Sikkerhed er en del af dit arbejde

Leder i magasinet Sceneliv #2 2015
Katja Holm

Vi burde faktisk bære hjelm 24-7, siger én af skuespillerne i en artikel om sikkerhed i dette nummer af Sceneliv.

Det var også noget af det første, jeg fik at vide, dengang jeg først satte mine fødder på store scene på Aarhus Teater som elev. Det blev måske mest brugt som en sætning, man lo lidt af. Det lå i hvert fald implicit i ordene, at det var farligt – man det måtte man bare leve med. Det blev på en mærkelig måde en integreret del af kunstens væsen, at det altså var farligt. Ellers var det ligesom ikke kunst.

Når jeg ser på samfundet, er teater og film ikke det eneste arbejdsmarked, der er forbundet med farer. Det er jeg fuldt ud klar over.

Men særligt for os er, at vi mangler en kultur, hvor vi sætter sikkerheden højt. Nuvel, det er måske heller ikke så mærkeligt, for vores arbejdsmarked adskiller sig fra de fleste andre ved, at det er så omskifteligt og uden fast struktur. Men vi har heller ikke haft traditionen for at tale om sikkerheden, ikke vores egen – og heller ikke hinandens sikkerhed.

Jeg har selv gjort det, glemt alt om sikkerhed: Jeg har vaklet rundt oppe i tre meters højde på en lille platform uden sikkerhedsline. Jeg kan stadig ind imellem tænke over, at hvis jeg var blevet svimmel, eller havde trådt forkert, var jeg faldet ret langt. Og jeg har ladet mig falde på de mærkeligste måder aften efter aften. Hvem af os har ikke det? Sikkerheden fik kun en hurtig tanke, blandet op med travlhed og med ønsket om at levere en helstøbt karakter.

Det er aldrig vores egen skyld, at der sker uheld og nedslidning. Men vi har hver i sær et ansvar for at sige noget, hvis vi føler os utrygge, og vi har et ansvar for at stille de spørgsmål, som arbejdsgiverne eller andre måske ikke er opmærksomme på.

Derfor skriver jeg – igen – om sikkerhed. Fordi det skal være en del af det at gå på arbejde. Fordi jeg i månederne efter to voldsomme ulykker stadig hører om problemer og stadig møder kolleger, der glemmer deres egen og medspilleres sikkerhed i kunstens hellige navn. Og fordi jeg ved, mange gerne vil tale om sikkerhed.

Skuespillerforbundets medlemsundersøgelse om arbejdsmiljø og sikkerhed taler sit eget, sørgelige sprog: Hver tredje er kommet til skade på jobbet inden for de seneste fem år. Alligevel har over halvdelen aldrig indberettet skaden. Jeg håber, at vi blandt andet med artiklerne i Sceneliv kan være med til at afmystificere det at ringe til Arbejdstilsynet eller til os her i forbundet, hvis man er i tvivl.

Og jeg håber, at I vil lade jer inspirere af de gode eksempler på godt arbejdsmiljø, der trods alt også er i branchen.

Vi arbejder på bedre regler, både med teatrene og filmproducenterne. Men regler gør det ikke alene, for kunsten er ikke en statisk størrelse. Den udvikler sig på settet og på scenen. Derfor skal der også en kulturændring til i branchen og kolleger og kolleger imellem, så det at tale lidt om sikkerheden ikke bliver et kedeligt appendix, men bliver en måde at tale om sit arbejde på.