Tal om det tabu – for hinandens skyld

Leder i magasinet Sceneliv #7 2017
Katja Holm

Fire ud af 10 af vores kvindelige kolleger har været udsat for verbal sexchikane, og der er mennesker i vores midte, der har været udsat for voldtægtsforsøg eller voldtægt i forbindelse med deres arbejde som skuespillere.

Da Harvey Weinstein-sagen satte gang i en syndflod af fortællinger om overgreb på amerikanske skuespillerinder, var jeg forberedt på at skulle svare på spørgsmål fra pressen. Og det viste sig ganske rigtigt efterfølgende i en undersøgelse, at vi også har problemer med sexchikane i Danmark.

Når undersøgelser bliver sat i værk, og når de sociale medier bugner af historier, skal vi som forbund også være klar til at kigge indad. Har vi sovet i timen? Måske, når det er foregået lige under næsen på os. Men det er samtidig også svært at reagere på noget, man ikke hører om.

Så selvom det er skræmmende, at der er et problem af den kaliber, så har vi brug for debatten, fordi den skaber bevidsthed og er med til at placere skylden og skammen, hvor den hører til. Hos den, der chikanerer og ikke hos ofret.

Intet beskytter en overgrebsmand som tavshed. Og ingen skal finde sig i eller frygte overgreb af nogen slags, når de går på arbejde. Hverken fra kolleger eller overordnede.

Vi har brug for, at flere tør sige fra uanset, om det handler om lumre kommentarer eller direkte fysiske overgreb. Vi har brug for, at vi som kolleger passer på hinanden. Og så har vi ikke mindst brug for at stå sammen som branche, arbejde sammen - arbejdsgivere og ansatte. Ellers får vi ikke løst noget.

Derfor har Dansk Skuespillerforbund sammen med Producentforeningen besluttet at invitere alle branchens relevante samarbejdspartnere til en indledende snak om, hvordan vi i fællesskab sikrer et godt, psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Også bredt set.

I skrivende stund er jeg netop kommet tilbage fra Zagreb, hvor jeg som vicepræsident for den internationale sammenslutning af skuespillerforbund, FIA, har mødtes med kolleger fra hele verden.  

Alle kunne de fortælle om en virkelighed, hvor det at sige fra kan få større konsekvenser, end selve overgrebet, og FIA opfordrer – helt i tråd med vores danske initiativ – filmbranchen, fagforeninger og kunstnerorganisationer til verden over at arbejde målrettet på at sikre et arbejdsmiljø uden diskrimination og chikane. Flere af vores søsterforbund havde også bud på løsninger, som vi kan lade os inspirere af.

Jeg er sikker på, at bevidstheden og viljen til forandring er tilstede, og jeg er sikker på, at mænd og kvinder både her i landet og verden rundt anerkender og værdsætter det mod, mange kunstnere har udvist ved at stå frem med deres historier om sexchikane. Til gavn for også andre brancher.

Men sexchikane er stadig et voldsomt tabu, som man helst ikke taler om – og da slet ikke offentligt. Det er forståeligt, hvis man ikke har lyst til at fortælle sin historie i pressen, det kræver mod. Men jeg vil stadig opfordre alle til at kontakte mig, når de møder sexchikane på arbejdet. Gør det for hinandens skyld. Vi har brug for at vide, hvad der sker, hvis vi for alvor skal forandre noget.