Det er tosset at skære i DR - lad i stedet sortseerne betale, så vi kan få mere public service

Af Katja Holm formand for Dansk Skuespillerforbund, Bente Sorgenfrey formand for FTF, Lars Werge formand for Dansk Journalistforbund, Klaus Hansen direktør i Producentforeningen, Nicolai Kampmann chefredaktør på avisen.dk og Anders Laursen formand for Dansk Musiker Forbund. Debatindlæg i Berlingske 21. februar 2018

Det er tosset at skære i DR - lad i stedet sortseerne betale, så vi kan få mere public service
Udenlandske firmaer kontrollerer i vid udstrækning samtalen mellem danske politikere og befolkningen, altså selve den informationskanal, der skal sikre et velfungerende demokrati og kontakten mellem borgerne.

Facebook og Google m. fl. har sat sig tungt på den digitale infrastruktur i det danske mediebillede, og de oversvømmer os med udenlandsk indhold og bestemmer med deres kommercielle algoritmer, hvem der ser hvilke nyheder.

Vender vi blikket mod film, TV, dokumentar og public service-indhold, er billedet det samme. Det danske public service-indhold er presset - en nylig undersøgelse fra Finansieringsudvalget viste, at der i 2025 vil mangle mellem 300 og 900 mio. kr. i dansk indholdsproduktion. Og det er et konservativt skøn.

Samtidig opruster Netflix og HBO, og Amazon er på vej ind i landet for at levere endnu mere, hovedsagelig amerikansk produceret, indhold til danskerne. En mulig besparelse på DR vil føje spot til skade, da public service-mastodonten bruger 95 pct. af sine midler på indhold.

Det er ikke de forkætrede genudsendelser, der koster penge. En besparelse på DR vil 1: 1 ramme produktionen af unikt, dansk indhold og altså svække præcis det public service-indhold, danskerne behøver og elsker.

Mere public service
Vil vi gerne have det sådan? Nej. Eller altså: Det er jo fint nok at kunne få en god serie på en streaming-tjeneste, men det skal ikke være udenlandske kapitalinteresser, der kontrollerer den for demokratiet helt afgørende kritiske nyhedsformidling og kanal mellem borgerne og deres folkevalgte.

Aldrig nogensinde tidligere har dansk kultur, dansk indhold, dansk journalistik og danske værdier været under et så massivt ydre pres.

Derfor er det på tide, at samfundet Danmark øger sin investering i public service, der gennem bl. a. DR, TV2-regionerne og Radio 24/ 7 sikrer stærke kritiske nyhedsmedier, fælles kanaler til alle danskere og udvikler unikt dansk indhold, der er med til at definere vores kultur.

Samfundets fælleskasse kan endda godt finde pengene til den øgede investering. Der er nemlig stadig en masse danskere, der er »sortseere« og ikke betaler licens.

Vi er ikke mange, der tror på, at sortseerne reelt lever et medieløst liv. Så lad os for alvor være fælles om public service. Det diskuteres bl. a. at lave en særlig medieskat eller sætte public service på finansloven - dermed vil alle betale til fællesskabet over skatten, og sortseere vil være en saga blot.

Modellen overlader vi til politikerne. Det afgørende er, at man finder en model, hvor afstanden mellem politikere og journalister stadig er mindst en armslængde. Og at den nye indkrævning bliver uomgængelig, så alle danskere både betaler til og kan nyde godt af public service.

Det anslås, at der er 280.000-300.000 sortseer-husstande og virksomheder, der ikke betaler licens. Hvis staten opkræver det samme beløb som licensen i public-serviceskat fra dem også, vil man kunne finde flere hundrede millioner mere til at styrke public service. Det vil hjælpe betydeligt.

Tosset at skære i DR
Det manglede bare, at alle danskere - også sortseerne - er med til at finansiere det danske demokrati, dansk kultur og identitet.

For det er det, der er på spil.

Et magtpolitisk spil eller skandaler i DR må ikke føre til en svækkelse af public service, mens vi har allermest brug for det modsatte. Det er tosset at skære i DR eller de andre public service-leverandører, netop når de stenrige, internationale firmaer truer dansk kultur og dansk demokrati allermest.

Demokratiet har brug for en kritisk, troværdig formidler til alle os danskere. På de store dagsordener, som folketingsvalg, når DR ud til 95 pct. af befolkningen, og DR er suverænt det danske medie, der er bedst til at nå de unge både med P3 og DR3. For nylig har DR på kort tid nået næsten seks ud af ti unge med det vigtige tema »stress blandt unge«. Det er for vigtigt et emne at overlade til Facebook.

Vi er nervøse for, hvad det gør ved vores samfund, hvis vi svækker det fælles yderligere. Vores samfund er allerede rigeligt splittet - kulturelt og i sit medieforbrug.

Og public service har mere end nogensinde brug for at blive styrket. Find pengene til det. Hos sortseerne over skattebilletten, og lad os investere mere i det kit, der holder os sammen i lille Danmark.

Aldrig nogensinde tidligere har dansk kultur, dansk indhold, dansk journalistik og danske værdier været under et så massivt ydre pres.