3 vigtige anbefalinger til dig og din pension
#1 Kom i gang med at spare op – uanset alder, men helst tidligt
Det er som med alle andre opsparinger – de penge, der står længst, er også dem, der vokser sig størst. Kald det renters rente eller en sneboldseffekt, det er altid en god ide at komme i gang med at spare op tidligt. På den måde behøver du ikke at indbetale så meget hver måned, og du får gode opsparingsvaner fra begyndelsen.
Når det så er sagt, er det aldrig for sent at oprette en pensionsopsparing – det vigtigste er, at du kommer i gang. Folkepensionen er nemlig så begrænset, at den ikke giver dig mange valgmuligheder i forhold til, hvordan dit seniorliv bliver. I gennemsnit lever fx PFA’s kunder 22 år efter, de er gået på pension. Hvordan vil du leve i de 22 år?
#2 Husk pensionsforsikringerne
I medlemmer af Dansk Skuespillerforbund lever af jeres krop. Derfor anbefaler vi fra forbundets side, at du forsikrer din fysik med de såkaldte pensionsforsikringer. De fungerer kort fortalt som en sikkerhedsnet under din løn, mens du arbejder – så du er sikret en indtægt i kortere eller længere tid, hvis du eksempelvis mister evnen til at arbejde eller får en alvorlig sygdom.
Der findes to forsikringer – tab af erhvervsevne, hvor udbetalingerne er en procentdel af din løn, og kritisk sygdom, der er en engangsudbetaling. Du bestemmer selv, hvor meget du vil forsikres for, og jo højere beløb, desto mere koster forsikringerne.
#3 Få professionel rådgivning
Alt efter hvor du er i livet, hvad du ellers har af formue og vilkår, og hvilke ønsker du har til dit seniorliv, er det forskelligt, hvis pensionsformer, der passer til dig. Derfor kan du heller ikke bare overføre din kollegas pensionsløsning til dig selv.
Der er med andre ord tale om personligt patchworktæppe, og derfor anbefaler vi, at du tager imod al den professionelle rådgivning, dit pensionsselskab tilbyder. Rådgiverne kan regne selv de mindste detaljer ud og få øje på muligheder, du ikke selv ser – og de må ifølge Finanstilsynets regler kun anbefale dig løsninger, der er til dit eget bedste. Husk også, at det altid er gratis at få rådgivning og svar – og at du jo i sidste ende selv bestemmer, om du vil følge de anbefalinger, du får.
Derfor anbefaler vi, at du vælger PFA
Som udgangspunkt kan du selv vælge, hvor du vil have din pensionsopsparing stående – det kan fx være i et pensionsselskab, i en bank eller hos en investeringsservice. Der kan dog være undtagelser, fx at du er fastansat på en overenskomst, der har en bestemmelse om pensionsselskab.
Når det er sagt, så anbefaler vi i skuespillerforbundet pensionsselskabet PFA, som vi samarbejder med. Det samarbejde giver dig en række kontante og dækningsmæssige fordele:
#1 Billigere pensionsforsikringer
Forsikringerne mod tab af erhvervsevne og ved kritisk sygdom er billigere, end hvis du skal købe dem som enkeltperson i et andet pensionsselskab eller en bank. Det er de, fordi PFA fordeler risikoen på alle DSF’s medlemmer.
#2 Forlænget indbetalingspause
I perioder med usikker eller ingen indkomst kan du holde indbetalingspause på op til 6 måneder, hvor dine pensionsforsikringer fortsætter uændret. Det er dobbelt så lang tid som normalt.
#3 Sundhedsforsikring til dig, din partner og børnene
Du har adgang til PFA helbredssikring, der giver behandling hos fx fysioterapeut, speciallæge og psykolog, online-lægevagt og meget andet. Forsikringen koster 100 kr. om måneden, og dine børn er også dækket. Din partner kan komme med for 1.320 kr. om året.
#4 Lempeligere helbredserklæring
Når du bliver pensionskunde, skal du altid afgive en helbredserklæring – men med DSF’s gruppelivsordning hos PFA, er din erklæring mindre detaljeret end normalt.
Det kan du også glæde dig til:
· Adgang til PFA’s lejeboliger
· Adgang til kurser og webinarer om fx work-life-balance
· PFA KundeKapital (overskudsdeling)
· Al den gratis rådgivning du har brug for
Overvejer du en pensionsordning hos PFA? Klik ind på PFA’s hjemmeside og bliv klogere.
Gå til PFA.dk her