Høringssvar fra Dansk Skuespillerforbund vedr. Teaterudvalgets rapport ”Scenekunst i Danmark - veje til udvikling”

1. juli 2010

Indledning
Der har i de sidste mange år været et ønske fra den samlede scenekunst i Danmark om muligheder for at udvikle rammerne for scenekunsten og dermed også scenekunsten selv. Ønsket har bl.a. været øgede muligheder for samarbejde på tværs af teatre, samt muligheder for, at større teatre kan arbejde sammen med projekter støttet af Scenekunstudvalget.

Endvidere har der været udtrykt behov for en gennemgang og gennemskrivning af teaterlovgivningen, så den fremstår mere enkel og gennemskuelig og udtrykker et helhedssyn for hele teaterlandskabet.
Derfor er det positivt, at der med udvalgsarbejdet og rapporten har været brugt tid og ressourcer på at forsøge at skabe et overblik over branchen og strukturerne.

Overordnet om rapporten
Dansk Skuespillerforbund er af den opfattelse, at rapporten rummer mange gode ideer og forslag til at videreudvikle den danske scenekunst i retning af nogle af de ønsker, som det samlede scenekunstområde har skitseret over en årrække.

Imidlertid anser Dansk Skuespillerforbund også rapporten for at være én lang ønskeliste, uden prioritering og uden økonomisk realtænkning – noget der delvist bunder i kravet om, at den skal være udgiftsneutral. Gennemgangen og undersøgelsen af de forskellige tiltag er dog mangelfuld, og udvalget kommer ikke med kvalificerede og underbyggede bud på eventuelle løsninger, samt økonomiske beregning på, hvad der ville kunne lade sig gøre. Generelt overlader rapporten alle de svære prioriteringer til Scenekunstudvalget under Statens Kunstråd, hvilket Dansk Skuespillerforbund anser for stærkt problematisk.
Dansk Skuespillerforbund mener derfor ikke, at rapporten har en karakter, så dens anbefalinger og forslag umiddelbart kan realiseres, og derfor kan vi ikke anbefale, at der lovgives uden yderligere og mere dybdegående undersøgelser og evt. udvalgsarbejder.

Om Dansk Skuespillerforbund
Det er Dansk Skuespillerforbunds opgave at arbejde for rimelige løn- og ansættelsesvilkår for skuespillere, sangere og dansere. Det er samtidig Dansk Skuespillerforbunds mål at medvirke til at sikre udfoldelsesmulighederne for teatrene og for scenekunsten. I det følgende vil vi derfor primært koncentrere os om områder, hvor vi forudser tab af arbejdspladser, forringelser af kunsten og et mindre kunstudbud.

Til orientering i forhold til læsningen af høringssvaret:
Minimumslønninger for skuespillere ligger på mellem kr. 22.776 og kr. 24.659 pr. måned. En skuespiller er normalt ansat på en teaterforestilling minimum 75 dage.
En forestilling på et egnsteater eller et projekt under Scenekunstudvalgets støtteordning med 3-4 medvirkende koster i størrelsesorden mellem kr. 875.000 og kr. 1.000.000 i faktiske produktionsudgifter og lønninger. Hertil kommer PR, administration, husleje mv.

Billettilskudsordningen og den nye udviklingspulje
Rapporten anbefaler at der i Scenekunstudvalget oprettes en udviklingspulje, der skal kunne søges af alle dele af teaterlandskabet. For at finansiere denne pulje, anbefaler rapporten at billettilskudsordningen nedlægges.

Dette anser Dansk Skuespillerforbund for at være fatalt.

Billettilskuddet anvendes primært til at nedbringe billetpriser for børn og unge, og 500.000 børne- og ungebilletter vil stå uden tilskud, hvis forslaget gennemføres, medmindre teatrene finder midlerne inden for deres egne driftsbevillinger, og dette er efter vores opfattelse ikke muligt inden for de gældende rammer.

Dansk Skuespillerforbund mener, at rabatordninger er afgørende for publikumstilstrømning, specielt blandt børn og unge, som er fremtidens teatergængere. Derfor forekommer forslaget uigennemtænkt, og Dansk Skuespillerforbund kan på ingen måde tilslutte sig det.

