Stoklund udviser absurd mangel på indsigt

Af Katja Holm, formand for Dansk Skuespillerforbund. Debatindlæg i Politiken 3. november 2016.

Folketingskandidat Rasmus Stoklund (S) har her i avisen (26.10.) gjort sig til talsmand for, at revalidering ikke bør fjernes i 2025, fordi nedslidte LO'ere har brug for den. Det er jeg helt enig i: Som samfund skal vi holde hånden under dem, der har brug for det. Jeg kan også godt forstå, at RS finder det absurd, når pressen inden for samme periode kan bringe bare 46 artikler, der omtaler revalidering, men over 1.200 om Svinkløv Badehotel.

Men så hører enigheden også op. For RS deler tæsk ud ikke bare til dem, der begræder nedbrændingen af badehotellet, men også til venstrefløjen, hele den kreative klasse og de kunstnere - jeg var en af dem - der kæmpede for, at UnderholdningsOrkestret ikke skulle lukke.

Det er ikke faldet ham ind, at grunden til, at det danske kunstliv kæmper imod teaterbesparelser, forsøger at forhindre lukning af orkestre og museer og advarer mod manglende investering i film, er den, at sådanne nedskæringer er et skræmmende udtryk for det efterhånden totale fravær af menneskelig forståelse og humanisme i dansk politik.

Kunne det tænkes, at kunstnere og kunsten efterhånden har holdt så meget for, at vi er tvunget til stædigt at blive ved med at tale vores sag? For hele samfundets skyld. At insistere på, at kunsten, kulturen og kunstnerne også har en plads, som alle andre, og at et fravær af kunstneriske tilbud og bevidst prioritering er en indikation på, at man glemmer medmenneskeligheden og anstændigheden i et samfund? Vi kunstnere kæmper også med dagpengestramninger, efterlønsnedlæggelse og mangel på forståelse for det atypiske arbejdsmarked. (Og tillad mig her at indskyde, at Rasmus Stoklunds parti, i hvert fald når det kommer til dagpengene, har brilleret ved at bakke op om stramninger. Til glæde og gavn for ingen).

De ting er vi såmænd også afhængige af.

Rasmus Stoklund udviser en absurd mangel på indsigt i og forståelse for de kunstneriske vilkår, når han tegner et billede af enten medmenneskelighed eller kunst. Begge dele har plads, og det har vi råd til. Vi deler samfund.

Gid så uvidende udfald som dem fra Rasmus Stoklund kunne udskiftes med forståelse, indsigt og rummelighed.