Kunst skal bidrage i hele samfundet

Af Katja Holm, formand for Dansk Skuespillerforbund.
Debatindlæg i Altinget 3. september

Et af de store spørgsmål, kulturen stillede sig selv og politikerne i sidste uge på Kulturmødet i Nykøbing Mors var, om kunsten kan bruges mere og bedre. Mere og bedre i sundhedens, velfærdens, uddannelsen – ja, i hele samfundets tjeneste.

Enkelte politikere mener, at det er på tide, vi tager konsekvensen af, hvad utallige studier har vist – kultur har helbredende kræfter og kan meget mere end at underholde.
For os, der arbejder direkte med kunsten, er det faktisk meget logisk. Det er en logik, der kommer af på egen krop at have oplevet glæden ved demente, der pludselig begynder at tale efter at have deltaget i en læsegruppe, eller børn, der får det meget bedre efter mødet med en hospitalsklovn.

Men jeg vil gerne gå skridtet videre og slå et slag for, at kunst både kan og skal bruges i alle dele af samfundet, ikke kun i sundhedsvæsenet. Fordi kunsten har vigtige værdier og kompetencer at bidrage med, som langt flere kunne få glæde af.

Det er måske ikke almen viden, men store dele af erhvervslivet, regioner, kommuner og mange andre trækker allerede på skuespilleres særlige kompetencer. Og en voksende skare af meget dygtige skuespillere har specialiseret sig i netop dette samarbejde.

Læger får hjælp fra skuespillere, når de skal øve sig i at tale med patienter og pårørende om diagnoser eller dødsfald. Fængselspersonale bruger skuespillere til at lære at konfliktnedtrappe. Lærere får hjælp til at håndtere sårbare unge på skolerne. Erhvervsledere bruger skuespillere til teambuilding og til at få kommunikationen med medarbejderne til at glide lettere. Blandt meget andet.

De gør det ikke, fordi de er specielt kunstinteresserede. Nej, de gør det, fordi det virker. Fordi skuespillere kommer med nogle værdier og med en værktøjskasse, der giver en ekstra dimension til opgaven. Skuespillere kan spille troværdigt og virkelighedsnært. Og vi har en praktisk tilgang, hvor læring bliver skabt gennem at gøre, spejle, mærke og føle. Kunsten bliver et værktøj, der i samarbejde med andre fagligheder sikrer det bedste resultat.

Mange har opdaget det. Jeg vil gerne slå et slag for, at endnu flere prøver det. Og selv oplever, hvordan kunsten fungerer også uden for scener og lærreder.

Jeg har flere gange hørt det efterlyst, at vi får et egentligt videncenter, der kan samle og måle resultaterne. Så vi, som de for eksempel allerede gør det i Sverige, kan arbejde mere målrettet med kunsten som noget, der giver sundhed, livskvalitet og faktisk også bedre økonomi. Det kan jeg kun tilslutte mig. Men på den anden side, så er det altså også vigtigt at komme i gang og prøve tingene af - som kunsten altid gør og har gjort. Over alt i samfundet. Mens vi venter på administrationen.