Den gældende billettilskudsordning har været kritiseret blandt andet for sin automatik. Dansk Skuespillerforbund ser gerne, at man samarbejder med Teaterbilletter.dk og organisationens daglige leder Christina Krøll, der i lang tid har arbejdet med en nytænkning af rabatordningen.

Scenekunstudvalget under Statens Kunstråd
Det er rapportens anbefaling, at Scenekunstudvalget udvides med flere medlemmer. Udvalget skal behandle alle ansøgninger om projektstøtte, men også alle ansøgninger til den nye udviklingspulje til bl.a. internationalt udviklingsarbejde, øget bevilling til samproduktioner og publikumsudviklende tiltag. Samtidig lægger rapporten også op til, at Scenekunstudvalget skal være den offentlige forhandlingspartner for alle projekter og institutioner i dansk Scenekunst – altså også egnsteatre, små storbyteatre, landsdelsscener og på længere sigt også Det Kongelige Teater.

Et styrket Scenekunstudvalg, der kan skabe et helhedssyn på og helhedsprioriteringer inden for teaterlandskabet, kan umiddelbart virke som en god idé. Imidlertid ser Dansk Skuespillerforbund i denne konstruktion en række problemer, som ikke berøres af teaterudvalget, og som i sidste ende vil give færre penge til kunst og mere til administration. 

Vores forbehold går på følgende:

  • Det ønskes at det udvidede Scenekunstudvalg skal lægge retningslinjerne og helhedssynet for et samlet teaterlandskab.
  • Man ønsker at Scenekunstudvalget skal foretage samtlige prioriteringer inden for egnsteatre, små storbyteatre, moderne dans, børneteatre, internationale projekter, publikumsfremmende tiltag, ensembleudvidelser, samarbejdsprojekter, dansemetropoler, statsensemble for børneteater og enkeltstående projekter, samt definere kvalitet i dansk teater og stå for evaluering.

Dansk Skuespillerforbund anser dette for urealistisk.

6-7 mennesker vil ikke kunne varetage denne enorme opgave, hvilket kan betyde, at beslutninger og prioriteringer ender med at blive foretaget af embedsmændene, og dette er ikke tanken med at have et udvalg af kompetente fagpersoner.

Dansk Skuespillerforbund mener, at Scenekunstudvalget som konstruktion under alle omstændigheder bør have en anden status end i dag. Hvis udvalget skal have gennemslagskraft som det samlende faglige organ for dansk scenekunst, så bør det lovmæssigt ikke referere til Kunstrådet, men have en mere selvstændig karakter med rådgivnings- og taleret over for ministeren. 

Desuden stiller Dansk Skuespillerforbund spørgsmålstegn ved rekruttering af medlemmerne af Scenekunstudvalget. Medlemmerne får stor indflydelse på hele det danske teaterbillede og samtidig sidder de kun fire år ad gangen, hvorefter der kommer et nyt udvalg med nye tanker og prioriteringer. I dag kan man opleve, at linjen og prioriteringerne vedr. projekter, der støttes af udvalget, kan svinge med det siddende udvalgs sammensætning. Dette kan i give fald blive tilfældet for hele det samlede teaterlandskab, og det finder vi uheldigt, fordi det kan blive vanskeligt at sikre en kontinuitet.

Dansk Skuespillerforbund finder det endvidere meget problematisk, hvis udvidelsen af Scenekunstudvalget samt sekretariatsbetjeningen skal finansieres af den udviklingspulje, der skabes ved at lukke billettilskudsordningen. At det udvidede udvalg skal finansieres af de midler, der bør og skal gå til kunst, er uacceptabelt. Hvis det bliver tilfældet, vurderer vi, at det vil ske på bekostning af i hvert fald 3-4 kunstprojekter. Dette kan Dansk Skuespillerforbund under ingen omstændigheder tilslutte sig, da resultatet bliver mindre kunst eller ringere kvalitet i kunsten.

