Skuespillerforbundet kalder til kamp på lydbogsmarkedet

Benjamin Boe Rasmussen, formand i Dansk Skuespillerforbund. Kulturmonitor.dk 26. januar 2021.

Skuespillerforbundet kalder til kamp på lydbogsmarkedet: “Det er det rene cowboyland, og lønnen er generelt væsentligt ringere end i vores nabolande”.

Danske skuespillere, som arbejder med at indlæse lydbøger, skal sikres en ordentlig løn.

Det mener man i Dansk Skuespillerforbund, hvor man har indkaldt til et stormøde om sagen, efter at professionelle lydbogsindlæsere har samlet sig i en lukket Facebook-gruppe og rejst en hård kritik af forholdene på området.

Aktuelt er en række indlæserne sågar blevet enige om at takke nej til opgaver med at indlæse Gyldendals bagkatalog, fordi lønnen er for ringe.

“Det bliver et af vores korstog i 2021. Det er et arbejdsmarked, som er i eksplosiv vækst, og vi har mange medlemmer, for hvem lydbogsindlæsning udgør en væsentlig del af deres arbejde – og dermed også indtægtsgrundlag. Den udvikling ser kun ud til at fortsætte i de næste år. Men det er et ureguleret arbejdsmarked. Det er det rene cowboyland, og lønnen er generelt væsentligt ringere end i vores nabolande,” siger formanden for Dansk Skuespillerforbund, Benjamin Boe Rasmussen, til Kulturmonitor.

Stormødet finder sted 27 januar, og formålet er at få et overblik over de varierende løn- og arbejdsforhold, som danske forlag og lydbogsproducenter tilbyder.

“Det er vores klare opfattelse, at priserne bliver presset. Vilkårene for indlæsere er simpelthen ikke gode nok. Det kan vi også tydeligt se, når vi sammenligner med Sverige og Norge, og vi vil nu forsøge at få lavet overenskomster eller rammeaftaler på området,” siger Benjamin Boe Rasmussen om markedet for lydbogsproduktion, som flere og flere forlag satser mere og mere på.

Det gælder blandt andet Politikens Forlag, det Lindhardt og Ringhof-ejede Saga, Gyldendal og People’s Press, mens streamingtjenester for lyd- og digitale bøger på det danske marked er vokset markant i den seneste tid, hvor blandt andet det forlagsejede Chapter, Bookbeat og Nextory er kommet til.

Meget højere løn i nabolande
I Danmark har man i dag ingen forpligtende aftaler, der regulerer lydbogsindlæseres forhold. Det har man til gengæld i vores nabolande, hvor der er indgået overenskomster, som sikrer en minimumsbetaling.

Mens Forfatterforbundet i Norges aftale dikterer en minimumssats på 1.578 norske kroner per indlæst time, har Storytel i Sverige lavet en overenskomst med differentieret aflønning, der er afstemt efter bøgernes sværhedsgrad. Satserne er henholdsvis 1.000, 2.000 og 3.000 svenske kroner, og mens det laveste sats for eksempel kan være i spil til bøger med lavt lixtal, er den højeste sats rettet mod de mest vanskelige indlæsninger, der kræver meget forberedelse.

I forbindelse med sagen om Gyldendals bagkatalog, som har bragt indlæseres sind i kog og rettet fokus på problemstillingen, er lønnen ifølge Dansk Skuespillerforbund – og flere indlæsere, som Kulturmonitor har talt med – 500 kroner per indlæst time.

Opgaven med at indtale Gyldendals tidligere udgivelser er udliciteret til Swann Studio, som oplyser, at de desværre ikke kan “diskutere indlæsernes specifikke individuelle løn, eller hvad det er for en aftale, vi har indgået med Gyldendal.”

Og selvom en del af de indlæsere, der har ytret sig i den lukkede Facebook-gruppe, angiveligt har valgt at takke nej til opgaven, så har Swann Studio med egne ord ikke haft nogen problemer med at skaffe arbejdskraft.

“I forhold til den konkrete sag, så har langt de fleste indlæsere meldt positivt tilbage. Vi har stemmer nok til at løfte opgaven, og vi er samtidig i løbende dialog med både Dansk Skuespillerforbund og Speakerforeningen. Vi har hele tiden været klar over, at det her ikke er et projekt, som alle vil kunne tilslutte sig, og indlæserne har frit kunnet vælge, om de ville være med eller ej,” oplyser administrerende direktør Julian Lundsgaard i en skriftlig kommentar til Kulturmonitor.

Foregangsland på produktion af lydbøger

Swann Studio har arbejdet med produktion af lydbøger i 38 år, og Julian Lundgaard fremhæver Danmark som et foregangsland på området, da der bliver lavet rigtig mange danske lydbøger set i forhold til mængden af trykte danske bøger.

“Lydbogsproduktionen foregår i høj grad under kommercielle markedsvilkår, som vi er nødt til at forholde os til, og vi har absolut ingen interesse i at dumpe priserne, da vi er meget bevidste om, at vi ikke ville være nogen steder, hvis ikke det var for de professionelle og engagerede indlæsere, som vi samarbejder med,” lyder det fra Julian Lundsgaard.

Hvordan forholder I jer til, at Dansk Skuespillerforbund ønsker en overenskomst eller rammeaftale på området? Er det noget, som I bakker op om og er villige til at indgå i et arbejdet omkring?
“Vi har ikke modtaget noget konkret materiale eller blevet inviteret til en dialog vedrørende dette. Så jeg har desværre ikke mulighed for at tage stilling til det på nuværende tidspunkt.”

Men er I villige til at indgå i forhandlinger om dette? Synes I, at en aftale er god idé?

“Som tidligere nævnt har vi en konstruktiv dialog med de forskellige parter, og når vi modtager et udspil fra dem, vil vi forholde os til det.”

Opererer med minimumstakst
Hos den danske digitale bogtjeneste Mofibo, som er en del svenske Storytel, der – som tidligere nævnt – har indgået overenskomst på området i Sverige, fortæller landechef Claus Wamsler-Nielsen, at Mofibos indlæsere er sikret en minimumstakst. Han ønsker ikke at løfte sløret for størrelsen på lønnen, men beskriver den som “meget fornuftig”. 

“Derudover er det jo forskelligt, hvad vi afregner, alt efter hvilken person, der er indlæser på det pågældende projekt. Vi går meget op i kvaliteten på vores produktioner, og derfor er det vigtigt for os, at indlæserne er tilfredse – både med aflønningen, men også de forhold, der er omkring produktionen,” siger Claus Wamsler-Nielsen

Hvordan ser du på ønsket om en rammeaftale på området i Danmark?

“Vores vision som virksomhed er at udbrede litteraturen i videst muligt omfang, og derfor ser vi gerne, at kvaliteten af lydbogsproduktioner bliver så høj så muligt. Vi kan tydeligt se på vores tjeneste, at de produktioner, hvor indlæsningskvaliteten er høj, får et ekstra skub på forbruget. Vi mener, at kvaliteten hænger sammen med gode vilkår for indlæserne og ser derfor gerne gode vilkår for alle indlæsere,” siger Claus Wamsler-Nielsen.