Har du en sikker arbejdsplads?

Det må aldrig nogensinde være farligt at gå på arbejde, men alligevel er der hvert år DSF-medlemmer, der får en arbejdsskade eller er involveret i en ulykke på jobbet. Derfor er det vigtigt, at vi alle – både arbejdsmiljørepræsentanter og ansatte – er med til at holde øje med, om vores arbejdspladser og produktioner er sikre. Både i film- og tv-produktioner og på scenen.

Det er først og fremmest arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det gælder i forhold til arbejdsstedets indretning og arbejdets udførelse, herunder brug af kemiske produkter og tekniske hjælpemidler.

Det er også arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at samarbejdet om arbejdsmiljø finder sted. På arbejdspladser eller produktioner med 10 eller flere ansatte skal samarbejdet foregå i en arbejdsmiljøorganisation (AMO). En AMO består af et antal arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere samt arbejdsgiveren, der er formand.

  • Sådan gør du, hvis din arbejdsplads er usikker
  • Sådan gør du, hvis du har fået en arbejdsskade
Til toppen