Uligeløn og grænseoverskridende adfærd skal af plakaten!

Leder i magasinet Sceneliv #4 2021
Benjamin Boe Rasmussen

Efter Birthe Neumann afslørede sin løn for ’Pagten’, og flere end 400 filmfolk skrev under på et brev om grænseoverskridende adfærd i vores branche, kan jeg kun sige – nok er nok! Vi skal have en branche, der sætter lige pris på arbejdskraft og behandler de ansatte ordentligt. Alt andet vil være en falliterklæring!

Endelig er vi i gang med sæsonen. Der er kæmpe gang i grønærterne på film- og tv-fronten, og nu hvor restriktionerne bliver udfaset sammen med hjælpepakkerne, holder vi vejret i spænding og afventer scenepublikummets lyst til at gå i teatret post-corona.

I august var jeg til premiere på Pagten – en skidegod film med et fremragende cast! Men i kølvandet på Birthe Neumanns afsløring af sin løn, blussede den gamle snak op igen om forskellen på mænd og kvinders løn i vores branche.

De gamle undersøgelser fra 2015 og 2018 viser et gab på over 30 procent mellem kønnene. Denne gang er der flere seje kollegaer, der er stillet op i trykte medier og på radio og tv og har sat navne og tal på den groteske lønforskel. Her i forbundet har vi besluttet at indhente nye tal, så vi kan se, om der er sket en forandring. Men det, at vi har tallene sort på hvidt, viser jo bare en forskel. Derfor vil vi prøve at få analyseret løntallene, så vi kan forstå, hvordan den forskel opstår. Årsagen er central for, at vi bagefter kan strikke en mulig løsning sammen.

Men knap var artiklerne om løngabet udgivet, før der dukkede et åbent brev op fra flere end 400 branchefolk. Brevet er et opråb om rådden arbejdspladskultur – og det er jo desværre et velkendt problem. Allerede da vi fik den rapport om grænseoverskridende adfærd, som Aarhus Universitet lavede for os, kunne vi se, hvor alvorligt et problem vi har haft og desværre stadig har i vores branche!

Noget af det vigtigste at få udbredt er, at vi alle har et ansvar. Et ansvar for at tage godt imod nye kolleger og for at passe på dem, vi har arbejdet sammen med i årevis. For nogle af de sager, vi ser, handler om kolleger, der har overskredet andre kollegers grænser.

Vi arbejder helt naturligt sammen med arbejdsgiverne. Sammen har vi søsat en kampagne, der går live om kort tid. Den sætter fokus på at få brudt tavshedskulturen – hos dem, der oplever grænseoverskridende adfærd – og dem der er vidner til det.

Jeg kan selv huske en situation, fra da jeg var nyuddannet. Vi sad i kantinen og så instruktøren tage en ung elev på røven. Hun sagde fra, men blev skældt hæder og ære fra. Vi andre – unge, gamle, ukendte, stjerner – kiggede ned i kaffekopperne. Ingen sagde noget, ingen kom hende til hjælp. Og mit gæt er, at dig der læser det her, har oplevet noget lignende.

Men den slags skal være slut. For først når der bliver sat ord på, kan vi skabe forandring.

Det har forbundet allerede gjort:

Uddannet personale og tillidsrepræsentanter i, hvordan man tackler henvendelser om grænseoverskridende adfærd og formuleret faste procedurer for processen. Det betyder, at vi har en konsekvent håndtering af de sager, vi får ind. Vi har stadig kun få henvendelser, men når det sker, bliver det taget meget seriøst.

Teatrene har haft kurser for deres ledere i, hvordan de har fokus på fortsat at ændre arbejdsmiljøet.

Producenterne har lavet tillæg til skuespillerkontrakterne, der præciserer reglerne for social omgang.

Tillidsfolk på teatre og sikkerhedsrepræsentanter på filmset bliver udpeget til også at være dem, man skal gå til, hvis man oplever noget – også hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er grænseoverskridende adfærd.

Vi arbejder på en flok fyraftensarrangementer og andre tiltag, så vi kan få skabt en konsensus om, at det er ok at kontakte sin tillidsmand, fagforening eller producent.

Vi har besøgt skolerne og talt med eleverne og dem, der er ansvarlige for uddannelserne.