Det er ikke for sjov: Stop jeres hadbeskeder

Underskrivere: Jeppe Curth, formand, Spillerforeningen, Tine Johansen, formand, Dansk Journalistforbund, Sara Indrio, forperson, Dansk Artist Forbund, Benjamin Boe Rasmussen, formand, Dansk Skuespillerforbund, Søs Nyengaard, forperson, Dansk Musiker Forbund, og Bo Spellerberg, formand, Håndbold Spiller Foreningen. Debatindlæg i Jyllands-Posten 11. november 2022.

Alt for mange sportsfolk, kunstnere og journalister modtager hadbeskeder, og det skader både den enkelte og demokratiet. En række forbund går nu sammen for at stoppe hadbeskederne.

»Fuck dig. Jeg vil dræbe dig og din familie.« »Jeg ved ikke, om du har børn, brødre eller søstre, nulevende forældre eller hvad som helst.

Håber I alle får rabies og dør langsomt og smertefuldt.« »Journalist + reb+ træ. You do the math.« Forestil dig at få den slags beskeder i mailbakken. Forestil dig, at du udsættes for had, hetz, chikane og trusler af én eneste grund: at du passer dit arbejde. Det eR virkeligheden for alt for mange af vores kolleger. Skuespillere, kunstnere, sportsfolk og journalister, som er eksponeret på grund af deres fag og præstationer på banen, scenen eller skærmen, oplever hver dag at blive chikaneret digitalt. Nye tal fra Spillerforeningen viser, at en opfyldelse af drømmen om at leve af sin sport meget ofte følges af hadbeskeder via især Instagram.

Næsten 65 pct. af spillerne i Superligaen oplever ifølge undersøgelsen at få hadbeskeder. Knap hver fjerde af dem, der har deltaget i undersøgelsen, har fået hadbeskeder mere end 50 gange. Tallene for Kvindeligaen er markant lavere, men mønsteret det samme: Også her kommer hadbeskederne via sociale medier, især Instagram.

Dansk Artist Forbund har lige undersøgt, om medlemmerne får hadbeskeder. Det har knap hver fjerde oplevet. I en undersøgelse fra Dansk Journalistforbund i 2020 var det også hver fjerde, der havde oplevet digital chikane i forbindelse med deres arbejde. En del af dem overvejede at holde sig fra bestemte emner eller sociale medier for at undgå chikanen. Altså risikerer vi, at den farlige selvcensur sniger sig ind. Året før viste en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, at 59 pct. af danskerne afstod fra at deltage i debatten på Facebook på grund af tonen, særligt kvinder og unge. Det er en voldsom belastning for den enkelte at modtage al den net-vrede. I undersøgelsen fra Spillerforeningen siger et flertal af dem, der har deltaget, at hadbeskederne har en negativ påvirkning på dem. Lige under en tredjedel af spillerne rapporterer, at de i nogen eller høj grad påvirkes negativt, mens en anden tredjedel ifølge egen vurdering ikke påvirkes af de hadefulde ord.

Hadbeskeder gør altså ikke lige ondt på alle, men de er altid uacceptable, og vi ved heller ikke, om de, der i første omgang kan sige pyt, på længere sigt alligevel rammes af trusler og hån. I et samfundsperspektiv risikerer vi, at vigtige stemmer skubbes ud af vores fælles samtale. At vores kolleger afstår fra at dele viden, erfaringer og holdninger af frygt for at blive chikaneret eller truet. At vores debat bliver fattigere. Samtidig kan det blive en belastning at passe sit arbejde. For hverken skuespillere eller musikere, sportsfolk eller studieværter kan være anonyme. Helt banalt skal vi minde os selv og hinanden om, at der er et rigtigt menneske i modtager-enden af en hadefuld besked.

Vi skal gribe ind, når vi oplever, at andre går personligt til angreb -som i den "virkelige" verden.