Ophavsretten kommer ikke på udsalg

Leder i magasinet Sceneliv januar 2012
Katja Holm

På trods af at mange danskere har forbrugt rigeligt i december på at købe julegaver til familie og venner, er januar alligevel måneden, hvor mange forsøder den mørke tid med gode tilbud til udsalgspris.

Udsalg betyder jo – eller det gjorde det i hvert fald engang – at man sælger ud af sine varer for sæsonen, for at få plads til nye varer i butikken. Sådan har det i mange år været i detailhandlen.

Det samme ville nogle måske ønske gjaldt de varer, vi som scenekunstnere har på hylderne. I disse år er der i hvert fald et hidtil uset pres på vores ophavsret, fx rettigheder i forbindelse med genudsendelse, markedsføring, udgivelse på dvd osv. Men vores rettigheder er en vare, der ikke kan sælges ud af, uanset hvilken måned, vi befinder os i.

For nylig har der været en del skriverier i bl.a. Politiken om ophavsretten. Hvad skal den gøre godt for? Hvorfor kan kunstnerne ikke bare følge med fremskridtet og lade alt være gratis, så de ikke begrænser den personlige og kunstneriske frihed?

En række af indlæggene demonstrerer en eklatant mangel på viden og forståelse for området – og for ophavsrettens betydning for ikke bare kunstnere, men også for kunsten i sig selv. Hvorfor skal kunstnerne, som de eneste, forære vores ejendom væk uden at få betaling, og hvordan begrænser det andre menneskers personlige frihed, at vi godt vil have betaling for vores varer. Det argument benyttes vel aldrig om en isenkræmmer, der sælger en skruetrækker: altså at det er for dårligt, at man ikke bare kan gå ind fra gaden og tage den ned af hylden uden at betale.

Der er sjældent nogen, der vender argumentet den anden vej og reflekterer over, om den ulovlige kopiering og fildeling ikke i virkeligheden begrænser kunstneres og kunstens frihed og udvikling, fordi der kommer færre penge til området. For ulovlig kopiering er jo tyveri – på samme måde, som hvis du stjæler en skruetrækker.

Det efterhånden fortærskede argument lyder så: Det er vores egen skyld, for vi har været for sløve i optrækket med at tilbyde andre lovlige løsninger. Nix, vel har vi ej. Vi er i konstant arbejde med at finde nye muligheder i samarbejde med tv-udbyderne og andre interessenter. Vi arbejder ihærdigt på sagen, og nye muligheder har allerede set dagens lys, fx Viaplay, Spotify og Voddler.

At der i øjeblikket ikke er mange andre end os selv, der kæmper for ophavsretten, ses også af, at den såkaldte ”brevmodel”, som skulle være den brede nationale indsats imod ulovlig fildeling, pludselig – af uvisse årsager – er ved at falde på gulvet.

Så på en række områder er det op til os i kunstnerorganisationerne – og op til hver enkelt af os – at kæmpe for, at vores rettigheder ikke smuldrer væk. Det bliver ganske givet en af opgaverne i det nye år, der ligger foran os. Men januar er jo også tiden for nytårsønsker og en frisk start med en ren tavle – og jeg tillader mig derfor at håbe og tro på, at vi med gode argumenter og intens dialog kan
skabe bedre tider for ophavsretten.

Naturligvis skal vi følge med udviklingen og være lydhøre over for de ønsker, som tiden fører med sig. Men vores rettigheder må aldrig blive en gratis vare – eller komme på udsalg i januar.