Vi stod sammen!

Leder i magasinet Sceneliv #4 2019
Benjamin Boe Rasmussen

Kære venner, kammerater og kolleger
For et år siden stod jeg her og overtog stafetten. Sammen med bestyrelsen overtog jeg ansvaret for at kæmpe for jer og jeres ret til rimelige løn- og arbejdsforhold og ret til at være i verden på en ordentlig og værdig måde. Vi skal nemlig alle kunne være stolte over at være en del af denne her vidunderlige branche.
Udfordringerne har stået i kø. De fleste af os har uden tvivl set afslutningen på ’Game of Thrones’, og som formand har jeg ind imellem følt det som om, at jeg stod over for ’The Night King’ og i et umuligt slag mod de døde.

Faktisk vågner jeg tit klokken halv seks om morgenen og tænker: Hvad fanden har jeg gang i? Jeg har efterhånden fundet ud af, at vi er en hel klub af husmødre fordelt rundt i branchen, der ligger vågne ved halv seks-tiden og tænker over, hvad fanden vi har gang i.

Som kunstnere ligger det nok i vores DNA at tvivle. På om vi får det næste job, om vi kan huske replikkerne, om stemmen holder, om skaden springer op. For os på Tagensvej gælder tvivlen om, det er de rigtige aftaler, vi laver. Om det er de rigtige kampe, vi tager. Om det er de rigtige mennesker, vi allierer os med. Om pengene nu lander det rette sted, når der er Filmex-udbetaling.

Verden er fuld af tvivl; men der er én ting jeg ikke er i tvivl om: At vores fagforening er vigtig, og at I som medlemmer er det vigtigste. I er Dansk Skuespillerforbund.

Derfor har vi også brug for et forbund, som I kan se jer selv i. Et forbund, som I kan være solidariske med, og som er solidarisk med jer.

Noget af det første jeg oplevede som formand, var, da vi aktiverede de eksklusive mandater i forhold til producenterne og streamingtjenesterne. Der sad vi klar ved telefonerne her i Førerbunkeren fra klokken otte om morgenen og ventede på, at folk ville ringe ind. Vi forventede, at I ville være bekymrede, forvirrede og måske vrede, men i stedet for bekymringer væltede det ind med støttemails, positive tilkendegivelser og en helt enorm solidaritet.

VI STOD SAMMEN! Og producenterne og streamingtjenesterne tog os alvorligt. Det er det, der gør, at Dansk Skuespillerforbund bliver regnet for et af de stærkeste forbund i verden.

Men for at forblive et stærkt forbund, skal vi også være dynamiske og udvikle os. Vi skal ikke kun værne om det, vi har. Vi må følge med tiden og udviklingen, men vi skal gøre det proaktivt.

Vi kan og skal være med til at bestemme, hvordan verden skal se ud og ikke spilde tiden med at sørge over, hvor hård verden behandler os. For hvem fanden gider høre på Dansk Offerforbund – eller være medlem af det?

Nej, vi er Dansk Skuespillerforbund. Vi er kunstnere, og verden har brug for os. Vi vil have en fair betaling for vores arbejde. Uanset om vi udfører det i Rødovre Centrum eller på Netflix. Vores rettigheder er helt centrale for mange medlemmers økonomi, men ophavsretten er under et enormt pres bl.a. på grund af nye platforme. Det vil vi også have stort fokus på, det kommende år. Ligesom vi heller ikke er færdige med at adressere emner som ligestilling og MeToo – faktisk er vi kun lige begyndt.

Vi smøger ærmerne op og tager hul på diskussionen om, hvad vi gør ved den ulige repræsentation – både når det gælder køn og alder men også etniske tilhørsforhold. Og så skal vi lærer politikerne, hvad atypisk arbejde er. Det er som om politikerne tror, at vi stadig lever i et gammeldags industrisamfund, hvor alle har en arbejdsgiver, en julefrokost og en kopimaskine til at lave kopier af sin røv på til julefrokosten.

Vores styrke er baseret på jeres opbakning. Det er jeres fortjeneste, at vi kan kigge DR’s ledelse i øjnene og sige, at hvis de ikke lytter til os, bliver der sort skærm. For det er ikke bare et par jurister og en formand her fra forbundet, de skal overbevise. Det er 2.200 medlemmer, der står sammen.

Den solidaritet er jeg og alle i sekretariatet simpelthen så stolte og taknemmelige over. Vi får nemlig kun noget gennemført gennem styrke og gode argumenter – ingen giver os noget, fordi de synes, at det er synd for os. Vi er jo ikke hverken udsatte børn eller truede dyrearter.

Uddrag af mundtlig beretning på generalforsamlingen 26. maj 2019