Endelig ser Dansk Skuespillerforbund en stor fare i, at alle teatre bliver ligestillede i ansøgningsprocessen og skal søge penge på samme vilkår i Scenekunstudvalget. Dette vil skabe en skævvridning, fordi de større teatre har langt større administration og ressourcer til fx at researche på projekter og skrive meget professionelle ansøgninger, end de små teatre eller projekterne, der ofte udgøres af ganske få personer.
Det kan ikke være Teaterudvalgets intention på den måde at flytte flere penge over på administration og skævvride et teatermiljø yderligere, jf. udvalgets egen graf om skærvvridning i støttekroner til projektteatre og de statsstøttede teatre.

Dansk Skuespillerforbund anbefaler, at man tilvejebringer en solid finansieringsplan for et udvidet udvalg, diskuterer rammen for uddelinger og arbejdsopgaver for udvalget samt gør udvalget til et selvstændigt organ.

Åben scene og projekternes samarbejdsmuligheder
Rapporten anbefaler, at der igen etableres en åben scene i København. Dette tilslutter Dansk Skuespillerforbund sig fuldt ud. Finansieringen af dette må påhvile kommuner samt staten. Det er af afgørende betydning for projekterne og de frie teatergrupper at have en åben scene at spille på. Det giver dem mulighed for at brande denne del af scenekunsten samlet.
Tanken om at lade projekter og frie teatergrupper/små kompagnier samarbejde med etablerede teatre og spille på deres scener, er efter Dansk Skuespillerforbunds opfattelse en mulighed, man bør undersøge og evt. udvikle. 

Det er dog ikke givet, at alle projekter eller små kompagnier ønsker at komme ind på et institutionsteater. Projektet kan let miste sin egen identitet og få karakter af at være en underleverandør til det store teater, der løber med både PR og brand-effekten. De frie projekter og grupper er frie, det er en del af deres karakter og en af grundene til, at meget af det nye og eksperimenterende sker i denne del af scenekunsten.
Løn- og arbejdsmæssigt ser Dansk Skuespillerforbund en række udfordringer i forhold til samarbejdet mellem projekterne og de etablerede teatre. Det må være givet, at lønningerne på et projekt svarer til lønningerne på institutionsteatret, samt at forsikring af alle ansatte må påhvile én arbejdsgiver. Ellers vil dette give et ”proletariat” af kunstnere, hvis alle på teatret arbejder ens, men er ansat under meget forskellige vilkår, og dette er på ingen måde hensigtsmæssigt.

Det må også være en forudsætning, at de projekter, som skal spille på de store institutionsteatre, ikke kommer til at erstatte teatrets egen produktion og dermed reducerer det samlede antal forestillinger.

Dans
Rapportens anbefalinger vedrørende Dansehallerne og dansemetropoler tilslutter Dansk Skuespillerforbund sig som en god idé – men holder stadig fast i, at der mangler reel finansiering. Hvis ikke der tilføres flere midler, kan etableringen af nye dansemetropoler beslaglægge en væsentlig del af midlerne i udviklingspuljen.

Nationalt børneteater
Rapporten anbefaler, at der oprettes et nationalt børneteater.

Dette har med succes været gjort før, og det er Dansk Skuespillerforbunds anbefaling at man fortsat arbejder på en sådan model. Dette fordrer dog, at der kan gives længerevarende støtte end 4 år ad gangen, da det tager år at fundere et sådant teater i publikums bevidsthed.

Det Kongelige Teater samt Københavns Teater
Rapporten må ikke forholde sig til Det Kongelige Teater, men anbefaler dog, at dette bør indgå i det samlede teaterbillede.

Dette tilslutter Dansk Skuespillerforbund sig, under forudsætning af at der ikke rokkes ved Det Kongelige Teaters tilskud. Det Kongelige Teater omfatter mange kunstarter, og det er et misvisende billede, når det af rapporten fremgår, at teatret får majoriteten af støttemidlerne. Dette er sandt, men ikke alle midler bruges på teaterproduktion.

Dansk Skuespillerforbund anbefaler dog, at man går i dialog med Det Kongelige Teater og undersøger muligheden for en reduktion i de administrative led, så man får flyttet penge fra det administrative led og over til kunsten.

