Kulturministeren har meldt ud, at han sammen med sine embedsmænd er ved at undersøge, om man via de ophavsretlige regler kan forbyde AI-generede deep fake-videoer:

 

Minister vil med ophavsretten i hånden forbyde omstridte videoer (mediawatch.dk)

 

 

Morten Rosenmeier stiller sig på dr.dk tvivlende an: 

 

Kulturministeren vil gribe ind mod falske AI-videoer efter politiske kampagner: 'De markerer et lavpunkt i vores demokratiske samtale' | Politik | DR

 

 

Grundlæggende er der to muligheder: At AI-algoritmen bag videoen er ulovligt trænet/promptet med beskyttet indhold eller at der er tale om en ulovlig efterligning. Begge dele bliver svært, både juridisk og i praksis. Sidstnævnte om efterligning kan hænge sammen med et forslag om indførelse af efterligningsbeskyttelse for udøvende kunstnere, som DMF, DAF og DSF foreslog i efteråret:

 

Beskyt kunstnerne mod AI-efterligninger | Dansk Musiker Forbund (dmf.dk)

 

Kom med til AI-arrangement hos Scenograferne

Kom til et spændende og relevant oplæg, når RettighedsAlliancen kigger forbi Danske Scenografer den 16. maj kl. 16.00 og fortæller om AI og ophavsret! Det er gratis, men du skal melde dig til. Læs mere her.

AI vil få (og har formentlig allerede) stor indflydelse på dit arbejde som kunstner fremover, og det er derfor vigtigt at have god viden om ophavsret og rettigheder i relation til kunstig intelligens.

AI er noget, de fleste kunstnere allerede nu har stiftet bekendtskab med i sit arbejde – enten som led i produktionsprocesser eller som kunstneren selv benytter sig af, fx i form af digitale værktøjer.

Er AI en trusselm, en gave – eller begge dele?
Vi skal høre lidt om, hvad der rør sig i branchen, når det gælder AI og ophavsret, herunder også om jura- og håndhævelsesarbejdet i sager på kunst- og kulturområdet. RettighedsAlliancen har allerede en del viden og erfaringer med at håndtere ulovlig brug af indhold til at træne AI-modeller særligt fra tekstområdet. Men hvad rør sig på områderne for film, tv og scenekunst i forhold til AI? Er AI en trussel, en gave, eller begge dele? Det vil vi udforske sammen med RettighedsAlliancen.

Tag gerne en kollega eller brancheven under armen og spred budskabet! Oplægget er relevant for alle kunstnere og rettighedshavere inden for tv/film, teater/scenekunst mv.

Læs mere om arrangementet og meld dig til her

Stort AI-tema i Sceneliv #2 2024

I det nye nummer er Sceneliv sætter vi over 10 sider fokus på, hvordan I medlemmer oplever AI derude i virkeligheden – og en ekspert, en repræsentant fra SAG-AFTRA og en af forbundets chefjurister kommer med gode råd til, hvordan vi danser med den nye teknologi. Og i lederen taler Benjamin Boe om, hvorfor det er vigtigt, at vi ikke bare lukker øjnene, men derimod tager styringen med AI.

Hvem tager magten over den førerløse bil?

Benjamin Boe kigger på virkeligheden med AI i branchen lige nu – og i fremtiden. Og han ser både muligheder og trusler.

“AI er min sparringspartner”
For DSF-medlemmet Joel Hyrland er AI blevet en arbejdshest og en sparringspartner, der hjælper ham med at finde retning i sit arbejde og med at arbejde mere effektivt – men han er godt klar over, at hans begejstring for den nye teknologi ikke er lige stor hos hans kolleger.

“Jeg tror på, at der er brug for den menneskelige faktor”

Skuespilleren Mads Korsgaard blev hyret til en værtsopgave, men manuskriptet var både transskriberet og oversat med AI – og det var ubrugeligt. Det gav ham dobbelt så mange dage på jobbet, men han mener stadig, at der skal være et levende menneske bag teknologien.

“Jeg kommer aldrig til at lave en AI-stemme igen”
Anneline indspillede en stemme til et stemmestyret produkt, men pludselig dukkede hendes stemme op i en sushirobot, en kommunalvalgsreklame – og i pornografisk materiale. Hun fortæller historien og beskriver, hvordan hun har mistet magten over sin stemme.

AI-eksperten: “Tænk på dig selv som både et analogt og et digitalt produkt”

Kom bag om AI sammen med eksperten Christiane Vejlø og få gode argumenter for, hvorfor vi ikke kan undvære mennesket.

Katja Holm fra SAG-AFTRA: “Jeg tror, vi fik lavet en aftale på det rigtige tidspunkt”
Katja Holm fortæller om baggrunden for og resultatet af Hollywoodstrejken på AI-området.

Juristen: “Overenskomsterne beskytter allerede nu mod AI”
Selv om teknologien er ny, er der allerede masser af overenskomst- og kontrakttekster der beskytter dig mod misbrug. Maj Hagstrøm rådgiver dig lige her.

Debatindlæg: Mennesker skal forme fremtidens fortællinger

I et debatindlæg i Mediawatch 5. april 2024 kalder skuespillerforbundet og et hav af andre organisationer inden for kunst og kultur på handling, der skal sikre klog og holdbar regulering af AI, så det fortsat er mennesket, der har styringen med teknologien:

“Danmark skal turde at gå forrest. Regeringen skal vise, at Danmark har både viljen og evnen til at handle. Samtidig skal vi udnytte de mange ekspertstemmer, vi har i Danmark, og vi skal alliere os på tværs af Norden og Europa for at skabe klog og holdbar regulering af AI.

Derfor har vi – en lang række organisationer, som repræsenterer kunstnere og kulturproducenter – forsøgt at definere de rammer, vi mener, vil sikre, at den menneskelige kreativitet fortsat kan være hjørnestenen i Danmarks kulturelle identitet.”

Områderne er:

  • Ansvarlighed
  • Transparens
  • Fairness
  • Innovation
  • Respekt for aftaler
  • Håndhævelse

Læs resten af debatindlægget i Mediawatch (åben artikel) her

Begrænsning af AI? Her er eksperternes anbefalinger

I februar 2024 præsenterede regeringens ekspertgruppe om tech-giganter en rapport, der bl.a. kommer med en række anbefalinger til, hvordan politikerne kan og bør sætte ramme om tech-giganternes udvikling og brug af AI.

Her kan du læse eksperternes anbefalinger

Her kan du læse lidt af, hvad de relevante ministre mener

Glæde hos DPCMO
Eksperternes anbefalinger fik ros med på vejen fra DPCMO, der er mediernes kollektive forvaltningsorganisation. Den administrerende direktør, Karen Rønde, sagde til Mediawatch:
“Det er stærke og ambitiøse anbefalinger, og det er virkelig stort, at man vil arbejde for en formodningsregel. Det samme gælder i forhold til indførelsen af et særligt klagenævn, hvis ikke man kan få adgang til data.”

Læs resten af artiklen om ekspertanbefalingerne her