Der skal være noget til alle

Af Katja Holm, formand for Dansk Skuespillerforbund
Debatindlæg i Altinget 12. november 2015

Hvis det står til halvdelen af vælgerne, skal der spares på kulturen – og især på kunststøtte, opera og ballet, læste jeg i Politiken forleden. En femtedel synes, man kan skære i teatrenes budgetter, lidt flere på produktionen af danske film. Virkelig? Kan det virkelig passe?

Nej det kan ej! Og måske svarer danskerne sådan, fordi har fået opfattelsen af, at kultur, det er den unødvendige flødeskum på toppen af kagen. Når sparekniven rammer hårdt til højre og venstre, hvad står så umiddelbart først eller rettere sidst i hovedet? Præmissen er gal.

Det er sådan, at du kan ikke forvente at få del i af alt det, du betaler skat til her i landet. Vi betaler alle sammen til folkeskolen, også selv om vi ikke har børn. Håndværkere betaler for, at andre kan komme på universitetet. Jeg selv har ingen bil – men betaler alligevel for udvidelser af motorvejsnettet. Det er sådan, vi har valgt at være samfund. Der skal være noget til alle, også meget forskelligt kunst og kultur.

Og når det er sagt, så vil de færreste danskere undvære biografioplevelserne med danske skuespillere, de danske tv-serier, der går sejrsgang verden rundt, eller det vigtige børneteater om for eksempel mobning, deres børn kan opleve med skolen. Alle bruger kunst. Alle. Uanset hvad de selv bilder sig ind. Spørgsmålet er, om de egentlig forstår, at børneteatret og ’Broen’ er to sider af samme sag? At kunstnerne arbejder og forsørger sig på tværs af de forskellige genrer?

Halvdelen af danskerne vælger at spare på kulturen, hvis der skal spares. Stillet over for alternativet, naturligvis. Hvad vil jeg helst have: et sundhedssystem eller kunst og kultur. Absurd spørgsmål. Jeg hæfter mig ved, at den anden halvdel vil bruge lige så mange penge, som i dag - nogle oven i købet flere. For selvfølgelig vil danskerne have et samfund med kunst kultur. For de bruger det.