Giv de ledige uddannelse, der virker

Af Katja Holm, formand for Dansk Skuespillerforbund. Debatindlæg i JP den 23. januar 2014

Carsten Koch udvalget er lige på trapperne med sine anbefalinger i forhold til den nuværende beskæftigelsesindsats over for de danskere, der er uden arbejde. Rapporten ventes med spænding af de mange ledige danskere, og de organisationer, der repræsenterer dem. Vi håber alle på, at udvalget går i retning af en mere meningsfyldt indsats, hvor de ledige virkelig kan mærke nytten af indsatsen.

Undersøgelser, bl.a. blandt Dansk Skuespillerforbunds medlemmer, har tidligere vist, at de ledige betragter meget af den uddannelse og aktivering, de i dag bliver tilbudt – eller tvunget til – som nyttesløs og ukvalificeret. Det er et stort problem. Når man er ramt af arbejdsløshed og med stor sandsynlighed har mistet – i hvert fald lidt – af modet, er det systemets opgave at motivere den ledige med nogle tilbud, som er relevante og nyttige. Opkvalificeringen skal give den ledige en tro på, at det kan bane vejen til det job, som man gerne vil have.

Hovedorganisationen FTF har netop gennemført et analysearbejde, der afslører, at ordinær efter- og videreuddannelse virker bedre i forhold til at få folk i arbejde, end jobcenterkurser, hvor man fx skal skrive ansøgninger og afklare sine personlige ambitioner. Analysen viser også, at succesen med at skaffe folk i arbejde er størst, når man tilbyder efteruddannelse på niveau med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Der bruges over 6 mia. kr. på vejledning og opkvalificering af de ledige. Men kun godt 1 mia. kr. bruges på ordinær efter- og videreuddannelse. Den prioritering bør ændres.

I en fælles kronik har beskæftigelsesministeren, Dansk Metal og Dansk Industri tilkendegivet, at aktiveringen ikke skal sættes i gang, blot for aktiveringens skyld. Det er jeg helt enig i. Der findes fx en række atypiske arbejdsmarkeder, hvor opslag, ansøgninger og fuldtidsjob ikke eksisterer. Her giver det ofte bedre mening, hvis den ledige får tid til selv at trække i trådene hos arbejdsgiverne, udnytte sit netværk – på den måde, man nu gør det på det pågældende arbejdsmarked. For arbejdsmarkedet er mangfoldigt. Der findes mange forskellige ansættelsesformer, og måder at få arbejde på.

Og så er vi fremme ved et helt centralt ønske fra min side til den kommende beskæftigelsesindsats: At individet i meget højere grad kommer i fokus, når man skal hjælpe de ledige. Arbejdsmarkedet er ikke længere bare én ting, hvor alle møder ind på jobbet om morgenen og går hjem om eftermiddagen. Freelancere, kortidsansatte og sæsonarbejdere fylder mere og mere på det danske arbejdsmarked, og det er det nuværende system ikke skruet samme til. Derfor er det vigtigt med det individuelle udgangspunkt.

Jeg ønsker mig et system, hvor man både har tid og vilje til at starte med det enkelte menneske, hans eller hendes uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund og det arbejdsmarked, han eller hun arbejder på. Det tror jeg på vil have den største effekt i det lange løb.