Respekt for kunsten

Leder i magasinet Sceneliv #5 2012
Katja Holm

I efterhånden mange måneder har der været en hidsig debat om rettigheder, internettet og hvad man må, og hvad man ikke må. Det har blandt andet drejet sig om ACTA, ophavsret og udveksling af information på nettet. Ulovlig fildeling og ytringsfrihed er blevet sidestillet, som om det ene var forudsætningen for det andet. Samtidig har rettighedshaverne fået skyld for at sove i timen og ikke være på forkant med udviklingen.

Efter min bedste overbevisning er det noget sludder. Men også dårlige og misvisende argumenter kan desværre, når de blot siges tilstrækkelig mange gange, bevæge sig så meget ind under huden hos mennesker – også på politikere – at de begynder at tro på denne ”sandhed”.

Dette har nu resulteret i, at ikke kun er ACTA blevet nedstemt, men for os i Danmark mere alvorligt: Den såkaldte brevmodel til bekæmpelse af ulovlig fildeling, som rettighedshaverne i Danmark har arbejdet på i årevis, er blevet skudt til hjørne af kulturminsteren. Modellen, som et bredt sammensat udvalg var enig om at anbefale, er blevet erstattet af nogle løse hensigtserklæringer om dialog og udvikling af lovlige modeller.

Brevmodellen var et løsningsforslag, som gik ud påat rettighedshaverne og internetudbyderne i samarbejde skulle tage fat i krænkere af rettighederne på nettet og oplyse dem om, hvor hvordan de kan finde lovligt indhold på internettet.

Planen var, at gentagne krænkelser kunne betyde et civilt søgsmål. Dette er imidlertid ikke længere en løsning som politikerne og kulturministeren ønsker. Nu skal der i stedet kun oplyses, og i forskellige fora arbejdes på at udbrede lovlige forretningsmodeller og gå i fokuseret dialog med brugerne.
Men det er der bare ikke noget nyt i. Det arbejde foregår allerede i stor stil. Naturligvis er rettighedshaverne i fuld gang med at lave lovlige og billige forretningsmodeller, som gør det nemt at være lovlig. Men det løses ikke ”over night”, og efter min overbevisning er det ikke nok. Man er nødt til at at gå på flere ben i indsatsen mod den ulovlige fildeling, og naturligvis skal det – som alle andre lovovertrædelser – føre til målrettede sanktioner.

Jeg er ved at være temmelig træt af, at vi rettighedshavere i denne debat altid får at vide, at vi bare skal være dialogsøgende og løsningsorienterede. Det er vi, og det har vi, så vidt jeg ved, altid været. Men hvis der fortsat skal produceres nye kunstneriske produkter både i Danmark og på verdensplan, så er vi altså dybt afhængige af, at der falder betaling for brugen af de eksisterende produkter – og for vores arbejde. For det er de penge, der skal give os fremtidens kunst.

Vi har som rettighedshavere behov for fuld opbakning fra dem der laver lovene, så de viser ikke kun befolkningen, men også os, at kunsten og dens beskyttelse er af stor vigtighed for samfundet, fordi det er en væsentlig økonomisk og også sjælelig investering i fremtiden. Det handler om respekt for ophavsretten og for den kunst, der bliver produceret, samt forhåbentlig også et ønske om, at der bliver økonomiske muligheder for at producere nyt materiale.

Vejen derhen er blevet adskillige kilometer længere efter at politikerne har skudt brevmodellen til hjørne.