Dansk Skuespillerforbund mener, at man bør justere konstruktionen Københavns Teater. Der bør også her gå flere penge til den kunstneriske produktion og mindre til den administrative enhed Københavns Teater. Københavns Teater bør ikke blive én københavnsk landsdelscene, men teatrene bør i højere grad have styrket deres autonomi og egenart. 
Endelig bør Københavns Teater igen være en del af teatrenes fælles udbudskatalog. Det skaber unødig forvirring hos publikum at forholde sig til mere end et katalog.

Egnsteatre
Rapporten anbefaler at loftet for egnsteaterstøtte fjernes.

Dette vurderer Dansk Skuespillerforbund som et positivt tiltag, men kun såfremt den samlede rammestyring af tilskuddene til disse teatre bortfalder.

Uddannelser
Det kan være en udmærket idé med en grundig gennemgang af teaterskolerne under forudsætning af, at det ikke er med lukning for øje, men udelukkende for at skabe nye udviklingsmuligheder for skolerne. Også en undersøgelse af grundlaget for uddannelse af performancekunstnere kan vi tilslutte os.
Dansk Skuespillerforbund bemærker, at der lægges stor vægt på udvikling af performance og nycirkus, som om disse genrer i sig selv er vejen til udvikling af scenekunsten. Udviklingen af den danske dramatik, og af den musikdramatiske genre er for eksempel besynderligt underprioriteret i denne rapport. Hvis disse genrer skal udvikles, kræver det i første omgang også etablering af uddannelser.
Vi ønsker endelig at bemærke, at der på små såvel som på større teatre og inden for projekterne længe har været udvikling og nytænkning i gang. Det forekommer, at udvalget enten ikke har opdaget dette eller ikke mener, at dette falder ind under deres opfattelse af udvikling.

Andre forslag i rapporten
Dansk Skuespillerforbund tilslutter sig følgende ideer fra rapporten:

  • En scenekunstbienale.
  • Publikumsudviklende tiltag.
  • Udvikling af teater i skolerne, så teater bliver en fast del af indlæringen og skaber det tidlige fundament for kulturinteresse. Her anbefaler Dansk Skuespillerforbund at man bruger Huskunstnerordningen som udgangspunkt. 

Naturligvis kræves der også her forslag til finansiering af tiltagene.

Afslutning
Dansk Skuespillerforbund kan i en vis udstrækning tilslutte sig en del af rapportens ideer/anbefalinger.

Det ændrer ikke ved det grundlæggende problem, at der i rapporten mangler både finansiering og konkrete gennemarbejdede forslag for at kunne realisere denne vision. Det er vanskeligt at forestille sig, at man kan omprioritere sig til den ønskede udvikling i dansk scenekunst, der omfatter alt fra internationalisering, mere samarbejde og et ambitiøst publikumsarbejde. Hvis bare noget af det skal lykkes, kræver det flere ressourcer til området. Hvis man udelukkende flytter rundt på eksisterende penge, risikerer man at udhule og forringe de gode tiltag, der allerede eksisterer, uden at få den ønskede effekt ud af det.

Samtidig har de økonomiske forudsætninger for arbejdet med teatervisionen ændret sig siden offentliggørelsen, fordi der er varslet nedskæringer på 1 procent på alle statsligt støttede institutioner. 
Rapportens forudsætning var, at den skulle komme med en udgiftsneutral vision. Som ovenfor beskrevet, så mener Dansk Skuespillerforbund, at dette fra begyndelsen var et tvivlsomt udgangspunkt. Med de nye nedskæringer vil rapportens visioner blive endnu mindre realiserbare og prioriteringerne bliver vanskelige.

Dansk Skuespillerforbund anbefaler, at rapportens ideer bruges som udgangspunkt for et videre arbejde, som skal munde ud i helt konkrete bud på praktiske og økonomiske løsninger. I dette arbejde anbefaler vi, at man inddrager en række af branchens fagpersoner, der har fingrene nede i dagligdagens teaterarbejde, og som kender de konkrete processer og vilkår til bunds. Det anser vi – sammen med tilførsel af yderligere ressourcer – som en nødvendighed for at nå de mål, som rapporten skitserer.