Lad os grine, græde og blive klogere sammen

Leder i magasinet Sceneliv #4 2020
Benjamin Boe Rasmussen

Kære venner

Normalt holder vi Dansk Skuespillerforbunds generalforsamling og fest inden vi går på sommerferie. Men intet er normalt længere. Faktisk tror jeg, det er første gang i vores historie, at vi har været nødt til at udsætte generalforsamlingen. Og vi ved ikke engang præcis, hvordan vi må holde den – MEN vi ved, at den bliver til noget, og hvor vi skal mødes! Og I skal også nok få at vide, om vi skal have masker på, og om vi eventuelt er nødt til at lukke lidt tidligere.

Men hvad er status ellers lige nu? Det har været nogle sindssyge måneder både for jer og for os her på Tagensvej, hvor vi har kæmpet med at samle en af de hårdest ramte brancher op fra en blodbestænkt boksering. Samtidig har vi knoklet for at hjælpe jer medlemmer.

Det har været en vild, men også opløftende proces at bygge bro mellem politikerne, branchen og vores medlemmer. Og I har været megaseje. Alle har kunnet se, hvordan I har spredt mod og glæde på de sociale medier, på altaner og pladser. Og det har i den grad været med til at holde humøret oppe i hele Danmark og ikke mindst her i sekretariatet.

Mod har vi også brug for nu, hvor der igen er gang i hverdagen. Der prøves, filmes, spilles, danses og synges igen, selvom ingen af os ved, hvordan verden ser ud om nogle uger. Der er fortsat restriktioner på vores måde at være sammen på, som betyder, at teatre og tv- og filmproducenter er udfordrede på økonomien – og det smitter af på os. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst hjælper hinanden, når ingen kender den politiske og sundhedsfaglige udvikling. Alle har uden tvivl de bedste intentioner, men det kan være svært at finde vejen, når producenterne har brug for at tjene penge, og kunstnerne har brug for at betale husleje.

Samtidig udnytter tech-giganter som Google desværre krisen til at skamride Koda og de rettighedsbærende musikkunstnere. Det vil også gå ud over vores medlemmer på sigt, for de store medier er selvfølgelig afhængige af at kunne publicere deres produktioner. Derfor bakker vi op om Kodas kamp for kunstnerne. Det er et kæmpeslag, der skal slås på politisk niveau både herhjemme og internationalt.

Men der er flere kampe: I løbet af efteråret vil vi – igen – forsøge at få genåbnet medieforliget, så producenterne kan få mulighed for at skabe en troværdig økonomi på de fremtidige tv- og filmproduktioner. Vi venter også på undersøgelsen om det psykiske arbejdsmiljø i vores branche fra Aarhus Universitet, hvor de foreløbige resultater desværre viser, at vi har nogle problemer i branchen, som vi bliver nødt til at handle på.

På det seneste har vores branche også oplevet at blive omtalt som elitær og ligegyldig af forskellige meningsdannere, selvom intet er mere forkert. Jeg sidder for eksempel lige og hører Bent Fabricius-Bjerres livsværk på DR, der rummer den ene perle efter den anden af musik fra film og tv, som vi alle kender. Dansk indhold har aldrig været mere populært, men for nylig var der alligevel en spade i tv, der sagde, at flere vil se håndbold end teater. Så som fun fact kan jeg nævne, at der blev solgt flere teaterbilletter end billetter til Superligaen og Håndboldligaen i sidste sæson.

Jeg kunne aldrig selv finde på at sætte sport og kunst op som modsætninger. Flertallet af os elsker jo begge dele, og tilsammen binder sport og kunst os sammen, uanset om det sker på Silkeborg Stadion, i Det Kongelige Teater eller på Netflix! Kultur handler jo i bund og grund om at give alle os i hamsterhjulet håb og mening med det korte liv, vi har fået lov at låne.

Så lad os udnytte, at vi skal have generalforsamling her i efteråret. KOM 13. september – lad os mødes og tale om den fremtid, vi kigger ind i. Det er så vigtigt, det vi gør!