Til kamp for et bedre dagpengesystem og nye arbejdsområder

Leder i magasinet Sceneliv #2 2017
Katja Holm

For nylig tog vi i Dansk Skuespillerforbund initiativ til en megafon-undersøgelse om medlemmernes arbejdsliv. Resultaterne er netop offentliggjort og er desværre ret klare og ikke positive. Nuvel, det er ikke nødvendigvis tal, der kommer helt bag på mig, men alligevel. De gør det meget klart for mig, hvor der stadig er meget at gøre.

Undersøgelsen viser, at størstedelen af forbundets medlemmer har en indkomst, som de kun opnår ved at konstruere sig frem til et større patchwork-tæppe. Det man uden at overdrive kunne kalde et kludetæppe af diverse A- og B-indkomster. Hele 63 procent af de adspurgte medlemmer svarer, at dagpengesystemet ikke fungerer for dem, selv om de mellem deres mange forskellige jobs også er delvist afhængige af dagpenge.

Endvidere føler godt og vel en tredjedel af Dansk Skuespillerforbunds medlemmer sig utrygge i forhold til deres økonomiske situation, og lige omkring den samme andel af medlemmerne overvejer at droppe deres fag og lave noget helt andet.

Undersøgelsen viser, hvor vanskeligt det arbejdsmarked, som medlemmerne bevæger sig på, i virkeligheden er. Det er vanskeligt nok i sig selv at være i en usikker branche med svingende indkomst med mange forskellige arbejdsgivere i løbet af året. Samtidig har vi et dagpengesystem, der ikke er hensigtsmæssigt for folk, der arbejder atypisk. Det er svært at leve op til dagpengereglerne, når man hopper fra tue til tue. Systemet er ikke gearet til, at man har så mange arbejdsgivere og mange huller. Det er ikke længere et vilkår, vi er ene om. Vi deler efterhånden skæbne med 400.000 andre lønmodtagere i Danmark, der også arbejder atypisk. Det gør ikke situationen mere holdbar, men det gør det noget nemmere at få disse problematikker løftet op på et højere plan.

Når jeg læser disse tal, bliver jeg dog stadig forundret over jeres robusthed. Jeg har sagt det før, og det er en uomtvistelig sandhed, at medlemmer i Dansk Skuespillerforbund hører til de mest fleksible og robuste lønmodtagere, man kan forestille sig. For med disse vilkår er det nemmere bare at give slip på faget, og se sig om efter noget andet. Man slipper for usikkerheden, kan måske se frem til en stabil indtægt, ordentlig pension og vide om man skal arbejde tidligt eller sent. Men sådan er det ikke for os. Ikke kun i hvert fald. Det giver mening at være i vores fag på trods af vilkårene. Men selvom I er robuste, så sætter undersøgelsen også fed streg under vores fortsatte arbejde. Vi skal og må blive ved med at arbejde på at få et bedre dagpengesystem, bedre løn og bedre arbejdsvilkår. Vi skal blive ved med at forsøge at forbedre mulighederne på alle disse områder. Det kan indimellem forekomme som et Sisyfos-arbejde. Og mange medlemmer svarer også i undersøgelsen, at de ikke oplever, at kunsten sættes særlig højt i samfundsdebatten. Også her har vi en opgave i forbundet. Fortsat.

Så vi bliver ved med disse kerneområder; at arbejde for at I medlemmer med så høj faglighed, fleksibilitet, nærvær og kompetencer bliver anerkendt både lønmæssigt og samfundsmæssigt. Vi bliver ved.