'I Hovedrollen Er' – DSF’s nye podcast

'I Hovedrollen Er' er DSF’s nye podcast. Værterne er formand og næstformand, Benjamin Boe Rasmussen og Jakob Fauerby. I hvert afsnit inviteres en gæst (meningsdannere, kunstnere, politikere og erhvervsfolk), som på den ene eller den anden måde har inspireret eller vakt en nysgerrighed hos de to værter.
 
Som kunstner skal man være nysgerrig på samfundet og menneskene i det. Man skal turde udfordre og stille kritiske spørgsmål med et åbent sind. Og det er netop udgangspunktet for denne podcast. I podcasten inviterer Benjamin og Jakob gæsten ind til en snak om stort og småt. Altid med samfund, kunst og kultur som omdrejningspunk og altid med en nysgerrig og udfordrende tilgang. Det handler om kulturen i samfundet, og samfundet i kulturen.
 
Første afsnit er klar til at lytte fra 21. december 2020. I første afsnit har Benjamin og Jakob hinanden og sig selv i hovedrollen, og de taler om alt fra feminisme og køn, til fagforeningsarbejde og scenekunst og metoo og corona.
 
Du finder podcasten, der hvor du normalt henter dine podcasts (Apple Podcast, Google Podcast, Spotify, etc.).
 
Vi håber, at I vil lytte med.

Skuespillernes ophavsret – en faglig kamp

Bogen 'Skuespillernes ophavsret – en faglig kamp' giver et historisk indblik i, hvorfor kunstneres rettigheder har været, og i høj grad stadig er, en kamp, der er værd at kæmpe for. Ophavsretten er på mange måder det fundament, vi står på og er bestemt ikke noget, vi skal tage for givet.

Forude venter blandt andet de digitale udfordringer. Den teknologiske fremgang og ikke mindst streamingtjenesterne udfordrer det traditionelle kulturforbrug og dermed også de rettigheder, vi har opnået – så kampen er bestemt ikke slut endnu.

Bogen er skrevet af tidligere direktør for Dansk Skuespillerforbund Mikael Waldorff og journalist Eva Rose Waldorff.

Du kan læse bogen gratis her