Hvor bliver dagpengeløsningen for de selvstændige af?

Dennis Kristensen er formand for FOA, Kim Simonsen er formand for HK, Camilla Gregersen er formand for Dansk Magisterforening, Peter Toftsø er formand for Forbundet Arkitekter og Designere, Lars Werge er formand for Dansk Journalistforbund, Lena Brostrøm Dideriksen er formand for Dansk Artist Forbund, Katja Elgaard Holm er formand for Dansk Skuespillerforbund, Per Lindegaard Hjorth er formand for Forbundet Kommunikation og Sprog og Anders Laursen er formand for Dansk Musiker Forbund.
Debatindlæg i Information 12. marts 2016

Kære beskæftigelsesminister: Op mod en fjerdedel af danskerne på arbejdsmarkedet venter fortsat på den tryghed, som dagpengeforliget lovede dem

Et trygt og tryghedsfremmende dagpengesystem er, hvad beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og et flertal i Folketinget normalt kalder det.

Særligt efter et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne i oktober 2015 enedes om et dagpengeforlig, hørte man ord som disse. Men for en stor og voksende gruppe på arbejdsmarkedet er der ikke tale om øget tryghed med dagpengeforliget, som træder i kraft 1. januar 2017. Det er alle de borgere, der arbejder på fleksible vilkår – herunder som freelancere, i vikariater, eller hvor faget simpelthen indebærer korte ansættelser eller arbejde på faktura. Faktisk er det op imod en fjerdedel af danskerne på arbejdsmarkedet.

For dem er det ny system ikke mere trygt. For de er slet ikke omfattet af den dagpengereform, der blev indgået i fjor. Disse hundredtusinder af medborgere må vente på en ordentlig løsning. Hvis den kommer.

Gruppen vokser sig større
I ly af, at trepartsforhandlingerne begyndte torsdag den 11. februar, nedsatte beskæftigelsesministeriet dagen før en arbejdsgruppe, som med ministeriets ord skal »se på dagpengesystemet for selvstændige«. Gruppen skal gøre sit arbejde færdig i første halvår af 2017. Så det må være et ædrueligt bud, at arbejdsgruppens anbefalinger tidligst kan munde ud i egentlige lovforslag i folketings-året 2017-2018. Hvorefter en politisk aftale skal udmøntes i lovtekst og paragraffer.

I tiden frem til, at en lov for denne særlige gruppe kan starte, er der garanti for mindst to udviklinger:
For det første vil denne gruppe vokse sig større. Både nationalt og internationalt ser vi en udvikling, hvor antallet af løst tilknyttet arbejdskraft – ofte kaldet atypisk beskæftigede – bare vokser og vokser.
Og for hver ’omstrukturering’, ’fyringsrunde’ og ’modernisering af produktionen’, vi ser, er resultatet, at fastansatte opsiges, og antallet og andelen af freelancere stiger.

For det andet vil disse medborgere ikke se sig selv ordentligt omfattet og dækket af dagpengesystemet. Det vil nemlig fra 1. januar 2017 køre i to hastigheder: For den største gruppe, som er lønmodtagere på timeløn, månedsløn, overenskomstansættelse eller som funktionærer og tjenestemænd, vil der ske forandringer i optjeningskrav og -metode, og indholdet i dækningen vil blive forandret.

Særlige udfordringer
Ikke blot den gruppe, vi her taler om, vil blive mødt med forandrede krav til optjening etc., den vil også blive stillet over for, at de særlige udfordringer, som lønstruktur, arbejdsrytme og andre tilknytningsmæssige forhold til arbejdsmarkedet giver, slet ikke er blevet løst.

Og det var ikke, hvad de og vi blev stillet i udsigt, da Dagpengekommissionen under ledelse af Nina Smith i juni 2014 påbegyndte arbejdet. Dengang hed det i kommissoriet:

"Dagpengesystemet skal fremover tilpasses, så det i højere grad passer til det nuværende arbejdsmarked med forskelligartede arbejds-, ansættelses- og aflønningsforhold. Indretningen af dagpengesystemet skal endvidere passe til et stadigt mere internationalt arbejdsmarked."

Vi må konstatere, at den løsning er ikke fundet. Vi må konstatere, at der er alt for lang tid til, at beskæftigelsesministeren kan komme med et bud på en løsning.

Og vi må konkludere, at indtil da vil en meget stor andel af den danske arbejdsstyrke være omfattet af en stor grad af utryghed.