Hvordan er det at presse ‘Barberen i Sevilla’ ned på en scene på et lastbillad? Det ved Sidsel Aja Eriksen, som er mezzosopran. Hun inviterede os med til prøverne på den alternative familievenlige version af Rossinis opera, der turnerede rundt på danske pladser og torve over sommeren.
Døde fluer og groft støv ligger på betongulvet langs sminkerummets vinduesløse vægge. Ved siden af et campingbord med sminkespejl skærmer et gammelt banner for et interimistisk omklædningsrum. Vi er langt fra Det Kongelige Teater, hvor drømmen om at synge opera opstod hos mezzosopran Sidsel Aja Eriksen.
“Det er i dag, vi finder ud af, om det bliver med eller uden negle,” siger Sidsel Aja Eriksen og griner, mens hun får en grundig instruktion i at påføre negle, makeup og hårspænder.
Det skal hun nemlig selv klare, når først forestillingerne kører. Klædt i lyserødt og med lange øjenvipper spiller hun Rosina i Den Jyske Operas lastbil-opsætning af Rossinis komedie ‘Barberen i Sevilla’.
Øver på ladet af en lastbil
Forestillingen er en on-the-road-version af operaklassikeren. Med fem-seks sangere og tre musikere kører en lastbil rundt til torve, pladser og gader i Jylland og på Fyn. Inspireret af middelalderspil, hvor kærren med skuespil kom ud til markedspladserne, er ønsket at bringe operaskønhed ud i hverdagen – tæt på folk. Derfor øver holdet på ladet af en parkeret lastbil i en gammel lagerhal, 14 kilometer vest for Aarhus.
Oppe på ladet trækker Sidsel Aja Eriksen på skuldrene; en negl faldt af, da hun skulle folde et papir, der bare er en af mange rekvisitter, hun skal håndtere under forestillingen. Hun har lige spillet med i ‘Dialogues des Carmélites’ på Det Kongelige Teater, hvor der var flere end 100 optrædende på scenen. Så den lille lastbilscene fremtvinger en mere rock’n’roll-agtig tilgang til at spille, fordi pladsen er trang, og fortællingen er vild:
“Vi skal være opmærksom på hinanden hele tiden. Det er vildt stressende i starten, men så bliver det enormt sjovt. Vi skal mestre pingpong og improvisation, når der sker noget uforudset: Hvis en glemmer en rekvisit eller står det forkerte sted. Det er sjovt,” forklarer Sidsel Aja Eriksen.
Lagerhallens port står åben. Udenfor regner det på betonstenene, og svalerne flyver lavt. Indenfor lyder arier, recitativer og ensembler. Tre timer efter neglene blev monteret, er de alle faldet eller pillet af igen. Om de skal på igen til forestillingen, er endnu uafklaret.
“Jeg skal i hvert fald lige vænne mig til dem,” siger Sidsel Aja Eriksen med et smil.
Publikum elsker det kompakte format
“Opera er skønt på alle de måder, det bliver lavet på,” mener Sidsel Aja Eriksen, der dog synes, det er noget helt særligt at komme tæt på publikum på den mobile scene med en fortælling, der er skåret helt ind til benet og kun varer en time modsat de oprindelige tre.
“Vi får meget respons fra det publikum, vi møder på gader og stræder, og det er fedt, når de synes, at vi viser noget spændende og nyt.”
‘Prinsesser fra blokken’ som opera
“Jeg kan godt lide at spille Rosina i denne opsætning. Jeg kunne jo lige så godt have været sådan en slags pige i virkeligheden,” fortæller Sidsel Aja Eriksen om karakteren Rosina, der bliver fortolket med inspiration hentet fra bl.a. tv-dokumentarserien ‘Prinsesser fra blokken’. Sidsel Aja Eriksen har ofte spillet unge forelskede drenge, fordi det passer til hendes stemme, men hendes kvinderoller er oftest hårdkogte typer, der har ben i næsen og evner at redde sig selv.
På scenen – i lastbilens førerhus
Store teaterscener har det store mørke rum med lyssætning, orkester og plads til episke opsætninger, men mangler til gengæld nærheden til tilskueren. I gadeoperaen, derimod, bliver scenen udvidet til både lastbilens førerhus og fortovet.
“Nærheden er noget særligt, og det giver publikum mulighed for at opleve detaljer, som godt kan forsvinde på de store scener,” forklarer Sidsel Aja Eriksen.
En tetrisopgave
“Pladsen!” Svaret fra Sidsel Aja Eriksen falder prompte på spørgsmålet om, hvad den største udfordring ved formatet er. Samtidig med at det er en lille scene, bruger spillerne mange rekvisitter, som de skal flytte rundt på undervejs i forestillingen. Det skaber et dynamisk rum, men er også en udfordrende, tetrisagtig opgave at få til at gå op.
Nemmere at spille på dansk
Sidsel Aja Eriksen starter dagen med at varme krop og stemme op. ‘Barberen’ er en dansk oversættelse af Rossinis ‘Barberen i Sevilla’.
“Jeg synes, det er sjovt at synge på dansk, fordi jeg så 100 procent forstår, hvad jeg synger. Det gør det nemmere at spille,” mener Sidsel Aja Eriksen.