Streamingtjenesterne udhuler den danske rettighedsmodel

Af Benjamin Boe Rasmussen, formand for Dansk Skuespillerforbund og Jakob Fauerby, næstformand i Dansk Skuespillerforbund. Debatindlæg i Altinget 17. november 2021.

Sammen med Producentforeningen, Dansk Artistforbund, Danske Filminstruktører og Danske Dramatikere foreslår vi, at streamingtjenester skal pålægges at betale et kulturbidrag på syv procent af deres omsætning, som skal gå til dansk indholdsproduktion, skriver Benjamin Boe Rasmussen og Jakob Fauerby.

Vi var noget chokerede, da Danmarks Radio i slutningen af august meddelte, at de efter tre års arbejde, og blot få måneder før optagelserne skulle begynde, valgte at lægge den milliondyre dramaserie om Leonora Christina Ulfeldt ned på ubestemt tid.

Baggrunden – som vi forstår det – var, at der er et massivt udbud på fiktionsmarkedet i øjeblikket, så DR's
produktion var kommet i modvind.

Når der er høj efterspørgsel globalt på tv-fiktion, giver det prisstigninger i hele produktionsapparatet og kombineret med en konkurrence om, hvem der kan få de bedste og mest erfarne produktionsledere, kan DR åbenbart ikke følge med. Sådan lød forklaringen fra DR's side.

Vi har bemærket, at flere medier mener, at nedlukningen af DR-serien også skyldes inkompetence og dårlig budgetstyring, men uanset hvad er der ingen tvivl om, at både tv- og filmbranchen herhjemme er presset.

Presset kommer særligt fra internationale streamingtjenester som Netflix, HBO, Disney+ og Amazon Prime, der alle er begyndt at poste enorme summer i produktionen af originalt indhold i Norden og i Danmark. Inden vi når nytår, vil danskerne være præsenteret for tre nye danske tv-serier, produceret af henholdsvis HBO og Netflix.

Det kulturelle kredsløb
Vi ved, at der er flere på vej – ikke kun fra HBO og Netflix, men også fra Disney+ og Amazon Prime, der begge har annonceret, at de satser på at producere indhold specifikt i Norden.

Selvfølgeligt er det positivt, at de internationale streamingtjenester viser meget stor interesse for at producere dansk indhold, da det er en cadeau til niveauet af tv- og filmskabere herhjemme.

Det mener vi ikke blot som skuespillere. Producenterne er enige med os: Jørgen Ramskov, der er direktør i Producentforeningen, er meget klar om, at det giver mulighed for, at vi får fortalt vores historier til et stort publikum ude i verden og samtidig får sat flere skuespillere, manuskriptforfattere, producenter og instruktører i arbejde.

Producenterne rejser dog også det flag, at den øgede interesse giver udfordringer i branchen, da det er vanskeligt at finde nok kvalificerede hænder til at løfte de mange nye opgaver. Og det er på den korte bane.

På den lange bane står den danske tv- og filmbranche over for nogle større problemer, hvis ikke vi får tæmmet streaminggtjenesterne. Store budgetter og en høj grad af frihed lyder tillokkende for mange producenter, men det udhuler på sigt den danske rettighedsmodel og det kulturelle kredsløb.

Internationale streamingtjenesters frikøbsmodel
Kredsløbet er enkelt: Producenter som for eksempel DR eller Zentropa betaler et relativt lille beløb til produktionsholdet og de medvirkende skuespillere for deres arbejde. Når tv-serien eller filmen bliver vist i biografen eller sendt – og genudsendt – på tv, får de ansatte på produktionen en supplerende betaling: betaling for deres rettigheder.

I bund og grund er der tale om en risikodeling mellem alle aktører: producenter, forfattere, skuespillere og så videre. Vi deler upsides og downsides.

Det danske kulturelle kredsløb forvaltes af Copydan Verdens TV, som opkræver betalinger hos de pågældende distributører og derefter udbetaler pengene til de respektive forbund, som endeligt sørger for at betale den enkelte rettighedshaver.

For os som skuespillere betyder det, at producenterne skal have relativt færre penge op af lommerne, når de skal realisere en film eller tv-serie, så der er ikke så langt fra tanke til handling i den danske film- og tv-branche.

Når HBO, Netflix og andre internationale streamingtjenester laver kontrakter med produktionsselskaber i Danmark, er det typisk gennem en såkaldt frikøbsmodel. Det betyder, at de up front betaler et engangsbeløb til producenten, skuespillerne, instruktøren og forfatteren. Der er ikke betaling for rettigheder derefter.

Det sætter en barriere for, hvor meget dansk indhold vi kan få produceret.

I Danmark har vi altid været optaget af at sikre, at vi i et lille land som Danmark kan producere så meget dansksproget indhold, der afspejler vores kultur, samfund og demokrati, som muligt.

Det giver den danske rettighedsmodel mulighed for, da den økonomiske barriere for at producere ikke er så høj som i andre lande. Derfor har vi på tværs af produktionerne et ønske om, at de internationale streamingtjenester respekterer dette.

Kulturbidrag til dansk indholdsproduktion
Vores frygt er kort og godt, at de internationale streamingtjenester kommer til at støvsuge den danske tv- og filmbranche for talent og derved gøre det sværere at producere originalt dansk indhold med et stærkt kulturelt aftryk.

Deres fokus er naturligt nok at producere historier, der kan fungere på tværs af landegrænser og kulturer. Og det sætter produktionen af originalt dansk indhold med et stærkt afsæt i vores samfund og kultur under pres.

Derfor er det vigtigt at finde en model for at håndtere globale streamingtjenester. Vi har en model parat.

Sammen med Producentforeningen, Dansk Artistforbund, Danske Filminstruktører og Danske Dramatikere foreslår vi, at streamingtjenester – både danske og internationale – skal pålægges at betale et kulturbidrag på syv procent af deres omsætning, som skal gå til dansk indholdsproduktion.

Det vil gøre det muligt for os at fastholde talentmassen i Danmark og fortsat have en stærk produktion af originalt dansk indhold i fremtiden.

Vi forestiller os, at bidraget ryger over i Public Service Puljen, og alle, der bidrager til puljen, kan søge fra puljen på lige fod. Derfor vil både for eksempel Netflix og Viaplay have mulighed for at få penge retur fra puljen til nyt, originalt dansk indhold.

Vi kender ordningen fra andre lande, hvor for eksempel Netflix i for eksempel Frankrig og Tyskland bidrager med henholdsvis 5-15 og 2,4 procent af deres omsætning.

Vi er ikke i tvivl om, at det er vejen frem. Og vi håber, at vores politikere kan se, at dette er muligheden for at sikre fremtidig produktion af originalt, dansk indhold, når der skal forhandles et medieforlig i nærmeste fremtid. Det er en samlet branche, der foreslår dette.

Og når streamingtjenesterne kan betale kulturbidrag andre steder i Europa - hvorfor så ikke i Danmark?