Ophavsretten glemt i lovforslag

Af Finn R. Larsen, formand for Akademikerne, og Katja Holm, formand for Dansk Skuespillerforbund.
Debatindlæg i Information 14. januar 2015


Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har fremsat et lovforslag, der har et godt formål, men desværre samtidig indeholder en beklagelig mangel, der er udtryk for noget af det værste i det moderne bureaukrati.

Lovforslaget går ud på at styrke indsatsen mod piratkopiering ved at etablere en såkaldt håndhævelsesenhed i Patent- og varemærkestyrelsen, der kan give information og vejledning i konkrete krænkelsessager, og som vil styrke bistanden til kriminalitetsbekæmpelse på dette område i Bagmandspolitiet (SØK). Navnlig det sidste lyder som en knippelgod idé.

Det er en ændring af varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven. Men én lov mangler! Den manglende lov er ophavsretsloven. Denne lov handler om musik, film, kunst, forskningsartikler m.v. og indgår i kernefamilien af love om intellektuel ejendomsret.

Hvorfor er ophavsrettigheder ikke omfattet af lovforslaget? Det ville ellers være nærliggende, eftersom det ikke mindst er på ophavsretsområdet, at piratvirksomheden florerer – tænk bare på fildelingstjenester, der kopierer musik og film, og på kopicentre, der kopierer undervisningsbøger.

Svaret leder man forgæves efter i bemærkningerne til lovforslaget. Men svaret er, at ophavsretten hører under Kulturministeriet, mens varemærkeloven, patentloven og de andre love, der omfattes af lovforslaget, hører under Erhvervs- og vækstministeriet (og den underliggende Patent- og varemærkestyrelse).

Det er dét, der er noget af det værste i det moderne bureaukrati: ressorttænkning, som er den tvivlsomme regeringsfætter til kommunal kassetænkning.

Regeringen undlader altså at gøre en styrket indsats mod piratkopiering på ophavsretsområdet, blot fordi det er Kulturministeriet, der er ressort for ophavsretten. Hvis ophavsretten i stedet havde hørt ind under Patent- og varemærkestyrelsen og Erhvervs- og vækstministeriet, ville lovforslaget om en styrket indsats utvivlsomt også omfatte rådgivning vedrørende krænkelse af ophavsrettigheder. Det handler ikke om at flytte ophavsretten væk fra Kulturministeriet – det ville være uheldigt – men om at samarbejde på tværs af ministerierne.

Lovforslaget er en bureaukratisk absurditet, der ikke tjener regeringen til ære.