Åbent brev til justitsminister Nick Hækkerup om digital chikane

Fra Benjamin Boe Rasmussen. 17. maj 2021

I efteråret sendte foreningen Digitalt Ansvar et brev om digital chikane til justitsminister Nick Hækkerup. Et brev ansporet af en DR-dokumentar om døds- og voldtægtstrusler mod en debattør og med en lang række markante interesseorganisationer som medunderskrivere.

En central pointe i brevet var de hovedløse besparelser, der har ramt Politiets Nationale Center for Cybercrime (NC3) – den specialiserede enhed, der er sat i verden netop for at håndtere sager om digital vold.

Justitsministeren vendte tilbage efter fem uger med tænkehatten på – med et klassisk svar om at vente på et udspil fra den tværministerielle gruppe, der arbejder på løsningsmodeller ift. at regulere de sociale medier. Udspillet skulle komme i den første halvdel af 2021. Det venter vi stadig på.

Flere bliver chikaneret, mens vi venter på regeringens udspil
Men mens vi venter på bemeldte udspil, bliver der chikaneret i stadig større stil online – og ikke bare på de sociale medier. Også via email og sms’er. Det ved vi i Dansk Skuespillerforbund, for mange af vores medlemmer står desværre i forreste række, når der bliver sendt døds-, volds- og voldtægtstrusler ud i den digitale sfære.

Digital chikane rammer mange danskere – både ukendte og kendte. Men der er for os at se ingen tvivl om, at medlemmerne af Dansk Skuespillerforbund oplever det ekstra hårdt. Det er, som om troldenes tolerancetærskel er stort set ikke-eksisterende, når det gælder skuespillere og andre udøvende kunstneres ytringsfrihed. Eller bare deres mulighed for at fortælle om sig selv.

En del af vores medlemmer er ansigter, som mange danskere kender og elsker. Ansigter fra tv-serier, film, teaterforestillinger og reklamer. Og dermed personer, som mange mener at kende, netop fordi de er kendte. Måske er det det, der gør, at den digitale chikane mod dem går endnu længere end i andre tilfælde? Faktum er i hvert fald, at vores medlemmer ofte henvender sig til os i forbundet, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre med de ondsindede og til tider meget alvorlige trusler, der havner i deres forskellige digitale indbakker.

Her i Skuespillerforbundet modtog vi for nylig en mordtrussel mod Peter Mygind, og da vi kontaktede ham, viste det sig, at han ofte oplever at blive truet via mails og kommentarspor, fordi han udtaler sig om ligeløn og ligestilling. Vi har naturligvis meldt mordtruslen til politiet.
Dorte Rømer lever stadig på skjult adresse, efter hun i 2017 modtog dødstrusler, fordi hun lavede kampagnen Stop Stilheden om #metoo. Politiet har verificeret dødstruslerne, men kan ikke finde identiteten på den eller de, der står bag.
Også forbundets egen næstformand, Jakob Fauerby, har oplevet at få dødstrusler og trusler af seksuel karakter både i forbindelse med sin deltagelse i tv-programmet Vild med Dans og efter. Heldigvis er det stilnet lidt af, efter Ekstra Bladet lukkede Nationen.

Uanset platform, så er resultatet, at flere af vores medlemmer afholder sig fra at mene noget offentligt – både i form af debatindlæg og i ellers vigtige interviews med medierne – fordi de ikke orker den syndflod af chikanerende kommentarer, de bliver mødt med. Nogle gange er det truende indhold, andre gange er det mængden af ondsindede og grimme kommentarer, der gør vores medlemmer utrygge. Dermed betaler de en urimeligt høj pris for blot at deltage i den offentlige samtale om den verden, vi lever i. Uden at de har et sted at gå hen, hvor de er sikre på at få hurtig og kompetent hjælp.

En trussel mod den demokratiske samtale
Den demokratiske samtale er noget af det, hele det danske samfund bygger på. Meningsudveksling er præcis fundamentet for demokratiet, og udøvende kunstnere har altid været en væsentlig del af netop den offentlige debat. Hvorfor vil vi acceptere, at visse borgere ikke har samme frie adgang til at udtrykke deres meninger som andre?

Det er nemlig præcis det, der foregår lige nu – mens arbejdsgruppen stadig ikke er kommet med sit udspil. For dem, der truer vores medlemmer til tavshed, er det i praksis gratis at spy de digitale trusler ud. I modsætning til dem, der fx hænger en dukke af vores statsminister op i en lygtepæl i forbindelse med en demonstration – for her falder sigtelsen prompte.

Og det er det, fordi dem, der burde bremse troldehæren ikke får de nødvendige midler eller ikke har den opdaterede viden om det område, de skal efterforske.

Indsatsen mod internettets troldehær
For det går simpelthen ikke at lade så vigtig en opgave som en sober, demokratisk samtale være op til de sociale mediers samvittighed (eller rettere en flok A.I.-robotter) eller tilfældige online-moderatorer. Og det er i øvrigt heller ikke nok, for som nævnt kryber internettets troldehær også ind i emails og sms’er.

Der skal en samlet, målrettet, vidensbaseret og ikke mindst velfinansieret indsats til, der sikrer, at vi er lige så beskyttede online som fysisk. Derfor giver det absolut ingen mening, at man fra politisk hold sparer på bevillingerne til den ene instans, der rent faktisk har til opgave at holde trit med den online trusselshær.

Derfor bakker vi i Dansk Skuespillerforbund 100 procent op om de kloge pointer fra Digitalt Ansvar. Vi kan kun opfordre justitsministeren til at genlæse Digitalt Ansvars brev af 28. oktober 2020 og se realistisk på, hvorvidt arbejdsgruppens udspil reelt imødekommer de mange og alvorlige digitale trusler, som danske debattører og altså også skuespillere og andre udøvende kunstnere dagligt må leve med.