Her er tre konsekvenser af aftalen om små storbyteatre

Af Benjamin Boe Rasmussen, formand i Dansk Skuespillerforbund. Debatindlæg i Kulturmonitor.dk 26. juni 2020

Skuespillernes formand er dybt bekymret: Her er tre konsekvenser af aftalen om små storbyteatre

Debatindlæg: Det er naturligvis helt op til de københavnske politikere at disponere deres kulturkroner, men jeg er alligevel dybt bekymret for konsekvenserne af den aftale, der er blevet lavet for hovedstadens små storbyteatre.

For mig at se er der mindst tre problemer i spil:

Penge spredes ud i et tyndere lag

For det første kan jeg konstatere, at der er blevet lukket flere teatre ind i ordningen, mens der ikke er blevet tilført flere midler. Jeg kender ikke bevæggrundene bag dette valg, men konsekvensen er i hvert fald, at pengene bliver spredt ud i et endnu tyndere lag. Kort og godt betyder det, at de teatre, som allerede var med i ordningen, står tilbage med en dårligere økonomi end før.

Det er, som om der hviler en forbandelse over kulturområdet, for jeg ved, at hvis man for eksempel havde besluttet at styrke børneområdet i kommunen med flere institutioner eller pædagoger, så ville man have betragtet det som sindssygt, hvis der ikke fulgte penge med. Men når det drejer sig om kultur, er det åbenbart noget andet.

Risiko for social dumping

For det andet må jeg påpege, at flere af de teatre, der nu er med i klubben,  ikke har overenskomster. Vi har fra Skuespillerforbundets side oplevet, at flere af dem ikke overholder minimumslønningerne og de generelle retningslinjer, som de øvrige teatre under Dansk Teater overholder. Vi risikerer derfor nu, at en socialdemokratisk ledet kommune indirekte medvirker til skattefinansieret social dumping – i hvert fald hvis der ikke sammen med støttekronerne medfølger et krav om, at teatrene overholder arbejdsmarkedets minimumsstandarder.

Politikerne skal være bevidste om, at denne aftale kan medføre, at vores medlemmer vil blive bedt om at udføre gratis arbejde eller arbejde under ringe vilkår på kommunalt støttede teatre.

Fattigere teatre og lukninger i sigte

For det tredje betyder strategien mange fattigere teatre og formentlig også teaterlukninger – og det var næppe hensigten. Det vil i sidste ende give publikum et mindre udbud af forestillinger og mindre kvalitet i de tilbageværende produktionerne. For mine medlemmer vil det koste arbejdspladser.

Smørret er i forvejen smurt så tyndt ud, at det kun er et par af teatrene i ordningen, som betaler over minimumslønningen, og der findes kun arbejdskraften at skrue på, når vi taler om de små teatre. Og lad os lige slå en myte i gulvet: Skuespillere tjener ikke kassen. Middelindtægten for en skuespiller i vores fagforening ligger under medianen for en almindelig dansk lønmodtager.

Ingen faglig vurdering og konsekvensberegning

Det her indlæg skal ikke ses som en kritik af de teatre, der nu har fået del i støtten. For guderne skal vide, at de godt kan bruge den. Det her er en kritik af systemet – ikke mindst fordi der tilsyneladende ikke ligger nogen faglig vurdering og konsekvensberegning bag ændringerne. De påvirkede teatre har i hvert fald ikke kunnet få en begrundelse, og nu mister nogle af de mest anerkendte teatre – både i forhold til kunstnerisk niveau og evnen til at tiltrække et publikum – en del af deres eksistensgrundlag.

Det virker som om, at politikerne bag beslutningen ikke er blevet rådgivet godt nok og ikke selv har formået at sætte sig godt nok ind i, hvad det kræver at drive et teater samt hvilken betydning en beslutning som denne har for det hele kunstneriske økosystem. Det er synd for teatrene og for medarbejderne på teatrene – men allermest synd er det for publikum, hvis deres skattepenge skal gå til mindre og dårligere, ikke mere
og bedre teater.