Skuespillere: Vi er robuste, men ikke uovervindelige

Af Katja Holm, Formand for Dansk Skuespillerforbund

DEBAT: Mange atypisk beskæftigede får ikke længere lønnen udbetalt som A-indtægt, og derfor bliver de af a-kassen betragtet som selvstændige, selvom de udfører samme arbejde, som i tidligere beskæftigelse blev anset for at være lønarbejde, skriver Katja Holm i Altinget 14. marts 2017.

Jeg er i den sidste tid blevet glædelig overrasket mere end én gang. Flere kulturordførere og sågar landets kulturminister har anerkendt og talt om kunstnernes atypiske arbejdsliv. Britt Bager såvel som Alex Ahrendtsen har opfordret til et mere fleksibelt system.

Det er selvfølgelig klart, at når jeg efter årevis af horrible stramninger ser denne åbning, bliver jeg glad og forventningsfuld. Ikke kun på kunstnernes – men på alle atypisk ansattes vegne. For ansættelserne i dagens Danmark bliver mere og mere atypiske. Og det skal der selvfølgelig tages hånd om.

Når vi fra forbundets side taler så meget om dagpengesystemet, er det for at holde fokus på, at selv når man taler om store kroner og øre, handler det i sidste ende om det enkelte menneske – og i vores tilfælde kunstneren.

I den kunstneriske branche har vi næsten altid levet med det vilkår at leve på et atypisk arbejdsmarked. Korte ansættelser, lav løn og mange ansættelser i løbet af et år.

Da Dansk Skuespillerforbund lavede en Megafon-undersøgelse i november, viste tallene, at 28 procent af vores medlemmer har haft mere end fem arbejdsgivere inden for det seneste år.

For nylig talte jeg med en god kollega. Vi talte om netop hendes ansættelser: Hun kunne fortælle om et arbejdsliv, der nok var valgt, og som hun elskede, men set udefra krævede en ekstrem form for robusthed og gå-på-mod.

Hun kører tidligt mandag morgen fra København til Jylland for at deltage i en temadag om børnevold – som skuespiller, hjem samme dag. Dagen efter gør hun rent i en butik.

Onsdag endnu en optræden – denne gang på Bornholm. Hjem igen samme dag. Kort teaterturne i Jylland. Indimellem står hun i en isbutik eller skriver spørgeskemaer for et sociologfirma. Måske casting på en film, derefter et par dage med readings på ny dansk dramatik.

Trods flere bijob kommer der alligevel en periode uden arbejde. Og sådan er det. Det er ind imellem vilkårene for kunstnere i Danmark.

Det betyder også, at de er nogle af de mest fleksible og robuste mennesker, jeg kender. De tager jobs, der hvor de er, om det så kræver at tage væk fra familien. De indgår hver gang i helt nye sammenhænge, mens de samtidigt skal påtage sig nye opgaver eller nye roller med samme lidenskab hver gang.

Over en fjerdedel af Dansk Skuespillerforbunds medlemmer vil i løbet af et år have perioder, hvor de er ledige og afhængige af dagpenge. Men de bruges stadig i den kunstneriske branche, for med al den kunst, der produceres; film, tv, teater, tegnefilm og jeg kunne blive ved, over hele landet kræves der en stor mangfoldighed i alder, type og etnicitet. Vi bruges alle sammen.

Det, vi kalder for det atypiske arbejdsmarked, er ved at blive almindeligt. Der er mange, der arbejder på samme måde som os.

Vi er faktisk knap 500.000 mennesker, der arbejder på korte ansættelser i Danmark. Vi samarbejder med ni andre organisationer, for vi taler med én stemme.

Politikerne skal lytte og forstå, hvilke udfordringer det giver at arbejde på et freelanceområde med korte ansættelser og samtidig være en del af et dagpengesystem.

Derfor foreslår vi eksempelvis, at der indføres nye retningslinjer for, hvornår atypisk beskæftigelse betragtes som ligestillet med lønarbejde i henhold til blandt andet optjening af dagpengeret.

Mange atypisk beskæftigede får ikke længere lønnen udbetalt som A-indtægt, og derfor bliver de af a-kassen betragtet som selvstændige, selvom de udfører samme arbejde, som i tidligere beskæftigelse blev anset for at være lønarbejde. Dermed risikerer de ikke at opnå en ret til dagpenge, som de ellers ville have haft, hvis deres dagpengerettigheder fulgte principperne for lønmodtagere.

Dagpengesystemet skal opdateres, så det passer til den virkelighed, vi befinder os i. Hertil stiller vi os til rådighed.

Vi er vanvittigt robuste og modige i vores branche, og det bør anerkendes. Både i form af et fleksibelt dagpengesystem, men også ved investering og fokus på kunsten.