Så er det blevet tid til Filmex’ årlige generalforsamling, og som altid har du mulighed for at deltage. Kan du ikke være med fysisk, har du mulighed for afgive din stemme elektronisk. Herunder kan du læse, hvordan du gør – og hvad der er på dagsordenen.
Sådan gør du:
Medlemmer, der ønsker at deltage i Filmex’ generalforsamling skal tilmelde sig generalforsamlingen ved fremsendelse af mail til Filmex’ hovedmail – filmex@filmex.dk.
Tilmeldingen skal være modtaget senest 1 uge inden den ordinære/ekstraordinære generalforsamling.
Medlemmerne oplyses om dette i forbindelse med indkaldelsen til den ordinære/ekstraordinære generalforsamling samt på medlemsorganisationernes hjemmesider.
Medlemmer kan stemme elektronisk, hvis de ikke kan møde op til generalforsamlingen/den ekstraordinære generalforsamling. Elektronisk afstemning sker ved fremsendelse af mail til Filmex’ hovedmail – filmex@filmex.dk.
Elektronisk afstemning skal være afsluttet senest 1 uge inden generalforsamlingen/den ekstraordinære generalforsamling. Medlemmerne oplyses om dette i forbindelse med indkaldelsen til den ordinære/ekstraordinære generalforsamling samt på medlemsorganisationernes hjemmesider.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens årsberetning og beretning om udøvelsen af tilsynet med Filmex
3. Godkendelse af regnskab for 2025
4. Godkendelse af gennemsigtighedsrapport for 2025
Jf. § 6, stk. 5, nr. 11, i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret
5. Godkendelse af redegørelse for individuelle erklæringer om interessekonflikter
Jf. §§ 9, stk. 3, § 8, stk. 3 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret
6. Godkendelse af politikker
Jf. § 6, stk. 5, nr. 1 – 11, i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret:
a) den generelle politik for fordeling af skyldige beløb til rettighedshavere,
b) den generelle politik for anvendelse af ufordelbare midler,
c) den generelle politik for fradrag i rettighedsvederlag og eventuelle indtægter fra investering af rettighedsvederlag,
d) anvendelse af ufordelbare midler,
e) den generelle investeringspolitik for rettighedsvederlag og eventuelle indtægter fra investering af rettighedsvederlag,
f) risikostyringspolitik,
g) godkendelse af erhvervelse, salg og belåning af fast ejendom,
h) godkendelse af fusioner og alliancer, oprettelse af datterselskaber og erhvervelse af andre enheder eller aktier eller rettigheder i andre enheder,
i) godkendelse af optagelse af lån, ydelse af lån eller sikkerhedsstillelse for lån
7. Behandling af eventuelle indkomne forslag
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer
9. Valg af revisorer
Jf. § 6, stk. 5, nr. 10, i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret:
Det indstilles at revisionsfirmaet Beierholm genvælges som revisorer.
10. Eventuelt