1. Arbejdsmarkedspolitik og kulturpolitik – to sider af samme sag
Vi er først og fremmest en fagforening, dernæst en interesseorganisation. Vi er til for medlemmernes skyld, og vores fremmeste opgave er sikre dem arbejde til en løn, de kan leve af.
Vi skal sikre ordentlige arbejdsvilkår, og vi skal sikre medlemmernes rettigheder – både nu og i fremtiden. Derfor skal vi på banen i forhold til arbejdsmarkedspolitikken. Sat på spidsen skal vi fremhæve kulturen som en industri og et erhverv mere end at tale om kulturens rolle i samfundet.
2. Professionelt forbund med reel værdi for medlemmerne
Vi skal være et fagforbund for uddannede og professionelle scenekunstnere – kun på den måde kan vi sikre reel værdi for vores medlemmer. Både i forhandling af nye og bedre aftaler, og i at sikre at branchen ved, at de får stærk faglighed, når de hyrer et af vores medlemmer.
Derfor skal vi have fokus på, hvem der kan blive medlem af DSF. Forbundet kan sagtens favne bredt i forhold til specialgrupper, så længe alle medlemmer er specialiserede, professionelle og med en høj faglighed. Déri ligger vores eksistensberettigelse.
3. Et opgør med ikke-bæredygtig kulturstøtte
Vores medlemmer er trykkede på både løn og vilkår – blandt andet som følge af, at kulturstøtten bliver fordelt ud over for mange projekter og dermed for tyndt. Det resulterer i ikke-bæredygtige produktioner, og det vil vi ikke længere være med til.
DSF vil tage snakken om, hvordan Kulturministeriet støtter med midler, for det bør være en pligt for det offentlige at forvalte vores skattekroner bæredygtigt og med krav om ordnede forhold for dem, der leverer indholdet til produktionerne.
4. Vi ruster medlemmerne til arbejdsmarkedet – både nu og i fremtiden
DSF har 2.300 medlemmer og flere end 35 overenskomster og aftaler. Det siger noget om det arbejdsmarked, vi opererer i – og det bliver kun endnu mere fragmenteret, hvilket kommer til at kalde på endnu flere aftaler. Og det er også vores ambition.
Fordi vores medlemmer i højere og højere grad er løstansatte, freelancere og selvstændige, er det mere end nogensinde nødvendigt, at vi som forbund ruster dem til både nutiden og fremtiden.
Vi skal opsøge dem tidligt og forberede dem til den virkelighed, de skal ud i efter uddannelsen, og vi skal give vores medlemmer de værktøjer og netværk, de har brug for, når de skal klare sig i branchen.
5. Medlemmernes vilkår skal matche den digitale udvikling
Kulturforbruget ændrer sig i takt med den digitale udvikling, og vores førsteprioritet er at sikre vores medlemmer ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Både medlemmernes vilkår og rettighedsbetalinger skal matche den virkelighed, kulturen bliver produceret og forbrugt i.
På dette område sikrer vi vores indsats og vores viden med tre netværk:
6. Diversitet er også beskæftigelsespolitik
Som udgangspunkt udspringer forbundets værdipolitiske holdninger altid af ønsket om at skabe job til så mange af vores medlemmer som muligt og at sikre alle medlemmer bedre arbejdsvilkår. Alle vores medlemmer har nemlig ret til en løn, de kan leve af – uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, handikap og religion.
Så når vi ønsker øget diversitet og repræsentation, handler det om, at vi har og ønsker at bevare en mangfoldig og repræsentativ skare af medlemmer, og at vi ønsker, der bliver skabt roller til så mange af dem som muligt, så de kan leve af det fag, de har valgt.
7. Et trygt arbejdsliv for alle – uanset etnicitet, køn og seksualitet
I Dansk Skuespillerforbund arbejder vi aktivt for et opgør med en forældet og usund kultur i branchen, der gennem årene har bidraget til at tillade grænseoverskridende adfærd, magtmisbrug og utrygge arbejdsvilkår. Arbejdet, som blandt andet handler om et opgør med tavshedskulturen, sker både internt og i samarbejde med de øvrige fagforbund – og vores målsætning er, at branchen skal være et trygt og fair sted at arbejde for alle uanset etnicitet, køn, alder og seksualitet. Samtidig er indsatsen ikke kun til gavn for vores medlemmer i deres arbejdsliv, men er også en måde at sikre en bredere og mere tidssvarende repræsentation af minoriteter i den udøvende kunst.