Mit navn er Jakob Fauerby. Jeg er 46 år gammel og skuespiller.
Jeg har siddet i bestyrelsen i seks år og været forbundets næstforperson i fire år. Den tid har jeg brugt på at kæmpe for bedre vilkår for os i faget. Det har til tider været både svært og hårdt, men det er mest af alt en kæmpe fornøjelse, når vores kamp bærer frugt, og vores krav bliver til aftaler. Det er den kamp, jeg gerne vil fortsætte, og derfor genopstiller jeg til bestyrelsen.
Jeg er fagforeningsmenneske helt ind i knoglerne og er fuldstændig sikker på, at hvis vi ikke står sammen og handler solidarisk, også selv om det nogle gange kan koste for den enkelte, så går vores fag, vores vilkår og vores rettigheder en meget vanskelig fremtid i møde.
Hvis jeg bliver valgt ind igen, vil jeg fortsætte mit arbejde for lige adgang til arbejde for alle vores medlemmer. Alder, køn, etnicitet, seksualitet og socioøkonomiske forhold har overvældende betydning for løn og for hvor mange jobs, man bliver tilbudt.
Det kræver et enormt arbejde og stor tålmodighed at få rykket ved de strukturer. Vi skal turde at lægge berøringsangsten og konfliktskyheden til side og tage samtalerne og italesætte skævhederne.
For vi må simpelthen erkende og anerkende, at der findes strukturer, der favoriserer en bestemt fortælling – en fortælling, der meget tit bæres af en mand, stort set altid med en normativ krop, oftest hvid og næsten altid heteroseksuel. Men arbejdet og bevidstgørelsen virker, og der er ved at være en øget bevidsthed, og andre blikke og fortællinger er på vej ind på TV og film.
Der er politisk og i branchen en øget opmærksomhed på disse skævheder. Det skyldes i høj grad modige kollegaers aktivisme, men også at vi i DSF har arbejdet intenst på at få netop dette område belyst. Mangfoldighed og ligebehandling kommer ikke af sig selv, og jeg vil blive ved at skabe synlighed, bruge min taletid i forbundets tjeneste og arbejde politisk for bredere repræsentation, hvis jeg får lov. For repræsentation virker!
Faglige rettigheder er grundstenen i vores kamp
Vores faglige rettigheder står også fortsat i top på min liste. Vi har været igennem en smertefuld konflikt, og vores brancher gisper stadig efter vejret. Men jeg er stålsat overbevist om, at kampen for vores rettighedsmodel og vores adgang til merværdien af udnyttelsen af vores arbejde er forbundets absolut vigtigste job.
I en tid hvor underholdningskulturens platforme er i rivende forandring, og hvor vores rettighedsbetalinger er under enormt pres, er det bydende nødvendigt, at vi står solidarisk sammen, både internt i forbundet og med vores kollegaer i vores søsterorganisationer i Create.
På dette område deler vi også interesser med Producentforeningen. For vores relativt lave lønninger betyder, at vi kan producere billigere og dermed mere. Men så skal vi altså også have andel i overskuddet, når det er der. Ellers ender vi med få generiske og dyre produkter, hvor kun de få laver noget, og vækstlaget dør.
Jeg brænder for mit fag og jeg elsker vores forbund, og skulle jeg blive genvalgt til bestyrelsen, lover jeg, at jeg vil fortsætte med at gøre, hvad jeg kan for at gøre en forskel.