Ja-tak! Vi deltager gerne

Leder i magasinet Sceneliv #6 2017
Katja Holm

Det er ikke længe siden, jeg en regnvejrs-søndag sad og klikkede rundt mellem nogle af de mange debatindlæg, Dansk Skuespillerforbund har haft i aviserne de senere år. Det er sundt at blive mindet om kampene – både dem, vi stadig kæmper og dem, der for længst er afgjort. Uanset, om vi vandt eller tabte.

For næsten præcis to år siden spurgte vi for eksempel i et dagblad: ”Hvad vil ministeren egentlig med kulturen?” Vi fik optaget indlægget ”Ført bag lyset af Bertel Haarder” og et andet et med overskriften ”Bertel Haarder nægter at tale med os”.

Jeg var så frustreret over at have fået en minister, der tilsyneladende overhovedet ikke var interesseret i at tage den værdipolitiske diskussion med os. En mand, der ikke ville tale med os om, hvad kunsten skal kunne. Resultatet var, at jeg blev uvenner med Bertel Haarder, men fik gang i en dialog, og det var ganske positivt.

Jeg har netop lagt dette nummer af Scenelivs interview med kulturminister Mette Bock fra mig, og jeg vil opfordre dig til at læse det, hvis du ikke allerede har gjort det. Dansk Skuespillerforbund er partipolitisk uafhængig, et faktum jeg holder meget fast i, men jeg kan godt tillade mig at sige, at jeg er blevet en smule begejstret, men også glad for den udstrakte hånd og den opfordring til at samarbejde om kunsten, som ministeren rent faktisk giver os. Og hele branchen for den sags skyld.

Det glæder mig at læse, at ministeren ønsker sig et samfund, der er mere bevidst om kulturen og kunstens rolle. Det glæder mig, at hun er forstår, at kunst ikke bare er noget, der skal støttes, noget der bare tager imod. Men at kunsten i den grad er noget, man bør investere i, at kunsten giver igen, skaber arbejdspladser og bidrager til den danske økonomi. Og det giver mig ikke mindst fornyet håb for kulturens fremtid, når ministeren lægger op til, at vi kunstnere selv skal deltage mere aktivt i udformningen af vores kulturpolitik. Det er trods alt os og resten af miljøet, der kender branchen bedst.

Ja-tak. Det vil vi meget gerne. Det har vi villet hele tiden.

Mette Bock opfordrer i interviewet også til, at vi alle sammen bliver lidt bedre til at blande os, ikke bare i udformningen af helt konkret lovgivning, men også løbende i samfundsdebatten. At den enkelte kunstner bliver bedre til at fortælle, hvorfor kunsten er så vigtig. Og hun har jo ret – det kan vi blive bedre til. For selvfølgelig kan vi hver især sagtens argumentere for kunstens berettigelse i et samfund. Vi mærker det jo, hver gang vi er i berøring med publikum på den ene eller den anden måde.

Så vi siger ja-tak herfra, hvor vi i øvrigt allerede sammen med scenekunstens andre interessenter har sat gang i et storstilet samarbejde, der skal udmunde i en fælles teaterpolitik.

Sammen kan vi nå noget.