk kulturskabelse er vigtigere – og mere succesfuld – end nogensinde, har vi overladt et afgørende stykke infrastruktur til et udenlandsk konglomerat. Nu er YouSee en udenlandsk tech-mastodont på linje med Amazon, Google og Meta. Uden lokal forankring og uden interesse i andet end bundlinjen. Det betyder, at der nu er langt mere end rettighedsbetalinger på spil.

Hvem kontrollerer adgangen til demokratiet?
Jeg er selvfølgelig bekymret for branchens fremtid – men allermest er jeg bekymret for vores samfund. Hvem kontrollerer adgangen til det danske – og danskernes – indhold? Og på den helt store klinge: Hvem kontrollerer adgangen til vores demokrati? Kan det være rigtigt, at dem, der ejer den primære adgang til vores digitale infrastruktur – og dermed muligheden for at informere danskerne – er en privat virksomhed på den anden side af kloden?

Er det virkelig der, Danmark vil hen?

Staten købte for nylig Københavns Lufthavn fri af Macquarie, da man ville have central infrastruktur tilbage på danske hænder. Så jeg spørger politikerne: Er den digitale informations-infrastruktur ikke lige så vigtig?

Hvis vi lader YouSee slippe af sted med det her, åbner vi en ladeport for lignende adfærd fra andre aktører. Og det har vi som samfund ganske enkelt ikke råd til. Det er på tide, at vi står sammen – branche, politikere og offentlighed. Ellers mister vi mere end bare penge.

Vi mister kontrollen over, hvem vi er.