Alle skal betale for ophavsretten, hvis vi fortsat vil have dansk film, musik og tv

Tech-giganter som Google, Apple og Amazon truer dansk indholdsproduktion, hvis de kan køre friløb i forhold til at betale for det indhold, man kan finde på deres platforme. Det skal der politisk sættes en stopper for, hvis vi fortsat vil have dansk film, musik og tv.

Det siger sig selv, at jeg skal betale for den mad, jeg spiser. Og at jeg skal betale, når jeg køber et stykke tøj, en bog eller en biografbillet. Men hvad, når jeg lytter til musik på en musiktjeneste? Eller når jeg ser en film eller tv-serie derhjemme. Hvem er det så egentlig, jeg betaler til? YouSee, Stofa eller en anden udbyder vil være et naturligt svar - og et delvist rigtigt svar. Men ikke hele svaret. For YouSee eller andre, som sæl-ger indholdet til mig, har ikke lavet indholdet og ejer det derfor ikke. Alle de gode film, alle de gode drama-serier, den gode musik osv. er ejet af dem, der har skabt det: Skuespillere, producenter, scenografer, mu-sikselskaber, dramatikere, artister, filmfotografer, musikere, instruktører, journalister og mange andre.

Når YouSee eller Stofa tjener penge på at videresælge indholdet, skal der betales tilbage til dem, der skabte det; til kunstnere og kulturproducenter, dvs. til rettighedshaverne. Det er det kulturelle kredsløb, og det er det system, der har fungeret godt og er anerkendt her i Danmark i mange år. Men markedet er blevet glo-balt, og de store internationale aktører spiller ikke efter samme regler som de danske. Det kan skabe en ubalance og en skæv konkurrence, som i sidste ende vil true hele den danske indholdsproduktion. Derfor skal politikerne tage affære og få rettet op på denne ulig kamp, så alle aktører kommer til at bidrage. Bran-cheorganisationen Danske Medier har meldt klart ud om dette budskab, og det samme ønske støtter vi som skabende og udøvende kunstnere og tv-, musik- og filmproducenter op om.

Det kulturelle kredsløb, hvor alle virksomheder betaler for brug af andres indhold og rettigheder, er den må-de, vi sikrer, at vi - i et lille land som Danmark - kan producere så meget dansksproget indhold. Indhold, som er et spejl på vores kultur, samfund og demokrati og som er en del af vores dannelse og det, der binder os sammen. Hver gang vi alle bruger kunst og kultur, bidrager vi med en lille sum tilbage til kunstnere og kul-turproducenter, der så kan finansiere ny kunst, nye produktioner, ny musik og ny litteratur. Det er det kultu-relle kredsløb - den danske rettighedsmodel - som ophavsretsloven er med til at sikre. Og det er en god og stabil finansiel ramme for skabelse og produktion af dansk kvalitets- og public service-indhold.

I disse dage er ophavsretsloven til diskussion, da EU’s copyright reform skal implementeres i dansk lovgiv-ning. Copyright-reformen er blevet til med en stor indsats fra danske politikere; Europaudvalget i Folketinget, skiftende danske regeringer og danske medlemmer af Europa-Parlamentet har gjort alt for, at det danske kulturelle kredsløb kan bevares, så vi fortsat har dansk produceret og dansksproget indhold. Fokus er på, at ophavsretten skal gælde for alle - også for Google, Apple og Amazon.

Det danske ophavsretssystem har fungeret godt i mange år. Men mange af de nye aktører bidrager ikke automatisk til det kulturelle kredsløb. Og når de driver forretning på indholdet, men ikke betaler, så får kunstnere og kulturproducenter ingen betaling, og der kommer ikke penge til nyt dansk indhold. Det er ikke ret og rimeligt, hverken over for kunstnere eller kulturproducenter, eller over for dem, som fx YouSee, der faktisk betaler for at tjene penge på andres indhold.

Derfor skal vi sørge for, at reglerne på området følger med den teknologiske udvikling. Ophavsretsloven skal skabe ens spilleregler for alle aktører. Alle skal bidrage, hvis vi skal bevare det stærke kreative miljø i Dan-mark, som skaber godt indhold for både hjemmepublikum og ude i den store verden. Det skal ikke være muligt at omgå reglerne, fordi en aktør benytter sig af en anden ny teknologi eller platform. Hvis ikke vi får rettet op på det, risikerer vi, at der bliver mindre dansk indhold til os alle sammen: færre danske film, tv-udsendelser, musiknumre eller litteratur.

Når ophavsretsloven ændres, er det afgørende, at vi sikrer teknologineutralitet, og at sammenlignelige di-stributionssituationer behandles ens. Reglerne skal tilpasses, så de gælder for alle streamingtjenester, uan-set hvem der ejer dem. Tilsvarende skal det gælde, at distributører, som driver den samme forretning, ikke behandles forskelligt i ophavsretsloven, blot fordi de benytter forskellig teknisk setup og platforme. En for-skelsbehandling på grund af teknologi vil underminere den danske rettighedsmodel og opbakningen til op-havsretten i det hele taget, og derved den danske indholdsbranche.

Nye aktører kræver, at vi indretter vores lovgivning, så alle aktører bidrager på samme vilkår. Lad det være vores opfordring ved både revisionen af ophavsretsloven og de kommende forhandlinger om et nyt medie-forlig. Alle aktører skal betale for ophavsretten, hvis vi fortsat vil have dansk film og tv, musik og litteratur.

Debatinlæg i Politiken 15. februar 2021 af Jørgen Ramskov (Direktør i Producentforeningen), Benjamin Boe Rasmussen (Formand for Dansk Skuespillerforbund), Christina Rosendahl (Formand for Danske Filminstruktører), Henrik Daldorph (Formand for IFPI Danmark), Nikolaj Scherfig (Formand for Danske Dramatikere), Tine Johansen (Formand for Dansk Journalistforbund), Sara Indrio (Formand for Dansk Artist Forbund), Søs Nyengaard (Formand for Dansk Musiker Forbund), Peter Adolphsen (Formand for Danske Skønlitterære Forfattere), Jan Weincke (Formand for Dansk Filmfotograf Forbund), Carsten Kristensen (Formand for Danske Scenografer), Jesper Grove Jørgensen (Formand for Dansk Kapelmesterforening), Anders Knudsen (Formand for Film- og TV-Arbejderforeningen), Søren Fleng (Formand for Animationssammenslutningen), Ole Dreyer (Formand for Musikforlæggerne i Danmark), Morten Visby (Formand for Dansk Forfatterforening), Christoffer Berdal (Formand for Foreningen af Danske Sceneinstruktører).