Lauritzprisen 2018

11. september 2018
pressefotopressefoto

Skuespillerne Mads Mikkelsen og Inge Sofie Skovbo blev belønnet med de mest prestigefyldte priser, da Lauritzen Prisen 2018 søndag 9. september blev uddelt på  Folketeatret. Mads Mikkelsen modtog Lauritzen-prisen for Årets mandlige skuespiller, mens Inge Sofie Skovbo modtog prisen for Årets kvindelige skuespiller.

De to vindere hædres på baggrund af deres kunstneriske præstationer på de danske scener, tv eller film, og med Lauritzen-prisen følger en check på hele 250.000 kroner.

Derudover modtog skuespiller Claes Bang Lauritzen Fondens Wauw-pris på 30.000 kroner, mens teaterdirektør Søren Møller får 50.000 kroner og Lauritzen Fondens Backstage-pris for sit arbejde.Dramafronten modtog Lauritzen Fondens Visionspris og de medfølgende 100.000 kroner, mens Det Lille Teater fik 50.000 kroner og Lauritzen Fondens Børne- & Ungepris. Lauritzens Fondens Believe in You-pris på to gange 20.000 kroner gik til Asta Kamma August og Diluckshan Jeyaratnam.