Høringssvar fra Dansk Skuespillerforbund vedr. Kunststøtteudvalgets rapport om det danske kunst-støttesystem


Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K

Frederiksberg, d. 9. december 2011


Høringssvar fra Dansk Skuespillerforbund vedr. Kunststøtteudvalgets rapport om det danske kunst-støttesystem

Indledningsvist skal det bemærkes, at Dansk Skuespillerforbund anser det for  positivt, at det danske kunststøttesystem har fået et serviceeftersyn. En intern undersøgelse blandt vores medlemmer har vist, at det nuværende system, med mange forskellige indgange og pengekasser, for mange kan virke uigennemsigtigt og svært at gennemskue.

Samtidig har flere af forbundets medlemmer svært ved at navigere rundt på Kunststyrelsens hjem-meside og finde ud af, hvor de kan ansøge om midler, og hvordan det gøres. Der er derfor al mulig grund til at se på mulighederne for at indrette kunststøttesystemet mere hensigtsmæssigt.

Derfor finder Dansk Skuespillerforbund det positivt, at der er lavet en rapport, der forsøger at forhol-de sig til udfordringerne og komme med løsninger.

Imidlertid anser Dansk Skuespillerforbund den foreslåede løsningsmodel som den forkerte idet rapporten ikke har forholdt sig til hvorfra problemerne stammer. Dermed bliver rapporten desværre mangelfund i sin analyse af det nuværende kunststøttesystem.

Det skal yderligere bemærkes, at Dansk Skuespillerforbund har den opfattelse, at det i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten ville have været en fordel, såfremt de respektive brugergrupper samt organisationer og fagudvalg havde været inddraget i processen i væsentligt højere grad, end det var tilfældet.

Konkrete bemærkninger til rapportens forslag til ændring af kunststøttesystemet
Grundlæggende set er det Dansk Skuespillerforbunds holdning, at den tidligere foretagne sam-menlægning af Kunstrådets og Kunstfondens sekretariatsbetjening i regi af Kunststyrelsen aldrig har vist sig at være hensigtsmæssig, og at den har givet det administrative led en utilsigtet stor indfly-delse.

Det er forbundets holdning at alle kunstfaglige beslutninger skal træffes af de respektive og kunstfagligt kompetente fagudvalg. Men den eksisterende konstruktion har imidlertid gjort det meget vanskeligt at gennemskue, hvilke beslutninger, der er truffet administrativt, og hvilke, der er truffet af fagudvalgene.

Derfor er Dansk Skuespillerforbund også ganske skeptisk over for forslaget i rapporten om at etable-re et Kunstinstitut, der fremover skal kunne håndtere samtlige tildelinger af kunststøtte. Dette kan vanskeligt opfattes som andet end en yderligere centralisering af beslutningsgangene, som yderligere vil vanskeliggøre gennemsigtighed i hvilke beslutninger, der træffes administrativt og hvilke, der træffes at de kunstfaglige udvalg.

Efter Dansk Skuespillerforbunds overbevisning er gennemsigtighed og bedre adgang for brugerne vigtigt. Det har det eksisterende system ikke kunnet sikre, og det synes uhyre tvivlsomt, om det kan opnås med det oplæg til et nyt kunststøttesystem, der er beskrevet i rapporten.

I den forbindelse skal Dansk Skuespillerforbund bl.a. bemærke, at om end det umiddelbart er posi-tivt, at det foreslås, at udpegning til bestyrelsen for det foreslåede Kunstinstitut skal ske via en kon-kret ansøgningsprocedure, så er det stærkt bekymrende, at dette ansættelsesudvalg forudsættes nedsat direkte af Kulturministeren.

Dette er efter Dansk Skuespillerforbunds mening ikke i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Ministeren kan med nedsættelse af et konkret ansættelsesudvalg i meget vid udstrækning definere hvilke kunstfaglige personer, der vil blive udpeget til bestyrelsen for Kunstinstituttet, idet ansættelsesudvalget sammensætning uomtvisteligt vil have indflydelse på, hvem der udpeges til bestyrelsen. Dermed knægtes armslængden indirekte.

I forlængelse heraf finder Dansk Skuespillerforbund det særdeles uheldigt, at repræsentantskaber-ne foreslås nedlagt. I det nuværende kunststøttesystem sikrer repræsentantskaberne jo netop den rette armslængde, i og med at det er disse, der udpeger flertallet af medlemmerne i såvel bestyrel-ser som i fagudvalg.

Samtidig muliggør repræsentantskaberne den nødvendige direkte dialog mellem politikere, kunst-udøverne og de relevante kunstfaglige interessenter, hvilket sikrer et stærkt og velfunderet kunststøttelandskab. Ved at nedlægge repræsentantskaberne vil denne dialog gå tabt til skade for kunstlivet generelt.

Yderligere finder Dansk Skuespillerforbund det meget betænkeligt, at det i rapportens forslag præciseres, at bestyrelsesmedlemmerne alene skal være ”kunstsagkyndige”. Det er selvsagt tvingende nødvendigt, at bestyrelsesmedlemmerne også skal have konkret erfaring som brugere af kunststøttesystemet.

Endelig vil Dansk Skuespillerforbund understrege, at vi anser det for nødvendigt, at de enkelte fag-udvalg i en ny kunststøttestruktur får en størrelse, der sikrer, at udvalgsmedlemmerne ikke underlægges et urimeligt arbejdspres med den konsekvens, at det bliver udvalgets sekretariat, der reelt varetager en stor del af udvalgenes arbejde. Det må og skal altid være de kunstfaglige udvalg, der står for beslutning om tildeling af kunststøtten.

Behov for yderligere analyse af det eksisterende system
Som indledningsvist nævnt opfattes det eksisterende kunststøttesystem uigennemsigtigt og svært at gennemskue for brugerne, hvilket ikke mindst skyldes, at det for mange er uklart, hvad fagudvalge-nes rolle er, og hvilken rolle sekretariatet spiller.

Kunststøtteudvalgets rapport og analyse baserer sig i høj grad på en ren deskriptiv gennemgang af det eksisterende system med afsæt i de lovgivningsmæssige rammer. Kunststøtteudvalgets rapport og analyse udmærker sig imidlertid i eklatant grad ved en manglende analyse af og overvejelser om de konkrete empiriske erfaringer med det eksisterende kunststøttesystem.

Dette gælder bl.a. i forhold til, hvorledes fagudvalgene har fungeret og ageret, samt hvad udval-genes arbejdspres har været, og i forlængelse heraf en analyse af, hvilken rolle og indflydelse, det administrative led har haft.

Det er således Dansk Skuespillerforbunds holdning, at  før der kan nås frem til udarbejdelse af konkrete forslag til, hvorledes et nyt kunststøttesystem kan udformes foretages sådanne dybdegå-ende analyser uden for Kulturministeriets regi – ellers vil forslag til et nyt system ikke kunne foretages på et fyldestgørende grundlag.

Med denne rapport er der ganske simpelt lagt op til en ny og alternativ udformning af kunststøttesystemet, uden at det i tilstrækkelig grad er anskueliggjort, hvorfor det gamle system ikke har fungeret optimalt.

Der er således behov for at komme adskillige spadestik dybere ned, og her vil det være klædeligt, om de respektive brugergrupper samt organisationer og fagudvalg i væsentligt højere grad inddrages i processen, end det var tilfældet i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport.

Med venlig hilsen

Katja Holm
Formand for Dansk Skuespillerforbund