Udviklingsstop på streamingområdet

Udviklingsstop på streamingområdet: Forstå konflikten mellem streamingtjenesterne og Producentforeningen & Create Denmark

Baggrunden

I december 2021 blev der indgået en aftale om betaling for rettigheder på streamingområdet. Aftalen er indgået mellem Producentforeningen, der repræsenterer produktionsselskaberne, og Create Denmark der repræsenterer kunstnerne. Create Denmark repræsenterer bl.a. skuespillerne, instruktørerne, dramatikerne og filmklipperne.

Om aftalen

Aftalen fastlægger den rettighedsbetaling, som streamingtjenesterne skal betale til kunstnerne, når de viser deres produktioner. Den er et opgør med den ‘buy-out’-praksis, som udfordrer den danske rettighedsmodel med løbende og variabel betaling, som vi bl.a. kender fra genudsendelser og Copydan-området.

Den danske rettighedsmodel betyder, at kunstnerne får en relativt lav løn for deres arbejde, men til gengæld får løbende rettighedsbetaling, når produktionen bliver udnyttet. Dermed deler de både risikoen og succesen med producenterne.

Det er vigtigt at sikre den danske rettighedsmodel, fordi den over et langt arbejdsliv som professionel giver en højere samlet løn end ‘buy-out’-aftaler kan. Desuden sikrer den model, at vi kan have et højt niveau af dansk dramaproduktion.

Aftalen har været under forhandling i flere år, den er udtryk for kompromisser fra begge parter, og den blev enstemmigt vedtaget af Producentforeningen. Aftalen er uopsigelig i to år.

Hvorfor er der nedlagt udviklingsstop?
TV2 var de første, der – med henvisning til aftalen mellem Producentforeningen og Create – meldte ud, at de stoppede for udvikling af nye dramaproduktioner. Deres begrundelse er, at aftalen er for dyr sammenlignet med, hvad de tidligere har betalt for rettigheder til TV2 Play (tidl. Sputnik).
Netflix har meddelt udviklingsstop under henvisning til, at de ikke vil acceptere aftalen i sin helhed. Det handler bl.a. om, at Netflix helt grundlæggende ikke accepterer den danske rettighedsmodel og vores Copydan-system. Viaplay har senest meddelt udviklingsstop med begrundelsen, at de ikke vil acceptere en rettighedsmodel, der er baseret på antallet af abonnenter.

Hvad sker der nu?

I midten af juli måned er det lykkedes at komme i mål med en midlertidig aftale med Viaplay. Det betyder, at udviklingsstoppet er ophævet for produktioner til Viaplay.

Det har ikke været nemt, men vi er rigtig glade for at have nået en aftale, så produktionerne kan komme i gang igen.

Aftalen skal formelt set godkendes af jer medlemmer og de andre forbund. Vi inviterer til ekstraordinær generalforsamling efter sommerferien med nærmere info om aftalen.

I juli har der været flere møder med Netflix og vi har aftalt den videre proces for at indgå en midlertidig aftale med dem.  Vi forsætter møderækken med Netflix i august.

Der har også i juli været en positiv dialog med TV2, og vi har efter deres ønske aftalt et intensivt forhandlingsforløb i august.

Spørgsmål/svar

Spørgsmål:
Hvorfor skal tjenesterne betale for abonnementer, der bare gerne vil se sport? Vil det ikke være mere rimeligt, at der skete betaling for dem, der faktisk ser dramaserierne?

Svar:
Det er rigtigt, at antallet af streamingtjenesternes abonnenter har betydning for prisen i streamingaftalen. Vi ville hellere have en aftale, der baserede sig på faktisk forbrug (antal ”klik”). Tjenesterne har dog ikke ønsket at udlevere data for hvor mange, der ser deres indhold, hvorfor det ikke er muligt at beregne rettighedsbetalingen på baggrund af faktisk brug.


Spørgsmål:
Hvorfor er frikøb dårligt? Kan vi ikke bare få en højere løn?

Svar:
Erfaringen viser, at den samlede betaling bliver større, når der løbende betales for rettighederne.
Dertil kommer, at vi er et lille sprogområde, hvorfor danske dramaproduktioner som udgangspunkt har en begrænset international rækkevidde. Derfor har man i Danmark konstrueret systemet sådan, at det forholdsvist billigt at producere (lav løn) mod, at man deler gevinsten med producent/udbyder, når en produktion får succes. Betales kunstnere for rettigheder som en del af lønnen, vil der – alt andet lige – kunne produceres mindre, fordi lønningerne vil stige. Derudover synes vi, det er rimeligt, at man bliver honoreret ekstra for at være med i en produktion, der får stor succes. Dette hindrer frikøb. På EU-plan er der i den forbindelse indført regler, der skal sikre, at rettighedsbetalingen står mål med graden af udnyttelsen.


Spørgsmål:

Hvorfor skal vi have rettighedsbetaling? Det får man jo ikke i andre lande.

Svar:

Det er ikke rigtigt, at man ikke får rettighedsbetaling i andre lande. Det er meget forskelligt fra land til land. I nogle lande opererer man i højere grad med frikøb, end man har tradition for i Danmark. I USA og i nogle europæiske lande har man – ligesom i streamingaftalen – løbende betaling for rettighedsudnyttelsen. En løbende betaling sikrer, at der sker betaling i takt med udnyttelsen.


Spørgsmål:
Nogle producenter siger, at vi ikke vil forhandle, men bare står fast. Er det rigtigt?

Svar:

Vi vil gerne være med til at kigge på aftalen og lave løsninger med de enkelte tjenester. Det arbejde pågår lige nu, da alle har en interesse i, at udviklingsstoppet ophæves.
Vi står dog fast på, at tjenesterne ikke skal kunne frikøbe rettigheder i lange frikøbsperioder. Løbende rettighedsbetaling er essentiel for den danske rettighedsmodel, og rettighedsbetalingen er ganske afgørende for skuespilleres økonomi.