Kreativitet skal også forberedes

Leder i magasinet Sceneliv #4 2013
Katja Holm

Det var rørende i sidste nummer af Sceneliv at læse kulturminister Marianne Jelveds lille anekdote fra sin egen skoletid, om hvordan hendes lyst til at synge blev bremset, fordi den aldrig blev næret i skolen. Hun holdt bare op, fordi hun ikke var god til det.

Mens jeg skriver disse linjer er de politiske forhandlinger om fremtidens folkeskole efter alt at dømme inde i en slutspurt. Præcis hvilken folkeskole, vi står med bagefter, er altså endnu uvist. Men lad os alle håbe, at det er en skole, hvor små piger og drenge bliver ved med at synge – uanset hvor talentfulde de måtte være fra begyndelsen.

Kulturministeren brugte selv anekdoten til at anslå sin vision om flere timer med kreative og håndværksmæssige fag i folkeskolen. Hun vil bl.a. forpligte skolerne til at samarbejde med lokalområdets kultur- og idrætsorganisationer om at stimulere børnene fysisk og kreativt.

En oplagt ide, som jeg kun på det kraftigste kan opfordre til at forfølge. For ganske nylig har Dansk Kunstnerråd fremlagt et forslag til en helt konkret indsats, hvor hver eneste skole opfordres eller forpligtes til en egentlig politik for de kreative og håndværksmæssige fag. Forslaget, som er udarbejdet sammen med de lærere, der underviser i disse fag, er sendt til kulturministeren.

I Dansk Skuespillerforbund og blandt medlemmerne ved vi, hvor stor værdi det har for børns udvikling dels at møde kunsten og dels at arbejde med de kunstneriske processer. De lærer ikke bare det mest indlysende: at forholde sig til kunst og de mere åndelige sider af tilværelsen. Kunst er også en af de allerbedste måder at sætte emner til debat, uanset om de er samfundsmæssige eller menneskelige. Endelig kan de kunstneriske arbejdsprocesser give børnene nogle af de kompetencer, som erhvervslivet vurderer vil være vigtige i fremtidens Danmark: evnen til at arbejde kreativt, udforskende og innovativt. Alt det ved vi bl.a. fra huskunstnerordningen, hvor en række af forbundets medlemmer hvert år sammen med skoler og institutioner får støtte til at skabe fx teater, sang eller dans som en del af børnenes undervisning.

Derfor kan vi også kun bakke op om kulturministerens planer. Der kom dog lidt skår i min glæde, da jeg så en rundspørge, hvor landets skoleledere vurderede, at de ville skære i forberedelsen til idræt og de kreative fag.

Det er vel nok en udbredt misforståelse, at kunst er en spontan størrelse, som man altid bare kan improvisere frem på stedet. Alle os, der arbejder seriøst med kunst og kreativitet, ved, at det kræver lige så meget forberedelse som regnestykker eller en dansk stil – og ofte langt mere. Bare spørg nogle af de mange børn, der har lavet teater i undervisningen. Eller spørg en hvilken som helst huskunstner, der bruger mange uger på at forberede og skrive det koncept, som han eller hun ender med at anvende i undervisningen. Vi har flere gange her i bladet sat fokus på ordningen – senest i et interview med skuespiller Ditte Ylva Olsen. Hun sagde bl.a:

”Jeg tager børnene og de unge dybt seriøst, og derfor komme de også til at tage både mig og det, vi laver, seriøst.”

Med sine ord i Sceneliv rammer hun så præcist hovedet på sømmet. Hvis ikke de ekstra timer til kreative fag blot skal aktivere børnene, men også rent faktisk udvikle dem og lære dem noget, så kræver det, at man tager arbejdet seriøst. Og det er lig med forberedelse. Min vision er, at de kreative fag i den nye folkeskole skal udstyre børnene med nogle af de innovative kompetencer, som bliver så vigtige for dem i voksenlivet. Hvis jeg deler denne vision med regeringen, kommunerne og de lokale skoleledere, så husk: Kreativitet kræver også forberedelse.