Ville du gide at arbejde gratis resten af året?

Sikkert ikke – men det er ikke desto mindre, hvad kvinderne her i Danmark gør fra i dag af. Så stort er løngabet mellem kvinder og mænd, og Benjamin Boe forstår ikke, at vi stadig skal tale om det her i et land som Danmark. Derfor bakker forbundet op om Djøfs kampagne ‘Kvindernes sidste arbejdsdag’!

I dag er det kvindernes sidste arbejdsdag. Nu tænker du måske ‘hvad er det? Skal de så gå hjemme resten af året eller hvad?’ – men nej. Kvindernes sidste arbejdsdag er den dag, hvor kvinderne bør gå hjem fra arbejde, hvis deres løn skal matche mændenes, når året er gået.

Det er jo egentlig ærgerligt, at vi i et land, som gerne kalder sig ligestillingens og lighedens Avalon, eller højborg, har så stort et løngab mellem kønnene. I vores branche har vi tilmed vidst det i mange år. Vidst at mændene over tid tjener 28,5 % mere end deres kvindelige kolleger – uden at vi har formået at forandre det. Hvordan kan det ske?

En stor del af årsagen til den manglende forandring er den tavshedskultur, der historisk har plaget vores branche. At vi ikke taler om vores løn. At vi ikke taler om penge, for det er jo kunst, vi beskæftiger os med. Jo tak, men kunst er ikke kun et kald – det er også et arbejde. Et arbejde, der skal kaste en løn af sig, som du kan betale husleje, mælk og benzin med. For alle de ting koster det samme, uanset hvad du hedder, og hvad du laver.

Desværre en løngabet mellem kønnene en strukturel uretfærdighed over hele kloden – og den slags kræver derfor en både international og juridisk løsning. Vi er simpelthen nødt til at nedbryde de lønstrukturer med lovgivning og regulering. Derfor har EU lanceret et lønåbenhedsdirektiv. Bag det meget lidt kreative navn lurer et lovforslag om, at europæiske virksomheder skal være transparente om deres lønninger, og hvis der er en vis lønforskel mellem kønnene, er de forpligtet til at udligne dem. Gør de ikke det, vil virksomhederne blive pålagt restriktioner eller bøder.

Her i DSF siger vi ja tak til det direktiv!

For vi har set mange gange før, at hvis vi virkelig vil forandringer, så er lovgivning det mest effektive middel – gode intentioner rykker sjældent noget. Tænk bare på den øremærkede barsel til mænd, hvor der først er sket noget, efter EU indførte det. På trods af den bestyrtelse, forslaget kastede af sig, har det vist sig at virke, og vi ser nu flere mænd end nogensinde tage mere barsel end nogensinde. Også blandt de grupper, der i sin tid udtrykte allermest bekymring over ‘EU-tyranniet’.

I mine øjne er det en solskinshistorie og beviset på, at vi nogle gange er nødt til at træffe upopulære eller svære beslutninger for at skabe en nødvendig forandring. Forhåbentlig kan EU’s nye lønåbenhedsdirektiv være med til at udligne uretfærdighederne og flytte kvindernes sidste arbejdsdag hen til 31. december, hvor mændene opholder sig. Det vil være en dejlig julegave.