ZULU-gate og din hverdag

Leder i magasinet Sceneliv #2 2020
Benjamin Boe Rasmussen

Kære venner

Fagudvalg er ikke det mest sexede ord i ordbogen, men jeg er vild med det alligevel. Forbundets udvalg er nemlig en af årsagerne til, at vi kan handle hurtigt og præcist. Både når vi forhandler overenskomster, og når der opstår akutte kriser i branchen. I fagudvalgene sidder nemlig forbundets fortropper. Dem som kender hverdagen ude i branchen. Og det er også derfor, at det er værd at engagere sig.

På det seneste har jeg selv danset rundt i musicalen ’Den skaldede frisør’ sammen med 20 andre medvirkende, hvoraf langt de fleste er medlem af en fagforening. Det mærker vi helt konkret i hverdagen ved, at der – selvom produktionsselskabet ikke er overenskomstdækket – alligevel er faste aftaler om møde- og prøvetider. Der er også faste aftaler om, hvordan ændringer i spilleperioder skal varsles, og om hvordan vi afvikler turne. Og det skyldes uden tvivl, at vi har forbundene i ryggen.

De faste aftaler gør det muligt at planlægge et liv uden om en aktuel produktion, så man kan gå til auditions eller supplere indtægten med dubbing, filmarbejde eller noget helt tredje. Men aftalerne er ikke kommet af sig selv. De er resultat af mange års dialog med arbejdsgiverne og deres sammenslutninger om organiseringen af vores arbejde. Men netop fordi det handler om hverdagen, er det både super vigtigt – men også lidt for let at glemme at sætte pris på.

Omvendt er det også utroligt vigtigt, at vi som forbund har mulighed for at samle akutte krisesituationer i branchen op. Et aktuelt eksempel er ’ZULU-gate’, som opstod i forbindelse med afviklingen af årets ZULU Awards. Her gik danserne selv sammen og sagde nej til de helt urimelige vilkår, de var blevet tilbudt. Det var mega sejt!

Danserne i forbundets danseudvalg var også hurtige til at råbe alarm til sekretariatet. Juristerne og jeg smed alt, hvad vi havde i hænderne og hjalp så godt vi kunne – både medlemmer og ikke-medlemmer – og bagefter holdt vi et stormøde for danserne i branchen. Resultatet blev en markant forbedring af lønnen i forbindelse med awardshowet og et styrket sammenhold mellem danserne.

Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for forbedringer af dansernes forhold, men første skridt er, at de handler solidarisk og står sammen. Så har vi i forbundet mulighed for at trykke de rigtige mennesker på maven og forhåbentlig på sigt få ryddet så meget op, så dansere ikke længere bliver aflønnet med T-shirts og adgang til efterfester.

Derfor er danseudvalget og de seje dansere, der har engageret sig i bestyrelsen ekstremt vigtige. Det er jo dem – og alle de andre aktive medlemmer i forbundet – der har hænderne på kogepladen, og det er ikke mindst deres viden, der danner baggrund for den politik, vi har og de områder, som vi prioriterer. Også selvom vi ikke altid kan imødekomme alle udvalgenes mange ønsker.
Når alt kommer til alt handler politik om mennesker og holdninger, og forbundet er aldrig hverken stærkere eller svagere, end de mennesker der arbejder og engagerer sig i det. Heldigvis er sekretariatets sammensætning lige nu tæt på det optimale, man kan ønske sig. Men det er jo jer, medlemmerne, der bestemmer, hvem der skal sidde i maskinrummet og være med til at forme vores fælles fremtid.

Dette nummer af Sceneliv er det sidste inden årets generalforsamling. Inde i bladet kan I se, hvor og hvornår generalforsamlingen afholdes, og så kan I også se, hvem der stiller op til bestyrelsen.

Tak til alle jer, der engagerer jer. Og selvfølgelig også tak for kampen til jer, der har været med det seneste år, men nu tager en velfortjent pause fra det faglige arbejde.

Stor tak til jer alle fra både sekretariat og bestyrelse.

Vi ses til generalforsamling!